Gad vide om jeg er blevet for nem at skræmme??.......

.......Måske det var en ide, igen at begynde at se læssevis af thriller/gyser/horror/splatterfilm, for jeg er da godt nok ikke så hårdhudet mere som tidligere......Jeezuz! *GG*

Eller også var det bare det faktum, at jeg sad alene, med direkte udsyn til mine store mørke vinduer, hvor gardinerne ikke var trukket for og man derfor kunne ane nogle skygger lige udenfor....en ulåst dør.....og en lidt for livlig fantasi..."Hov, var det der ikke lige et par øjne, der blinkede der i mørket?"..:)

Havde egentlig smækket "Chicago" i videoen - tænkte at det nok var på tide at få den set - købte den for ½ år siden....men skulle lige se, hvad det egentlig var for en film tv2 skulle til at starte...("Stir of Echoes" m. bl.a. Kevin Bacon)...og så var det jeg syntes, den lød okay spændende....så jeg skulle da lige se i det mindste starten...og så blev jeg hængende, for blev sgisme nødt til at få en "logisk" forklaring på alle hændelserne.

Det er muligt den sådan rent filmteknisk og historiemæssigt var en tynd kop te, men jeg blev dælme underholdt. Følte mig så underholdt at jeg flere gange legede kylling og slå muten til...
Når man gør det, plejer film i den slags genre jo at virke ganske harmløse...mente jeg at kunne huske....ehm......ja....plejer....

På trods af mute "de farlige steder" gibbede det i mig flere gange, fordi billedet i sig selv jo også kan have en vis chokeffekt, (det havde jeg ligesom glemt) når der det ene øjeblik er intet - og så i næste en person, der rent faktisk slet ikke burde være der ( ihvertfald ikke i en rationel verden.)

Nå, men jeg fik set filmen færdig og slutningen var ok.

Sådan en film som Ringu (Den japanske udgave af "The Ring") var meget, meget bedre end denne, men dengang jeg så den første gang, brugte jeg sgu da ikke muten på noget tidspunkt, og havde heller ikke behov for det........hm.......men den film så jeg heller ikke alene...så det er nok derfor :o)

Så, summasumarum; Jeg er åbenbart lidt af en kylling når jeg ser thriller/gyser/horror/splatterfilm alene, hvorimod kyllinge-genet ikke er nær så udtalt i selskab :o) Så ka' jeg lære det, ka' jeg; at der er visse tidspunkter, hvor det er en fordel at være mindst to :)

Hvad med dig? Foretrækker du at se slige film i selskab med andre eller er du lige (u)påvirket, hvis du ser den alene?