mandag den 19. januar 2015

Våde øjne

Jeg kan huske, at jeg tudbrølede dengang jeg skrev indlægget, hvori jeg sagde farvel til min elskede kat, Capriccio, i begyndelsen af marts 2011.

Jeg har lige overført det til bloggen for et par minutter siden...og måtte konstatere, at det stadig trækker tårer, selvom det snart er fire år siden...


2 kommentarer:

  1. Det kan jeg godt forstå. Min Garbo, er også stadig savnet kan du tro.

    SvarSlet
    Svar
    1. Savn af dyr er noget mærkeligt noget. Capriccio kan jeg stadig savne helt vildt meget, selvom jeg har fået Felix og Quintus som "erstatning" (og elsker dem højt).... andre tidligere katte, som jeg også elskede højt, dem mindes jeg med "glade tanker"...med Capriccio er det anderledes. Måske fordi han var den kat jeg levede sammen med i længst tid...knap 17 år og fordi han var hos mig i nok de hårdeste år af mit liv, da jeg var dybt depressiv....jeg tror det er grunden.

      Slet