Det var en koncert jeg aldrig vil glemme.
Det er den eneste koncert, hvor jeg har oplevet at blive decideret "høj" af musikken, lige så "høj", som hvis jeg havde røget en ordentlig koger. Den eneste forskel var at jeg ikke fik "ørkenmund" ;o)
Med til historien hører selvfølgelig også, at der var siddepladser til alle - ikke en eller anden plasticstol, nope, det var rigtig bløde "biografstole" man sad i, så man sagtens kunne svømme væk i sin "rus" :o)
At sidde så behageligt, omringet af så høj, smuk og ren musik og mærke hvordan man nærmest bliver ét med musikken - dét er en oplevelse for livet!
Hver gang jeg hører Kitaro - hvem ellers? - mindes jeg denne koncert og således også her kl. 4 om morgenen.
Siden jeg hørte ham første gang - Min daværende mand introducerede mig for hans musik - har jeg kaldt hans musik for "Himalaya-musik", ved egentlig ikke hvorfor?
Måske fordi jeg, de gange jeg nyder musikken med lukkede øjne, ser Himalayas snedækkede bjergtoppe for mit indre øje?
Mange bruger hans musik til meditation, hvorimod andre foretrækker Vangelis. Har ikke hørt ret meget Vangelis, men kan helt klart bedre lide Kitaros musik :o)
Det er ikke fordi jeg har læssevis af Kitaro-plader, faktisk har jeg ingen, kun et gammelt kassettebånd og så et par mp3'er af mine absolut yndlingsnumre:
Sundance
Howling Thunder
Rising Sun
..men overvejer da kraftigt at anskaffe mig en CD eller to snart - enten The Light of the Spirit, en "greatest hits" eller begge to ;o)
Kender du Kitaro?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar