Viser opslag med etiketten musik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten musik. Vis alle opslag

mandag den 11. januar 2016

Juhu - lige hvad jeg trænger til

Hvis man havde set mig, da jeg tjekkede min mail i formiddags, ville man have set et stort smil brede sig over mit ansigt:
Jeg er nemlig blevet optaget på det blomsterkursus jeg har søgt. Et kursus, der skulle være rimelig rift om, meeen...nu var jeg jo også hurtig ude og tilmeldte mig, så snart jeg havde læst om kurset :)

Er spændt på hvad vi skal lave første gang - måske en rokokobuket, eftersom jeg bl.a. skal medbringe en vase til en rokokobuket? 

SÆSONHOLD, er for dig der elsker blomster. Du vil gerne lære de forskellige teknikker. -  Du vil lære at binde buketter, lave en borddekoration, lave kranse, fine påsketing og style krukker nemt og fint til udendørs. Du får en masse basisviden og lære at vælge materialer, sætte farver sammen og bruge naturen på en anden måde.

Det lyder slet ikke så tosset, synes jeg - og så er jeg rigtig glad for det kører henover hele foråret, i alt ti gange. 

Jo, det var nu en glædelig mail at få på en ellers trist dag. R.I.P. David Bowie.

mandag den 12. januar 2015

Guf fra Amazon

Så ankom anden del af min bestilling fra Amazon....endelig :)

Endnu en bog i Alan Titchmarsh-serien "How to garden...", nemlig "Grow Your Own Plants".

Layoutmæssigt er alle bøger i serien bygget op på samme overskuelige måde og er derfor nemme at finde rundt i. 

Indholdsmæssigt er de skrevet på et nemt forståeligt engelsk, så det er vel ikke så sært, at jeg er meget begejstret for serien.


Den anden Titchmarsh-bog "Love Your Garden" er en gennemgang af de mest populære have-stile/typer, som Alan viste i de af sine udsendelser, hvor han besøgte folk, der allerede havde fungerende haver, men hvor de blot havde et lille problem, som Alan løste for dem. (Altså ikke at forveksle med de programmer, hvor han anlagde helt nye haver..! Begge serier har TV2 Fri vist sidste år)


Udover havebøgerne lå der også en dvd med Dire Straits, hvis musik jeg sætter stor pris på, selvom det ikke rigtig fremgår af min musiksamling....det har jeg hermed rådet en smule bod på ;)


Nu ville det jo være fristende at sætte mig hen og nyde en af alle mine nye havebøger, men det må jeg ikke....før jeg har overført mindst 15 gamle blogindlæg...basta!

Hav en god aften :)

lørdag den 30. november 2013

Gensyn med Travis

I søndags var jeg til koncert med det skotske band Travis - igen. Så dem jo ved et tilfælde på Bornholm i sommers, hvor de slog benene væk under mig.

Derfor har jeg da også investeret i alle deres CD'er (8 styks) og har været i intens "træningslejr" op til koncerten, da jeg ikke kan fordrage at være til koncert og ikke kunne teksterne bare nogenlunde.

Koncerten var helt fantastisk - undervejs sprang Fran (sangeren) ned blandt publikum - og sluttede dét stunt af med at stå lige ved siden af mig - ikke dårligt.


Dårligt er til gengæld mit kameras telefon...øv. Min næste telefon skal dælme have et superkamera!

Efter koncerten fik vi hilst på alle fire bandmedlemmer, fik autografer og fik taget nogle fotos. Det var koldt - hundekoldt at stå udenfor - men det glemmer man jo, når billederne er i kassen ;)

Jeg har mødt musikere før (Smokie, Slade, Sweet, Suzi Quatro, TV2) og der er ingen tvivl om, at gutterne i Travis sammenlignet med ovennævnte er ualmindeligt venlige og imødekommende overfor fans, men de er selvfølgelig også skotter ;) Der var ingen sure miner, irritation e.lign. tværtimod.

I stedet spurgte de:

So, what would you like; autographs, photos?

...og så stillede de smilende op. Imponerende.

Vi har forøvrigt været meget heldige; dagen efter spillede de i Berlin....og så mistede Fran stemmen totalt...og de har måttet aflyse foreløbigt en koncert.

Jo, der er ingen tvivl hos mig; Næste gang Travis kommer til DK, gør jeg hvad jeg kan for at være tilstede igen :)

søndag den 11. august 2013

Det lyder jo lovende :)

Den udkom allerede d. 2. august, men jeg har altså først fået den hørt her til eftermiddag.

Har til gengæld fået hørt den de første 15-20 gange ;)  (også selvom der er små "hak" i videoen)



Videoen kan også ses/høres via hans hjemmeside, hvor der vist ikke er "hak". (Nederst til højre på forsiden)

Jeg synes rigtig godt om den, men nu er jeg nok heller ikke, hvad man kan kalde objektiv, eftersom jeg - med ganske få pauser - har hørt/fulgt Chris Norman siden han var forsanger i Smokie tilbage i 1975 ;)

Da sangen her falder rigtig godt i min smag, har jeg lige været på Amazon og bestille hans nye album "There and Back", der udkommer i september..og da jeg alligevel var i gang med at bruge penge, kunne jeg da lige så godt indkøbe et par CD'er med Travis også ;)

- Nå ja - og en enkelt havebog... med den korte titel "Kleine Gärten gestalten. Praktische Lösungen - auch für den Reihenhaus-Garten"  ;)

Det var så de penge, der skulle være brugt til bokashi - projektet der er droppet ;) - så egentlig har det jo været en gratis omgang. Haha ;)

søndag den 16. december 2007

Julemusik

Hm...den der oprydning/rengøring af hytten lader vente på sig. Jeg har i løbet af dagen gjort et par halvhjertede forsøg på at komme i gang - og så falder jeg i staver over et eller andet, jeg liiiiiiiige skal se lidt nærmere på eller også skal jeg da liiiiige tjekke Blogbot for opdateringer....(med andre ord: overspringshandlingerne står i kø!)

Det eneste jeg har fået lavet i dag, er at få pakket julegaver ind og lavet en cd med julemusik. Så nu strømmer juletonerne ud i stuen.

Der er en skønsom blanding, jeg har fået mixet, selv skrigeskinken Mariah Carey, som jeg normalt ikke kan fordrage, er der blevet plads til:

Last Christmas (Wham), Merry Christmas now (SladeII), White Christmas (Smokie), Have yourself a merry little Christmas (Smokie), A spaceman came travelling (Smokie), Merry Christmas (Shakin' Stevens), Søren Banjomus (Otto Brandenburg), Så’ det jul (Nissebanden), Rockin’ around the Christmas tree (Kim Wilde & Mel Smith), Jingle Bells (Frank Sinatra), All I want for Christmas (Mariah Carey), Julesang (Gnags), Endelig jul (Gasolin), Drømte mig en lille drøm (Dicte), Driving home for Christmas (Chris Rea), Silent night (Chris Norman), Christmas Song (Chris Norman), Do they know it’s Christmas (Band Aid)

...og naturligvis min absolutte alltime favoritjulesang:

Slades uforlignelige "Merry Xmas everybody"


Hvilken julesang er din absolutte favorit?

søndag den 8. juli 2007

Lyden af Roskilde.

Det er egentlig lidt utroligt - og så alligevel ikke.

Jeg bor en 18-19 km fra Roskilde, og i fugleflugtslinje er der sikkert noget kortere til festivalpladsen, så det kan vel egentlig ikke undre, at jeg kunne høre festivalen (bas og trommer) i går aftes/nat.

Først troede jeg, at nogle, der holdt fest med høj musik. Så kom jeg i tanker om, at der jo var Roskildefestival.

Havde dog lidt svært ved at få det regnestykke til at passe, indtil jeg gik udenfor og bemærkede, at vinden blæste ret kraftigt - fra Roskilderetningen. Så var det pludselig ikke så underligt mere.

Jeg kunne dog sagtens falde i søvn.

lørdag den 7. juli 2007

Rent undtagelsesvist hørte jeg radio i dag

"Undtagelsesvist" fordi det er yderst sjældent, jeg hører radio. I dag blev det da også kun til små 3 minutter.

Jeg har en radio i mit stereoanlæg, men den har ikke været sluttet til de sidste 10 år, så den eneste radio jeg kan benytte, er en lille bitte en, der står i mit køkken.

Modtageforholdene i køkkenet er mildest talt ringe, så for det meste står radioen der bare. Sidst jeg brugte den, var da jeg var uden strøm under snestormen i februar. Da jeg lå inde i stuen under dynen og eneste underholdning var radioen. Heh, minder mig lige om, at de da læste den sms om vejrsituationen jeg havde sendt ind til dem, op dengang ;o)

Nå, men i dag tændte jeg altså for radioen og hørte sidste halvdel af en sang, jeg helt sikkert mente, jeg havde hørt adskillige gange før, jeg kunne bare ikke komme i tanker om hverken artist eller titel, men god det var den - på trods af radiosignaludfald undervejs.

Så, da sangen var slut, mig ind til computeren for at finde den og downloade den. Først ind på stationens hjemmeside, det kunne jo være de havde en playliste. Det havde de og: Bingo! Sangen jeg havde hørt var "Side" med Travis.

"Ehm, den sang er da vist nok på den dersens CD jeg har med Travis..." - og ganske rigtigt - så tro da pokker den lød bekendt!

Så fordi jeg - ved en pludselig indskydelse - valgte at tænde for radioen i dag, har jeg lige genopdaget en fed CD i min samling :o)

Måske jeg en gang ved lejlighed skulle få taget mig sammen til at finde ud af, hvordan jeg får tilsluttet stereoanlæggets radio....kan jo være jeg så ville genopdage flere af mine CD'er. Haha.

søndag den 19. december 2004

Suverænt musik til natteroderi:

En gang i slutfirserne var jeg til en koncert i det nu hedengangne SAGA.

Det var en koncert jeg aldrig vil glemme. 

Det er den eneste koncert, hvor jeg har oplevet at blive decideret "høj" af musikken, lige så "høj", som hvis jeg havde røget en ordentlig koger. Den eneste forskel var at jeg ikke fik "ørkenmund" ;o) 

Med til historien hører selvfølgelig også, at der var siddepladser til alle - ikke en eller anden plasticstol, nope, det var rigtig bløde "biografstole" man sad i, så man sagtens kunne svømme væk i sin "rus" :o)

At sidde så behageligt, omringet af så høj, smuk og ren musik og mærke hvordan man nærmest bliver ét med musikken - dét er en oplevelse for livet!

Hver gang jeg hører Kitaro - hvem ellers? - mindes jeg denne koncert og således også her kl. 4 om morgenen.

Siden jeg hørte ham første gang - Min daværende mand introducerede mig for hans musik - har jeg kaldt hans musik for "Himalaya-musik", ved egentlig ikke hvorfor?

Måske fordi jeg, de gange jeg nyder musikken med lukkede øjne, ser Himalayas snedækkede bjergtoppe for mit indre øje?

Mange bruger hans musik til meditation, hvorimod andre foretrækker Vangelis. Har ikke hørt ret meget Vangelis, men kan helt klart bedre lide Kitaros musik :o)
Det er ikke fordi jeg har læssevis af Kitaro-plader, faktisk har jeg ingen, kun et gammelt kassettebånd og så et par mp3'er af mine absolut yndlingsnumre:
Sundance
Howling Thunder
Rising Sun

 ..men overvejer da kraftigt at anskaffe mig en CD eller to snart - enten The Light of the Spirit, en "greatest hits" eller begge to ;o)

Kender du Kitaro?

søndag den 19. september 2004

Ramt af en sangtekst??

Bortset fra visse ”maskuline aktiviteter” giver nedennævnte uddrag af en sangtekst egentlig et ret generelt billede af min måde at leve livet på:
I’m giving up the cigarettes 
Tomorrow 
Gonna pay back all my debts 
Tomorrow 
Gonna get up with the dawn 
Paint the fence and mow the lawn 
I’m sure gonna be one busy man 
tomorrow 
I’m gonna cut back on the booze 
Tomorrow 
Clean my shirt and shine my shoes 
Tomorrow 
Shave the stubble of my chin 
Take a dose of discipline 
And join the human race again
Smokie – Tomorrow (Fra: On the Wire)

 Kort sagt: Jeg er doven – men da det kun går ud over mig selv, ser jeg ingen grund til at lave noget om – har det jo ganske forrygende :o) Føler du dig nogle gange ramt af en sangtekst? Hvis ja, hvilke(n)?

torsdag den 2. september 2004

Genhør med Smokie

Har lige modtaget mail fra CDSkiven at min bestilling nu er afsendt. Dvs. hvis jeg er heldig, så ligger der en flad pakke i postkassen i morgen formiddag :o) Udover DVD'en "8 Mile" er der en CD i pakken; "On the Wire" med Smokie. 

Det er ellers rigtig længe siden jeg har købt plader med dem - det er nu også flere år siden (så vidt jeg er orienteret) de har udgivet en CD med nye numre - de sidste CD'er fra dem har enten været coverversioner eller diverse opsamlingsbokse.

 Fra 1975-2000 var jeg megafan af Smokie, men efterhånden som tiden gik, tja, så svandt interessen. I hvert fald hvad angik at købe alle udgivne plader, diverse merchandise, koncertbilletter etc. etc.

 Den faldende interesse skyldtes nok også, at Smokie aldrig blev det samme uden Chris Norman som sanger (forlod gruppen i '86) - han er og bliver Smokies originale stemme - Afløserne: Alan Barton (omkom i bilulykke i '95) og Mike Craft var/er okay sangere, men ingen af dem havde/har altså Chris' umiskendelige røst :o)

I 2001 tog jeg så konsekvensen af min faldende interesse og satte de omkring 15 ringbind med artikler fra 1975-2000, de 35 videobånd med tvoptagelser/koncerter/interviews, de utallige fotos etc. etc. til salg via min hjemmeside.

Singler, LP'er, CD'er samt et par enkelte videobånd beholdt jeg dog. Heldigvis har jeg aldrig fortrudt salget :o) Nu har jeg så - mest af nysgerrighed og måske en smule nostalgi - bestilt CD'en, der udkom i mandags. Jeg ser frem til at høre den, omend det slet ikke bliver med samme vilde begejstring som ved tidligere udgivelser ;o)

Har du også været "megafan" af nogen? 

lørdag den 21. august 2004

Man kan vænne sig til meget....

...åbenbart også et par rapsange...hmm..

 Har siden i formiddags været beskæftiget med forberedelse til engelskundervisningen - og har i den forbindelse hørt Eminem for at finde to egnede sange til tekstanalyse. Har foreløbigt hørt de to udvalgte ("White America" og "Cleanin' out my closet") 8-10 gange og - jeg kan faktisk godt lide sidstnævnte!!

 Men okay, der er faktisk også en slags melodi i den *G* Det skulle faktisk ikke undre mig, om jeg går og nynner den ude i køkkenet, når jeg om lidt skal i gang med at lave aftensmad.

 "White America" er til gengæld en typisk, ensformig rapsang - men teksten er suveræn at arbejde med. Det er sandelig noget andet end det sædvanlige billede af Amerika, der tegnes her.

 Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg arbejder med den sangtekst - ligesom jeg også vil (gen)-bruge Michael Moore's "Bowling for Columbine" når vi skal arbejde med emnet "Guns and Violence".


fredag den 20. august 2004

Første møde med Eminem...

Har aldrig før hørt Eminem, da hip-hop/rap og "den slags musik" yderst sjældent siger mig noget som helst. Synes generelt det er ekstremt ensformigt at lytte til. Men - hvad gør man ikke for sine elevers skyld? De arbejder pt. med temaet " Musik" i engelsk og lige nu læser vi et par tekster om Eminem.

 I næste uge skal vi også høre nogle af hans sange og diskutere et par sangtekster (skal lige have fundet en engelsk slang ordbog, tror jeg *G*) og derefter se filmen "8 Mile". Derfor har jeg brugt et par timer denne fredag aften på at få set "8 Mile"...og jeg må indrømme jeg var positivt overrasket.

Især var jeg meget fascineret af de battles, der var i filmen. Ikke pga. musikken, men på grund af den mere eller mindre eminente leg med ord, kombattanterne stillede op med. At have set filmen gør mig dog ikke til hip-hop-rap fan, men nu ved jeg at jeg nok skal "overleve" at se filmen igen uden at gabe kæberne af led :o)

 I løbet af næste uge skal jeg så snart i gang med at lave et par opgaver til filmen og i den forbindelse er det altså superlækkert at DFI stiller så meget undervisningsmateriale gratis til rådighed - ikke kun til "8 Mile", men til en hel liste af forskellige film.

 Hvordan har du det med hip-hop/rap musik?

torsdag den 19. august 2004

Amazon-amok...

...eller hvad man nu skal kalde det.

Faktum er at jeg "kom til" at købe et par musik-dvd'er på amazon.de her til aften. Regningen lyder på 128 euro...så det er godt jeg får pengene refunderet når varerne ankommer :o)

 Amazon.de fordi det drejer sig om tyske musik-dvd'er. Dem kan man ikke finde ret mange andre steder, i hvert fald ikke dem, jeg vil have fat i, Rammstein måske en undtagelse.

 Det var første gang jeg handlede på det tyske site, men det gik da over al forventning; Da jeg nåede til "kassen", var leveringsadresse, kortnummer etc. allerede indtastet på forhånd - de har altså styr på det hejs, har amazon :o)

 Hvad har jeg så købt?
"Rammstein - Lichtspielhaus" (Næppe min musiksmag, men til gengæld unge menneskers)
"Die Toten Hosen - Reich & Sexy II: Die fetten Jahre" (Et af mine tyske favorit rockbands)
"Udo Lindenberg - Die erste Vision" (Tysklands rock-bedstefar eller "Panik-Onkel", som de plejer at kalde ham - eneste dvd jeg har købt til mig selv - i denne omgang)
"Falco - Everything" (Der var kun eet eks. tilbage, men håber den er med i pakken, glæder mig til at gense "Jeanny"-videoen, den var for fed dengang i 80'erne)
"Böhze Onkelz - Adios (CD + DVD)" (=Larm, men enormt populære i Tyskland lige nu)

 UPDATE: Wow, var lige inde for at se, om der var sket noget med min bestilling; den er allerede ved at blive pakket - og Falco står på listen, så håbet er lysegrønt, hvis ikke på vej til at blive mørkegrønt :o)


fredag den 6. august 2004

En positiv overraskelse :o)

Skrev jo den anden dag, at jeg igen havde været uheldig med leveringen af den ene af de to CD'er jeg havde bestilt. I mailen stod der at "Collectable" med Shakin' Stevens var i restordre og jeg kunne risikere at skulle vente i op til 14 dage på den.

 Har så modtaget en mail her for et par minutter siden: Kære Esther Vi har afsendt din ordre og hævet betalingen.Tak for handlen. Venligst CDSkiven 

Dvs. hvis jeg er heldig - så kan jeg hente den i postkassen i morgen :o))


onsdag den 4. august 2004

Jeg må åbenbart købe de forkerte CD'er

Nu er det ikke just fordi jeg køber særlig mange CD'er, (Det bliver til 5-7 stykker om året i gennemsnit) men det hænder da, at jeg bare må have fat i een bestemt CD. At jeg i dette tilfælde ovenikøbet blev lokket af en tvreklame, er noget af en undtagelse, det er faktisk kun sket een gang før, men med Shakin Stevens' "Collectable", var der bare ikke noget at gøre. Den måtte jeg bare eje!

Den bringer så mange minder frem fra min teenagetid. Nu bor jeg ikke lige i nærheden af en pladepusher, så derfor bliver de få årlige indkøb af CD'er for det meste foretaget via nettet og i langt de fleste tilfælde køber jeg hos CD-Skiven.

Når jeg alligevel har Dankortet fremme, kan jeg lige så godt købe 2 CD'er, når portoen er den samme. Men - jeg må simpelthen, som nævnt i overskriften, vælge de forkerte CD'er, for jeg får dem sjældent uden ventetid!

På trods af, at jeg inden køb tjekker, at varen er hjemme og har en leveringstid på 1 dag, sker det i 2/3 af tilfældene, at jeg får en mail om at den ene vare er i restordre, og der nok går 14 dage inden jeg får den :o( ....og hver gang er det selvfølgelig den CD jeg helst vil have, det drejer sig om!

Ok, den opsamlingsCD jeg har købt med The Beatles er da helt fin, men nu var det altså Shaky, jeg ville høre.....! De gange jeg har købt hos Laserdisken eller Amazon har jeg ikke oplevet at alle varer ikke er dukket op samtidig.

  Hvilke erfaringer har du med leveringstiden ved køb via nettet?


lørdag den 3. juli 2004

De Døde Bukser (aka Die Toten Hosen) hjælper med rengøringen!

Jeg kan sagtens undvære musik i flere uger, men når jeg skal gøre rent er musik et must!

 Da jeg jo lige så godt kan lave noget forberedelse til min undervisning næste år også, hører jeg tysk musik i dag, for at finde nogle sange/tekster, jeg kan bruge. Så jeg hører udvalgte sange med Udo Lindenberg, Nena, PUR og så Die Toten Hosen.

 Især to sange skiller sig ud, både mht. musikken og teksten - så dem skal mine elever klart arbejde med næste år. Det første eksempel er oplagt til emnet "Liebe" - da det i sandhed er en noget anderledes kærlighedssang - personligt synes jeg det er en af de allerbedste tekster om (sygelig) jalousi. At det så også er en god rocksang, gør den jo ikke dårligere :o)

Die Toten Hosen - Alles aus Liebe

Ich würde dir gern sagen, wie sehr ich dich mag, 
warum ich nur noch an dich denken kann. 
Ich fühl mich wie verhext und in Gefangenschaft 
und du allein trägst Schuld daran. 

Worte sind dafür zu schwach, 
ich befürchte, du glaubst mir nicht. 
Mir kommt es vor, als ob mich jemand warnt, 
dieses Märchen wird nicht gut ausgehen. 

Es ist die Eifersucht, die mich auffrisst, 
immer dann, wenn du nicht in meiner Nähe bist.
Von Dr. Jekyll werde ich zu Mr. Hyde, 
ich kann nichts dagegen tun, 
plötzlich ist es so weit. 

Ich bin kurz davor durchzudrehn, 
aus Angst, dich zu verliern. 
Und dass uns jetzt kein Unglück geschieht, 
dafür kann ich nicht garantiern. 

Und alles nur, weil ich dich liebe, 
und ich nicht weiß, wie ich's beweisen soll. 
Komm, ich zeig dir, 
wie groß meine Liebe ist, 
und bringe mich für dich um. 

Sobald deine Laune etwas schlechter ist, 
bild ich mir gleich ein, 
dass du mich nicht mehr willst. 
Ich sterbe beim Gedanken daran, 
dass ich dich nicht für immer halten kann. 

Auf einmal brennt ein Feuer in mir 
und der Rest der Welt wird schwarz. 
Ich spür wie unsere Zeit verrinnt, 
wir nähern uns dem letzten Akt.

Und alles nur, weil ich dich liebe, 
und ich nicht weiß, wie ich's beweisen soll. 
Komm, ich zeig dir, 
wie groß meine Liebe ist, 
und bringe mich für dich um. 

 Ich bin kurz davor durchzudrehn, 
aus Angst, dich zu verliern. 
Und dass uns jetzt kein Unglück geschieht, 
dafür kann ich nicht garantiern. 

Und alles nur, weil ich dich liebe, 
und ich nicht weiß, wie ich's beweisen soll.
Komm, ich zeig dir, wie groß meine Liebe ist 
und bringe mich für dich um. 

 Komm, ich zeig dir, wie groß meine Liebe ist, 
und bringe uns beide um. 

Den anden sangtekst vil kunne bruges i flere forskellige sammenhænge, selvfølgelig i emnet "Liebe", men også hvis man arbejder med religioners undertrykkelse af naturlige drifter eller religiøs fanatisme etc.

 PUR - Nie Genug: 

Der Pfarrer riß den Jungen am Haar und die Ohrfeige saß, weil er unartig war 
Vor der ganzen Klasse, Tränen im Gesicht das ist längst verzieh´n, der Junge war ich 
 Leere Formeln, als Gebete getarnt vor den Spätfolgen der Onanie gewarnt 
Wunderglaube gegen Phantasie gehorsame Schäflein fallen auf die Knie 
 Sie thronen unfehlbar, die alten Männer in Rom verbannen die Zweifler und auch das Kondom 
die Lust ist des Teufels, aus Angst vor Frauen welcher Reichtum an Macht, Armut an Vertrauen 
 Das Buch der Bücher auf Regeln beschränkt was zwischen den Zeilen steht, verdrängt 
habt Euch vom Lachen und Lieben und Leben entfernt 
ich hab auch abgestreift und selbst gelernt 
 in Musik, einer Melodie die mir Gänsehaut verpaßt 
in einer Idee, einem Bild, einem wahren Wort einem Kuß, der selbstlos macht 
liegt so viel Gott das liegt in der Luft und das hat so viel Kraft 

 Davon krieg ich nie genug 
jeden Atemzug um Zug 
davon krieg ich nie genug 
ich brauch mehr, mehr als genug 
davon krieg ich nie genug 

 Die Angst vor der Sünde hat die Freude gelähmt 
die unbändige, göttliche Lebenslust gezähmt 
triste Mienen bringen Dunkel in Licht 
küßt ihr nur den Boden, ich küß lieber Dich 

In einer Umarmung einer durchgefühlten Nacht liegt so viel Gott 
mein Gott, das lieb ich das hat mich gepackt 
 Davon krieg ich nie genug 
jeden Atemzug um Zug
davon krieg ich nie genug 
ich brauch mehr, mehr als genug davon krieg ich nie genug
jeden Atemzug um Zug 
davon krieg ich nie genug ich brauch mehr, mehr als genug davon krieg ich nie genug ich brauch mehr noch viel mehr noch viel mehr, mehr, mehr davon krieg ich nie genug 

 Ich hör ganz tief in mich 
Ich hör´ ganz leise meine Stimme. 
Ich hör´ ganz tief in mich Ich hör´ ganz leise, was die Stimme singt – und das klingt nach mehr. 

 Text & Musik: Hartmut Engler / Ingo Reidl

 Nå, køleskabet er vist afrimet nu, så jeg må atter i gang :o/ Hører du overhovedet tysk musik? Hvis ja, hvem hører du så helst? Hvis nej, hvorfor ikke?


søndag den 14. marts 2004

Lady Salsa

Kl. 20 var vi så på plads i Falconer til et forrygende show: "Lady Salsa".

Showet/musicalen var en fantastisk oplevelse, og afslutningen var helt i top: Hele salen(Nå ja, næsten hele salen - men det vender jeg tilbage til)stod op og dansede, klappede og skrålede med.

Man kunne ikke undgå at komme i ekstra godt humør af at se på de glade dansere og så høre den livsbekræftende salsamusik - et dejligt punktum på en rigtig god dag :o)

MEN - hvor kan det dog irritere mig, at nogle folk, åbenbart føler sig for "fine" (eller hvad deres problem nu er)til at deltage i udfoldelse af ren og skær livsglæde.

Kender du typen, der bliver SIDDENDE på sin plads, mens resten af salen står op, hujer og klapper og danser? Her til aften sad der skråt til højre på rækkerne foran mig hele 10-12 af slagsen!! (Række 1 og række C)

Jeg kan virkelig kun undre mig over at sådanne folk overhovedet tager ind og ser sådan et show. De burde da være klar over, at de ville kunne "risikere" selv at deltage som en del af underholdningen :o)

Hvis de så i det mindste havde set ud som om de kunne LIDE det de så, men nix, ikke så meget som et lille smil kunne man få øje på i deres stramme betræk :o(

De burde være blevet hjemme og have overladt deres gode pladser til folk, der ville have fortjent dem mere :o))

torsdag den 26. februar 2004

Sikke dog et par opløftende....

..oplevelser jeg har haft i dag :o))

 Dagen startede ellers ikke særlig opmuntrende;

Da jeg kom ind i stuen og fik kigget ud af vinduet var det hvidt over alt! ARGH....!! Ingen "selvkørsel" i dag - for risikabelt. ØV! "Jamen, så tager man da bare det offentlige..."....

Javist gør man da bare lige det.....nu er der bare lige det aber dabei, at jeg altså virkelig bor ude på landet - hvilket vil sige der er 3 km til nærmeste bus - der desuden kører i den modsatte retning af mit job! *G* - og nærmeste togstation er 6 km væk!

Det er altså temmelig dyrt i taxi at køre til stationen (2x 100 kr), men har jo måttet gøre det et par gange i januar :o( Men SÅ skinnede solen på mig - ja altså ikke bogstaveligt - for min aldeles flinke nabo skulle alligevel en tur "i byggemarkedet" og det kunne han da godt lige afpasse med at det passede med mit tog :o))))

...og jeg skulle bare ringe, når jeg skulle hentes igen :o)

Det er godt nok det, jeg kalder nabohjælp :o))

I løbet af dagen begyndte sneen også at smelte igen, så der er håb om jeg kan køre til job i morgen på "normal" vis. *Krydser fingre*

Dagens anden store oplevelse var qua mit job. Alle lærere i kommunen var inviteret til "Fælles kommunal lærerdag" (bare titlen siger en del, ikk? *G*), hvilket plejer at betyde en masse lange, "inspirerende" (=læs søvndyssende) mundtlige indlæg med en smule brug af nogle kedelige PowerPoints.......sådan rigtig gaaaaaaab.... ....

Well.....sådan startede det også! Heldigvis er jeg indehaver af en høj sproglig intelligens (! *G*) og en rigtig god evne til at multitaske (dvs. lave noget andet, mens jeg faktisk hører (det meste) af det der bliver sagt) og kunne derfor roligt hengive mig til en lille leg.

Det er en leg jeg faktisk laver rigtig ofte, når jeg føler mig underernæret på det underholdningsmæssige plan (=læs: keder mig gudsjammerligt)

Reglerne for legen er ganske simple: Dan så mange ord som muligt af de bogstaver, der er i det valgte ord. (I dagens anledning selvfølgelig ord nuppet fra oplægsholdernes PowerPoints.) Bogstaverne må ikke "genanvendes", dvs, er der kun eet "e" kan man ikke danne ord med to "e'er". It's as simple as that.

 F. eks. dannede jeg af ordet regelstyring 44 ord. Der er sikkert mange flere, men da jeg ikke er indehaver af uendelig tålmodighed, skifter jeg til et nyt ord, når jeg efter 2-3 minutters "stilstand" ikke har kunnet finde flere.  

Institutioner gav 22 og dokumentation 31 ....og så var der pause - og stadig 2 (TO! ) timer tilbage af mødet....! ...og 1-2-3 var pausen forbi...og vi kunne gå ind til... .....endnu et oplæg - denne gang af 1½ times varighed - omkring samarbejde og kommunikation i en virksomhed/gruppe/team.

Allerede titlen antyder at forventningens glæde var rigtig stor...ahem... ...

Nå, men hvordan var det så? Det var suverænt!!

 Det er umuligt at forklare i detaljer (Na...jeg er bare lidt doven) hvad indlægget gik ud på, men her et mikro-referat:

En mand taler om kommunikation, samarbejde, og giver eksempler fra musikkens verden; samarbejdet i et orkester. ....og eksemplerne illustreres ved hjælp af totalt fængende, glad og livsbekræftende swingmusik; han havde nemlig et 7 mands swingband med sig :o))) + en sangerinde, der kunne synge :o) "The Swinging Organization" var navnet vist.

 Øj - det var næsten ligesom at være til koncert til tider.... Se, dét var en oplevelse, der var værd at skrive om ...og det har jeg så lige gjort ;o)

Tænk, en dejlig fornemmelse at kunne gå fra et knap tre timers langt møde i super humør og tonerne fra diverse melodier i hovedet endnu! SKØNT!