mandag den 3. maj 2004

Blomstrende æbletræer....

...er bare noget af det skønneste at se på - også selvom det småregner:
Har været nede og kigge til min køkkenhave i dag og fået lagt skalotteløg og kartofler, sået ærter og dild.......og udtyndet radiser og salat.....og derefter dækket det hele med fiberdug - så er der vel håb om at fuglene kan lade mine ærter være..:o)

Så, det er ikke fordi der er meget at se på dernede nu, men bare vent om en måneds tid :o)
Køkkenhaveplan anno 2004

Da bl.a. kartofler og dild ikke må sættes samme sted år efter år, har jeg også fået lavet mig en "køkkenhave-plan for 2004", så jeg til næste år ikke er afhængig af min hukommelse, men bare kan kigge på planen :o)

Nu er jeg bare spændt på hvor meget af det, der bliver til noget, men da både radiser, morgenfruer, kornblomster og salat allerede er begyndt at spire, er jeg meget positiv :o)

Det allervigtigste er dog at jeg får mine ærter - jeg ved ikke noget bedre end at kunne gå op plukke helt friske ærter - de er simpelthen de allerbedste :o))
Som det kan ses på planen, har jeg også sået en del blomster.

Det er fordi jeg meget gerne vil have mulighed for at kunne gå udenfor og tage mig en frisk buket blomster, uden det går ud over de få blomster jeg har i min bette prydhave :o)

Efter jeg var færdig i køkkenhaven, fortsatte jeg på terassen, med at få mine 9 pelargonier sat i krukker - utroligt at jeg stadig har et par krukker i overskud - når man tager mine indkøb den sidste uge, i betragtning - men venter nu lidt med at anskaffe mere, nu vil jeg bare nyde alle de blomsterfyldte krukker og se planterne gro til :o)

Når vi når til midten af maj er det så tid at få indkøbt tomater (og plantesække - som det sikkert bliver rigtig morsomt at fragte på knallerten *GG*)

Nå - jeg tror jeg vil tage mig et par timer på BattleNet - er vist også på tide at få opdateret mine characters her på bloggen.....så vil lige få taget de nødvendige screendumps, så jeg kan rode med det senere.

UPDATE: DiabloII siden er nu opdateret :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar