Viser opslag med etiketten Travis. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Travis. Vis alle opslag

fredag den 27. december 2013

Tilbageblik på 2013 - del 2 -> Den positive ;)

Januar

Jeg trådte ind i det nye år i mit eget selskab - og kattenes :)
Maden havde jeg hentet på den lokale kro. Her et billede af desserten.


Januar var også den måned, hvor jeg for første gang stiftede bekendtskab med afdøde Geoff Hamiltons eminente have-formidlingsevne via de dvd'er jeg havde købt på amazon.


Det sande festfyrværkeri af inspiration jeg der blev tæppebombet med, medførte at jeg gik mere eller mindre amok i frøkataloger i tiden efter ;)

De fleste var online-kataloger, men Impectas katalog betalte jeg en dyr porto (50,-) for, så jeg i det mindste kunne bladre i et frøkatalog...og jeg skal da lige love for jeg fik bladret...! Hver eneste side blev kigget grundigt igennem...og der blev sat helt vildt mange x'er....

Mener at huske jeg havde krydset frø af for omkring 1500,-!! I den virkelig verden endte jeg dog med at købe frø for et noget mindre beløb ;)



Jeg fik også afprøvet den fantastiske ide med islygter - det er helt klart noget, jeg vil prøve igen, såfremt vi skulle få længerevarende frost i denne vinter.


I år er jeg dog mere forberedt, idet jeg forlængst har indkøbt to poser med runde balloner ;)

I slutningen af måneden fik jeg endelig adgang til mine fotos (fra 2007-2011) igen. Stor glæde :)

Februar 

Februar måned stod helt sikkert i forspiringens tegn. 3. februar gik jeg i gang med at så de første frø - artiskokker. Til min store glæde var frøene meget spirevillige.

Så store var de blevet i midten af marts :)


Jeg blev virkelig grebet af det der med at så og investerede i både lys og pluggbokse..for så kunne jeg også have frølinger stående på mit bord i krearummet - smart :)


Marts

Jeg havde efterhånden fået sået temmelig meget, og havde derfor fået problemer med at finde plads til alle frølingerne. Ikke desto mindre var jeg i starten af måneden til havemessen i Hyllie sammen med min kollega/haveveninde. Naturligvis kom jeg ikke tomhændet derfra...!


Jeg måtte derfor tage udestuen i gang også - for at have plads til alt :)

Jeg ser frem til at få mine to nye mistbænke hjem - det giver mere plads til endnu flere frølinger i sæsonen 2014... haha :)

Den 10. marts var jeg til et fint forårs-blomsterdekorationsforedrag med Trine Norby på den lokale kro.


Foråret 2013 var som bekendt meget forsinket og koldt...sne fik vi i pænt store mængder i midten af marts. På det tidspunkt, plejer havefolket ellers at have mægtig travlt, men vi måtte nøjes med en masse armchair gardening...


Min blog på ildkat.dk gik helt ned og længe troede jeg, at jeg havde mistet alle mine gamle indlæg. Men de ligger stadig i min wp-database, så sålænge jeg har den, er de ikke tabt.
Jeg har endnu ikke fået taget mig sammen til at få overflyttet alle indlæggene til denne blog, men det skal nok komme - en gang.

April

April startede også kold, men sneen begyndte endelig at forsvinde, men hold op, hvor tog det lang tid....


D. 18. april var jeg til storkenæbsforedrag med Birgit Reimer - og kom selvfølgelig til at købe 8 nye storkenæb... ;)


Endelig var jorden også til at grave i og jeg kunne gå i gang med det første haveomlægnings-projekt. Nemlig at få gjort noget ved Sydhaven.


På daværende tidspunkt anede jeg ikke, hvor fantastisk min Sydhave ville komme til at se ud - den blev meget flottere end jeg i min vildeste fantasi havde kunnet forestille mig.

Næste haveomlægningsprojekt gik jeg i gang med d. 25. april - lagkagebedet.


Bedet blev ryddet, bortset fra min dværgpil og så gik jeg i gang med at dele bedet op i to bede, adskilt af en stensti. Arbejdet var færdigt d. 11. maj og jeg var meget tilfreds med resultatet, som kan ses her nedenfor.



Maj

Jeg fik pludselig mulighed for at få en hel masse belægningssten helt gratis - og så blev der slæbt sten hjem til matriklen i den helt store stil.


Jeg nåede også forbi det årlige plantemarked på Køge Torv - og der gik så startskuddet til mit pelargonieflip... ;)


 Pelargonier var dog ikke de eneste planter, jeg kom hjem med. Det ville da også have lignet mig meget dårligt ;)

D. 5. maj gik TV2Fri i luften. De første par måneder så jeg rigtig mange af programmerne, men nu ser jeg kun et enkelt en gang i mellem, oftest Gardener's World.  Jeg kan dog sagtens forestille mig, at jeg kigger mere med igen, når foråret er her.

D. 15. maj blev første spadestik taget til det helt store haveomlægnings-projekt; nemlig Sydhaven.

Den sidste sten blev lagt d. 24. maj og resultatet var overvældende.
Kan huske jeg konstant lige måtte om og kigge igen-igen. Det var så uvirkeligt, at det aflange jordstykke jeg havde haft så meget bøvl med var blevet forvandlet til en næsten sydlandsk udseende have.



Samtidig med ovennævnte projekt blev min søster gift ved en hyggelig lille højtidelighed. En meget dejlig dag.

Jo maj 2013 var i sandhed en skøn måned :)

Juni

I juni skete der også rigtig meget i haven. Jeg fik indkøbt et par smukke pilestativer.  Min pelargoniereol kunne tages i brug (Den mangler stadig at blive malet!)  Jeg fik lavet et espalierhegn i køkkenhaveafdelingen.


Terrassen blev også udvidet en smule og jeg fik endelig sat en kompostbeholder op.


 Malmö Garden Show nåede jeg sørme også forbi.


Juli

I denne måned fik jeg lavet en gangsti af brosten ved det blå bed, der derved også blev udvidet en smule.


Gangstien er en del af et større sti-projekt, der forhåbentlig færdiggøres i løbet af foråret. Det kommer an på finanserne.

Jeg fik endelig mine længe ønskede netdøre, lige i tide, så de kunne tages i brug under hedebølgen. Hold op, hvor det hjalp at kunne lave gennemtræk i huset - uden kattene kunne stikke af.



I løbet af måneden fik jeg set to meget forskellige haver. En have i St. Heddinge og en landbohave. Begge steder fik jeg inspiration til min egen have.

Jeg fik også selv havebesøg. Søde Henriette kørte den lange vej fra Lolland for at besøge mig. Det var en rigtig hyggelig dag :) En gang i løbet af januar/februar tager jeg turen til sydpå for med egne øjne at besigtige hendes dukkehus - det glæder jeg mig til.

Lidt kulturelt blev det også til i månedens løb. En aften i Cirkusrevyen og den årlige tur til Bornholm for at se TVŸŸ•2.


På Bornholm oplevede jeg dog også det skotske band TRAVIS - og de slog totalt benene væk under mig. Troede da ellers forlængst jeg var ude over den alder, hvor man kan blive vild med et "nyt" band - men det er man åbenbart aldrig for gammel til :)

August

D. 4. august besøgte jeg endnu en have, denne gang en fuchsia-have, men der var nu mange andre planter også.


August er også tid til skolestart og ikke mindst min fødselsdag :)

I år fik jeg en rigtig smuk sortmalet betonkat til haven. Den er døbt Nero og passer fantastisk til Sydhaven, hvor den har fået sin fast plads :)  Den er dog taget ind for vinteren nu.


September

Denne måned fik jeg kun skrevet tre indlæg til bloggen, så det er svært at huske, hvad der egentlig skete i den måned, udover en pokkers masse skolearbejde og møder. Det er dog sikkert og vist, at jeg havde megen gang i saftkogeren :)


Æble/rønnebær-gele


Oktober

I oktober fik jeg endelig lidt mere tid til at komme i haven. Jeg fik ryddet grundigt op i mit haveskur og fik anlagt et lille løgbed - proppet med løg - i forhaven. 



Er spændt på, hvordan det kommer til at se ud til foråret.
Jeg er slet ikke sikker på, at bedet er en varig løsning, men så længe jeg ikke har fundet ud af, hvordan jeg vil have min forhave til at se ud, kan det få lov at blive der.
Så ved jeg da hvor jeg har nogle af de mange løg :)

I selve haven skete der også ting og sager. Der blev klaret endnu en etape af mit store ud-med-græsplænen-og-erstat-med-brosten-i-hele-haven-projekt.


I oktober kom "Allan" også lige forbi - og ødelagde mine rosenbuer.


Det er dog billigt sluppet sammenlignet med hvilke ødelæggelser mange andre var udsat for, så jeg klager ikke.
Desuden har jeg jo før beklaget mig over mine buers placering, så nu kan jeg da få gjort noget ved det - til foråret, altså.

Måneden sluttede med noget af en chok: Jeg røg på sygehuset med mistanke om blodprop ved hjertet. Heldigvis slap jeg med skrækken - men det var en slem oplevelse.

November

November plejer at være den måned jeg synes går langsommere end alle andre måneder. Sådan har det slet ikke været i år. Måske det også hænger sammen med to rigtig gode oplevelser i månedens løb:

En meget hyggelig indkøbstur til Tyskland sammen med gode venner...



...og sidst, men slet ikke mindst - gensyn med Travis, der gav koncert på Amager :)


December

Så nåede vi til december, der startede med at "Bodil" færdiggjorde "Allan's" arbejde med mine rosenbuer...



Det blev også til endnu en koncert - denne gang med Magtens Korridorer i Køge.


En udmærket koncert, men næste gang skal jeg da godt nok have ørepropper i, for hold da helt op, hvor de spiller højt. Jeg kunne slet ikke holde ud at stå oppe foran, så måtte rykke helt bagerst efter 4-5 sange for ikke at smadre mine ører.

Måneden gik hurtigt og lige pludselig var der kun et par dage til jul - og så kom Felix op og slås - og skulle klipses sammen og på penicillin.

Det betød ændring af juleplanerne og jeg skulle holde jul alene. Heldigvis stod det klart allerede den 23. så jeg kunne nå at få provianteret og refunderet min togbillet..!


I dag, d. 27. december nåede jeg så til vejs ende med at få griflet mit tilbageblik ned. Det har været sjovt at rejse igennem 2013 - min 3. sæson som haveejer - og også rart at opdage, at min glæde ved havelivet langsomt er ved at vågne af dvalen igen.

Nu håber jeg at 2014 bliver endnu et dejligt haveår.

lørdag den 30. november 2013

Gensyn med Travis

I søndags var jeg til koncert med det skotske band Travis - igen. Så dem jo ved et tilfælde på Bornholm i sommers, hvor de slog benene væk under mig.

Derfor har jeg da også investeret i alle deres CD'er (8 styks) og har været i intens "træningslejr" op til koncerten, da jeg ikke kan fordrage at være til koncert og ikke kunne teksterne bare nogenlunde.

Koncerten var helt fantastisk - undervejs sprang Fran (sangeren) ned blandt publikum - og sluttede dét stunt af med at stå lige ved siden af mig - ikke dårligt.


Dårligt er til gengæld mit kameras telefon...øv. Min næste telefon skal dælme have et superkamera!

Efter koncerten fik vi hilst på alle fire bandmedlemmer, fik autografer og fik taget nogle fotos. Det var koldt - hundekoldt at stå udenfor - men det glemmer man jo, når billederne er i kassen ;)

Jeg har mødt musikere før (Smokie, Slade, Sweet, Suzi Quatro, TV2) og der er ingen tvivl om, at gutterne i Travis sammenlignet med ovennævnte er ualmindeligt venlige og imødekommende overfor fans, men de er selvfølgelig også skotter ;) Der var ingen sure miner, irritation e.lign. tværtimod.

I stedet spurgte de:

So, what would you like; autographs, photos?

...og så stillede de smilende op. Imponerende.

Vi har forøvrigt været meget heldige; dagen efter spillede de i Berlin....og så mistede Fran stemmen totalt...og de har måttet aflyse foreløbigt en koncert.

Jo, der er ingen tvivl hos mig; Næste gang Travis kommer til DK, gør jeg hvad jeg kan for at være tilstede igen :)

søndag den 11. august 2013

Det lyder jo lovende :)

Den udkom allerede d. 2. august, men jeg har altså først fået den hørt her til eftermiddag.

Har til gengæld fået hørt den de første 15-20 gange ;)  (også selvom der er små "hak" i videoen)



Videoen kan også ses/høres via hans hjemmeside, hvor der vist ikke er "hak". (Nederst til højre på forsiden)

Jeg synes rigtig godt om den, men nu er jeg nok heller ikke, hvad man kan kalde objektiv, eftersom jeg - med ganske få pauser - har hørt/fulgt Chris Norman siden han var forsanger i Smokie tilbage i 1975 ;)

Da sangen her falder rigtig godt i min smag, har jeg lige været på Amazon og bestille hans nye album "There and Back", der udkommer i september..og da jeg alligevel var i gang med at bruge penge, kunne jeg da lige så godt indkøbe et par CD'er med Travis også ;)

- Nå ja - og en enkelt havebog... med den korte titel "Kleine Gärten gestalten. Praktische Lösungen - auch für den Reihenhaus-Garten"  ;)

Det var så de penge, der skulle være brugt til bokashi - projektet der er droppet ;) - så egentlig har det jo været en gratis omgang. Haha ;)

torsdag den 25. juli 2013

Bornholm Fairtrade Concert 2013

Så er det da vist på høje tid, at jeg får skrevet lidt her igen...! Det er nu ikke fordi der er sket voldsomt meget siden sidst. Haven har jeg for eksempel nærmest ikke opholdt mig i, da jeg afskyer at være udenfor, når det er (for) varmt.

Men - jeg har dog været et tur til Bornholm (hvor temperaturen heldigvis var til at holde ud det meste af tiden) for at høre TV•2:

Årets Bornholmertur var dog en kort en af slagsen, da min kattepasser var på ferie.


Ergo rejste jeg derover tidligt fredag morgen og var hjemme lørdag til middag igen. Længere tid vil jeg ikke lade kattene være alene (Det er forøvrigt også grænsen for kattebakkerne! )


Udsigt fra Allinge-Sandvig


Jeg skulle naturligvis deltage i Hammershus Fairtrade Concert, eftersom TV•2 spillede der. Koncerten med Danmarks Kedeligste Orkester var helt i top, men jeg må konstatere, at jeg skisme er blevet for gammel til sådan et "Grøn-koncert-lignende-arrangement", der varer så mange timer.

Det hjalp selvfølgelig heller ikke på situationen, at jeg kun havde fået 4½ times søvn natten forinden...

Nå, men hvorom alting er, så stillede vi os - naturligvis - i forreste række ved 18.30 tiden (TV•2 gik på 23.15) for at være sikker på en ordentlig plads.

Jeg har i mange år haft en CD med det skotske band Travis, men egentlig aldrig troet jeg skulle opleve dem live, men når de nu spillede på Bornholm, ville jeg da opleve dem..... og for pokker da for en fed koncertoplevelse :)

At sangeren, Francis Healy, så også er aldeles charmerende, gør jo ikke koncertoplevelsen dårligere ;)

Jo, Travis kan klart anbefales live!



Det kan Thomas Helmig så ikke! I hvert fald ikke til denne koncert, som var første gang jeg så ham live. En af mine kammerater, som har set ham flere gange, måtte indrømme at han slet ikke levede op til standarden, så jeg var da ikke helt galt afmarcheret i min bedømmelse af ham.

Som allerede nævnt, var TV•2-koncerten helt fin, men nu er jeg jo heller ikke helt upartisk, når det kommer til TV•2. Haha.


Koncerten var slut ca 0.40 og så gik turen hjem til vandrehjemmet, hvor vi lige nåede at få 3-4 timers søvn før vi skulle op igen og ud i lufthavnen.

Mens vi sidder der i lufthavnen og venter, hvem tropper så op? Jamen det gør da både TV•2, Travis og Helmig... de skulle nemlig også med det tidlige morgenfly.. :)

I Kastrup fik jeg mulighed for lige at veksle et par ord med Travis-sangeren og sagt tak for en god koncert.

En ganske fin afslutning på årets Bornholmertur, synes jeg.

lørdag den 7. juli 2007

Rent undtagelsesvist hørte jeg radio i dag

"Undtagelsesvist" fordi det er yderst sjældent, jeg hører radio. I dag blev det da også kun til små 3 minutter.

Jeg har en radio i mit stereoanlæg, men den har ikke været sluttet til de sidste 10 år, så den eneste radio jeg kan benytte, er en lille bitte en, der står i mit køkken.

Modtageforholdene i køkkenet er mildest talt ringe, så for det meste står radioen der bare. Sidst jeg brugte den, var da jeg var uden strøm under snestormen i februar. Da jeg lå inde i stuen under dynen og eneste underholdning var radioen. Heh, minder mig lige om, at de da læste den sms om vejrsituationen jeg havde sendt ind til dem, op dengang ;o)

Nå, men i dag tændte jeg altså for radioen og hørte sidste halvdel af en sang, jeg helt sikkert mente, jeg havde hørt adskillige gange før, jeg kunne bare ikke komme i tanker om hverken artist eller titel, men god det var den - på trods af radiosignaludfald undervejs.

Så, da sangen var slut, mig ind til computeren for at finde den og downloade den. Først ind på stationens hjemmeside, det kunne jo være de havde en playliste. Det havde de og: Bingo! Sangen jeg havde hørt var "Side" med Travis.

"Ehm, den sang er da vist nok på den dersens CD jeg har med Travis..." - og ganske rigtigt - så tro da pokker den lød bekendt!

Så fordi jeg - ved en pludselig indskydelse - valgte at tænde for radioen i dag, har jeg lige genopdaget en fed CD i min samling :o)

Måske jeg en gang ved lejlighed skulle få taget mig sammen til at finde ud af, hvordan jeg får tilsluttet stereoanlæggets radio....kan jo være jeg så ville genopdage flere af mine CD'er. Haha.