mandag den 30. oktober 2006

Upcoming (vinter)depression

1
2006-10-30 19:14:50
2006-10-30 17:14:50
Sad og så vejrudsigten 18.20 - og jeg blev bare så vred. Ved godt det er fuldkommen ulogisk at blive vred på vejret - men for filan da, hvor det bare ikke ligner noget at starte vinteren allerede nu! Bare tanken er komplet ubærlig og aldeles usund for mit mentale velbefindende.

Det var sgu da besværligt!

2006-10-30 18:56:32
2006-10-30 16:56:32
Har haft en pokkers mas med at få lov til at publishe mine indlæg på blogger.com de sidste to dage. Det har undret mig meget, eftersom jeg overhovedet ikke har været inde og ændre i nogen som helst indstillinger. Nå, men faktum er, at jeg nu har været inde og rode. Spørg mig ikke, hvad jeg har lavet, men nu fik jeg endelig lov til at publishe mit Herculaneum-indlæg. Ulempen er så bare, at jeg fremover - hver gang - skal indtaste logininformationerne til min ftp førend jeg kan publishe. Det må jeg så bare lære og leve med. Update: Nå, det skulle jeg så ikke alligevel - bare skidtet dog kunne beslutte sig.

0

ITALIA - 18. oktober 2006 - HERCULANEUM

Onsdag skulle vi så atter tidligt op (5.45) da vi jo også havde tilmeldt os til Herculaneum-turen. På Pompeituren havde vi været 170 deltagere, men til Herculaneum var vi kun godt 30. Det gjorde nu ikke spor; flere af os kunne få et bussæde for os selv :o) Da Herculaneum ligger kun 15 km fra Pompei skulle vi ud på samme rute som dagen før, så en stor del af den tre timer lange køretur blev brugt til at få lidt mere søvn. Vejret viste sig atter fra sin bedste side; godt nok startede dagen temmelig diset, men ved 9-10 tiden havde solen brændt disen væk og skinnede atter fra en skyfri himmel. Temperaturen lå igen på godt 25 - skønt! Vi ankom Herculaneum allerede ved halv elleve tiden og fulgtes fra busholdepladsen op til indgangen, hvor vi skulle mødes med vores "skygge"guide kl. 12. Så vi havde godt 1½ time til at få noget frokost og få set lidt på den moderne by Ercolano, der er bygget ovenpå den lava, der begravede Herculaneum i år 79.



Vi gik så lidt rundt på det lokale marked, fik en kop kaffe (chokolade for mit vedkommende) og en panini til frokost.



Efter frokosten betalte vi så entreen til Herculaneum (11 euro) og ventede så på at resten af gruppen dukkede op.

 

I ventetiden fik vi taget en del billeder af den formidable udsigt over Napolibugten og Herculaneums ruiner.

 

Selvfølgelig tog vi også billeder af Vesuv - der lå og så så fredelig ud... :o)



Kl. 12 startede den guidede tur så. Som noget af det allerførste så vi de berømte bådehuse - det var ikke muligt at komme ind i dem, så vi måtte nøjes med at betragte dem fra oven af.



I mange år troede man at langt de fleste folk var undsluppet byen, da Vesuv gik i udbrud, men i 1982 fandt et hold bygningsarbejdere under en udgravning pludselig en strand med skeletter. Senere fandt arkæologer de ovennævnte bådhuse - igen med mange skeletter.

I alt er der blevet udgravet omkring 100 skeletter på stranden og i bådhusene. Det var altså her - på stranden og i bådhusene - at en stor del af Herculaneums befolkning havde søgt ly under vulkanudbruddet, men var blevet ramt af den voldsomme bølge af hed gas fra Vesuv og derefter blevet begravet under et tykt lag (2o meter!) af pimpsten, glødende aske og klippestykker.

 Det skal måske lige tilføjes, at den nuværende kystlinje ligger noget længere ude. Da den pyroklastiske sky begravede Herculaneum, drønede den videre ud i Middelhavet - og stivnede - efter altså at have tilføjet 5-600 meter til den oprindelige kyst.



Generelt er det, der er blevet udgravet af Herculaneum en hel del mere velbevaret end det meste fra Pompei. I særdeleshed bygningerne. I Herculaneum kan man f.eks- se 2 etagers huse.



Det er underligt at vide, at resten (formodenlig størstedelen) af oldtidsbyen befinder sig under den moderne Napoliforstad. Det ser lettere syret ud.



I Pompei er alt af træ brændt væk - men i Herculaneum forkullede træet kun og derfor kan man den dag i dag få et rigtig godt indtryk af, hvordan byen har set ud.



Også en hel del af vægmalerierne er i rimelig god stand.



Noget, der dog gjorde mig temmelig arrig, var da jeg opdagede at turister havde skrevet graffiti ovenpå resterne af et vægmaleri. Hvad fanden tænker de dog på?



Sådan nogle skvadderhoveder!



Der var rigtig mange ting, der gjorde indtryk i Herculaneum, en af de største var en simpel ting som nedenstående vindue, hvor man stadig kan se resterne af lavaen/vulkannedfaldet.



Det var også imponerende at se huse i 2 etager.



For ikke at tale om en del af inventaret (bl.a amforaer) fra en købmandsforretning.



Rigtig mange steder var vægmalerierne stadig meget flotte i farverne.



Det flotteste hus - efter min mening - er nedenstående.



"Grid house"



Efter godt 3½ time på området havde vi faktisk fået set det hele. Selvfølgelig kunne jeg godt have brugt mere tid - det var jo ikke alle huse vi var inde i - men alt i alt fik vi meget mere ud af Herculaneum end Pompei.

Det skyldes naturligvis det faktum at Herculaneum er meget mere overskuelig, fordi kun en smule af byen er gravet ud. Pompei er derimod fuldt udgravet - og fylder et enormt område. Tror man skal bruge mindst 1 hel dag for at få et lige så stort udbytte af Pompei som man kan få af Herculaneum på 3-4 timer.

 

Nu har jeg så set begge oldtidsbyer - og jeg vil gerne se begge igen, for jeg er slet ikke færdig med dem. Jeg har set en hel del spændende oldtidsudgravninger (alle de "kendte steder" i Athen, Mykene, Epidauros, Mystra, Delphi, Olympia, Egina m.fl.) men ingen andre steder har jeg kunnet føle "historiens vingesus" så tydeligt som i netop Herculaneum. Så, som tidligere nævnt, jeg kan kun anbefale Herculaneum på det varmeste - hvis man da ellers interesserer sig for historie!



Kl. halv 4 skulle vi atter være ved bussen - og på vejen derhen opdagede jeg lige et citrontræ. Det så ualmindeligt appetitligt ud med alle de frugter, selvom de var umodne :o)



En typisk italiensk balkon. (Taget fra bussen) 



Det sidste glimt af Vesuv - i denne omgang. Godt 19 var vi tilbage i Rom - og så skulle vi have noget at spise og nyde, at vi kunne sove lidt længere om torsdagen, da udflugten til etruskerne først startede kl. 9 fra Termini.

lørdag den 28. oktober 2006

"Ikke mere vin til den dame!"


1
2006-10-28 21:45:01
2006-10-28 19:45:01
Det gør det selvfølgelig til en billig måde at nyde vin* på, eftersom en flaske holder flere dage, men det er også en smule upraktisk allerede at kunne mærke det efter 1-2 glas - på trods af jeg kun drikker vin i forbindelse med måltider - og derfor være nødt til at skifte vinen ud med vand resten af aftenen. Især fordi jeg synes at min nuværende vinfavorit (Verdicchio dei castelli di jesi) smager kanongodt - i særdeleshed sammen med italiensk mad. En anden -til tider ret upraktisk detalje - er at jeg bliver snorksøvnig af at få vin - så det kan da godt være det er lørdag aften, men jeg skal altså sove lige om lidt...! Godnat! * vin= hvidvin. Kan ikke lide rødvin - sådan noget surt sprøjt *GG*

0

...og der printes billeder...

2246
1
2006-10-28 13:27:06
2006-10-28 11:27:06
Ved godt jeg burde bruge dagen på noget "fornuftigt" såsom skoleforberedelse og/eller oprydning, men ikke tale om jeg gider i dag! I dag skal stå i Italiens tegn - det har jeg lige behov for efter en temmelig sej arbejdsuge, der først sluttede kl. 22 i går aftes. Derfor er printeren p.t. på overarbejde og spyr det ene foto fra Italien ud efter det andet. Ligesom jeg har lavet en collage fra hhv. Island og Prag, skal jeg selvfølgelig også have tilsvarende fra Italien, men eftersom jeg på de 6 dage i Italien fik taget 1000 fotos rækker én collage jo ikke - derfor to ;o) I aften skal jeg så igen have italiensk mad - meget lig det jeg fik i sidste weekend - og det ser jeg frem til, det smager helt fantastisk :o) Hvad gør du med dine ferieminder?

fredag den 27. oktober 2006

Kun en smule vind

italia-16-oktober-2006-rom


2009-08-30 14:51:40


2245
1
2006-10-27 09:17:12
2006-10-27 07:17:12
Vinden føltes altså værre, da jeg stod ude på terrassen i morges kl. 5.30 og satte mine krukker i ly, end da jeg kørte på arbejde på den tohjulede. Det gik helt fint med at trille i det såkaldte "stormvejr" - det hjalp selvfølgelig også en del at jeg havde medvind langt det meste af turen ;o)

Godt jeg vågnede tidligt!

2009-08-30 12:51:40

0
http://www.ildkat.dk/?p=2239
0
post



2244
1
2006-10-27 06:54:06
2006-10-27 04:54:06
Vågnede 5.15 pga. stormens larmen. Det er slet ikke så tosset at vågne så tidligt - for så kan jeg komme tidligere ud ad døren. Noget siger mig nemlig at stormvejret måske ikke lige er det allernemmeste at køre mc i - og på job skal jeg jo ;o)

0

torsdag den 26. oktober 2006

Trætte øjne

0


2240

1
2006-10-26 20:41:08
2006-10-26 18:41:08
Har temmelig svært ved at læse, hvad der står på skærmen. Selvom jeg blinker et par gange, forbliver teksten lettere utydelig. Samtidig føles øjnene udtørrede. Formodentlig et vink med en vognstang om at jeg burde gå i seng nu og få mig en god nats søvn, inden jeg skal være på job til kl. 22 i morgen....godnat. *klik*

onsdag den 25. oktober 2006

ITALIA - 17. oktober 2006 - POMPEI

2006-10-25 22:37:26
2006-10-25 20:37:26
Så fik jeg endelig tid til at fabrikere et nyt Italiensindlæg :o) Tirsdag skulle vi ret tidligt op - 5.45, da vi skulle være på busholdepladsen ved Termini senest kl. 7. Vores hotel lå ca. 20 minutters rask gang derfra. Det var nu ikke så svært at komme op; for det første var hotellets senge ikke noget at råbe hurra for - og for det andet var vi jo ikke taget til Italien for at sove ;o)

Første glimt af morgensolen. Efter en lille times kørsel holdt vi ind ved en "Autogrill", hvor vi kunne få os noget morgenmad; f.x. ristet panini med mozzarella og skinke. Kan anbefales :o) Efter en pause på ca. 40 min. kørte vi så videre og endelig kunne vi så beundre vulkanen Vesuv gennem vinduet.

Et formidabelt syn Nu nærmede vi os Pompei. En by, hvis liv og undergang jeg har læst meget om igennem tiden, så jeg var ret spændt på endelig at skulle se den i virkeligheden. Det måtte helt klart være en speciel oplevelse. Vi blev læsset af bussen kl. 11 og så havde vi godt en time til at se os omkring inden den guidede tur ville begynde. Kl. 12 skulle vi mødes inde i selve ruinbyen - på den første, åbne plads.

Trædesten Nu skete der bare det, at vi kom ind ad en anden indgang end den guiden havde ment!

Fra Forum Et ordentligt kort havde vi heller ikke, men da klokken hastigt nærmede sig 12 uden vi så nogle af de andre fra bussen, blev vi enige om at vi nok hellere skulle se at finde en anden "åben plads", eventuelt begynde at lede efter Forum!



Fra Forum

 Da vi endelig nåede op på Forum var klokken lidt over 12 - men heldigvis var der en gruppe, der startede turen på Forum og derfor var der endnu. Dem sluttede vi os til.

Søjle fra Eumachias hus Også på denne tur blev vi guidet af en meget kompetent guide.

Udsigt til Vesuv fra Forum Det var i det hele taget kendetegnende for alle udflugter; utrolig kompetente guider - ikke at det kom som nogen overraskelse, eftersom det bl.a. er det som rejseselskabet reklamerer med - og som var en af grundene til at jeg valgte netop det selskab dengang i april ;o)

 

Napoli i baggrunden - til venstre murrester næsten dækket af rosmarin Jeg er jo ikke klassisk-sproglig student for ingenting :o) Blomstrende rosmarin

At størstedelen af busturene så oven i købet er indregnet i rejsens pris - man skal kun selv betale for indgangen (11 euro ved Pompei) - gør det jo kun endnu mere attraktivt.

 

Det vrimlede med firben på den solvarme "rosmarin-mur" 

I alt gik vi rundt i Pompei i godt 4 timer. Det er lidt i underkanten, hvis man vil nå at se det hele - men på den anden side, så har man jo en rigtig god grund til at tage til Pompei igen ;o)

En typisk gade med rester af trædesten At vejret så atter viste sig fra sin rigtig gode side - var jo kun med til at gøre det til en rigtig god oplevelse.



House of Menander

 At kunne gå rundt i 24-25 graders varme kan også kun anbefales ;o)



Stabian Baths

 Selvom Pompei helt klart var en god og spændende oplevelse, som jeg gerne anbefaler, så var Herculaneum (som vi så dagen efter) alligevel en meget større oplevelse! Så hvis man kun har tiden til at besøge et af stederne, vil jeg klart anbefale Herculaneum!

0

tirsdag den 24. oktober 2006

Det er aldrig for sent at lære nyt!

1
2006-10-24 17:58:56
2006-10-24 15:58:56
For en 15-17 år siden tilmeldte jeg mig HF i italiensk - da jeg gerne ville lære sproget, men desværre gav jeg ret hurtigt op - efter ½ år. Det irriterer mig selvfølgelig grænseløst i dag, eftersom jeg holdt op af ren og skær dovenskab. Det var jo ikke fordi jeg havde svært ved at tilegne mig sproget, jeg var faktisk ret overrasket over hvor let det faldt mig. (På den anden side, med 4 års fransk og 3 års latin i baggagen har man vel visse fordele.) Så i dag kan jeg da kun ærgre mig over at jeg sprang fra i det øjeblik jeg ikke mere kunne nøjes med 30 minutters lektielæsning - om ugen - men pludselig var nødt til at bruge hele 60 minutter!!! Doh! Hvis jeg nu havde haft travlt med job etc. kunne det måske forstås, men på det tidspunkt arbejdede jeg altså kun 20 timer om ugen! Næh, det var ren og skær dovenskab :o( Nå, men i stedet for at blive ved med at ærgre mig over fortidens dumhed, overvejer jeg at forsøge igen - dog bliver det nok først fra næste skoleår - men bedre sent end aldrig :o)

mandag den 23. oktober 2006

Venter....

1
2006-10-23 20:02:41
2006-10-23 18:02:41
... på min kuffert :o) Blev ringet op her til formiddag; at min kuffert var ankommet til København - og at den ville blive kørt ud til min bopæl inden midnat. Så nu sidder jeg bare og venter :o)) UPDATE: Kl. 19.25 ankom min kuffert - uskadt - og så kunne jeg endelig få pakket ud :o)

0

søndag den 22. oktober 2006

ITALIA - 15. oktober 2006 - ROM


2006-10-21 22:48:20
2006-10-21 20:48:20
Godt 16 søndag eftermiddag satte vi foden på italiensk jord. Ca. 1 time efter befandt vi os i bussen på vej ind til Rom og efter indcheck på hotel Taormina, varede det da heller ikke længe førend vi gik på opdagelse i byen.

 

SPQR = Senatus Populus que Romanus (Senatet og det romerske folk) ...eller som Obelix udtrykte det: "Sono pazzi questi Romani" ("De er skøre, de romere") Allerførst gik vi dog lige en tur op til Termini stationen, da det var herfra alle vores udflugter skulle foretages - og så er det jo rart at vide på forhånd, hvor lang tid, det ville tage at gå dertil fra hotellet.

 

Fra Termini Stationen og henover Piazza Cinquecento gik turen så ned ad Via Cavour - en temmelig lang gade - skulle jeg hilse og sige ;o) Vi nåede dog frem til Forum Romanum inden det blev alt for mørkt.

 

Sydpå har lyset det dog med at forsvinde ret hurtigt - og da vi brugte en del tid på at spise aftensmad tæt på Forum (Forøvrigt hverken hurtig betjening eller spændende mad.) - tja, så var det altså blevet mørkt, da vi nåede hen til Colosseum. Det blev bygningen dog ikke mindre imponerende af :o)



  Selvom jeg ikke nåede at se Colosseum indvendig på denne tur, er det nok den bygning, jeg har taget flest billeder af :o) Efter at have taget de første 5-7 fotos af denne imponerende bygning, satte vi så kursen mod hotellet og vores senge (som forøvrigt viste sig at være nogle elendige af slagsen...) da vi jo skulle forholdsvis tidligt op næste morgen; mødetid ved Forum Romanum kl. 9.00. - ca. 45 min. gang.

ITALIA - 16. oktober 2006 - ROM

39
1
2006-10-22 20:28:53
2006-10-22 18:28:53
Efter at have sovet ret dårligt - tror jeg vågnede 5-6 gange i løbet af natten - om det så skyldes larm ude fra gaden eller fordi sengen var elendig at ligge i (=alt for hård madras) skal jeg ikke kunne sige. Det er sådan set også ligemeget. Jeg gad i hvert fald ikke lade en dårlig nattesøvn ødelægge min glæde ved at skulle ud og se på Rom - i dagslys. Første stop var - selvfølgelig - Colosseum, der var ualmindelig smuk i morgensolen.

 

 Kl. 9 startede vores gratis guidede tur på Forum Romanum så. Når man er klassisk-sproglig student, som jeg er det, er det en helt speciel fornemmelse for første gang at stå på resterne af det Forum Romanum man læste om i gymnasiet.

 Selvom det er 20 år siden (Lige bortset fra min "opvarmningslæsning" til ferien) jeg sidst har beskæftiget mig med "ruiner", så var det nu rart at opleve, at en del af min viden fra gymnasietiden atter dukkede op, i takt med guidens fortælling. At vejret så også artede sig fra sin bedste side på denne vores første dag i Rom, gjorde jo bare det hele endnu bedre.

 Det var aldeles pragtfuldt at kunne stå i 24 graders varme midt i oktober måned. :o) Vores guide var uddannet arkæolog - meget vidende og god til at fortælle - så ikke på et eneste tidspunkt kedede vi os under den to timer lange rundvisning.


 Heldigvis snakkede hun så højt og tydeligt, at jeg sagtens kunne bevæge mig omkring i nærheden og tage billeder, mens jeg samtidig lyttede til, hvad hun fortalte. Ret praktisk :o)



Rundvisningen startede på Capitolhøjen og derfra bevægede vi os så ned på selve Forum.



Efterhånden som tiden gik kom der flere og flere turister - så rundvisningen foregik ikke altid i den rækkefølge guiden egentlig havde planlagt - fordi andre grupper optog pladsen - men det gjorde nu ikke så meget. Vi fik jo hørt det hele alligevel - bare i en anden rækkefølge.



Saturntemplet Hvis vi havde haft tid til det, ville vi have været en tur oppe på Palatinerhøjen også - men det må vi vente med til næste gang vi kommer til Rom. Man kan bare ikke nå alt på 1½ dag :o)



Septimus Severus buen - Saturntemplet til venstre Da vi var færdige med rundvisningen kl. 11 fortsatte vi nedad Via Sacra - kiggede endnu en gang på Colosseum - og spiste en is - uhm, italiensk is :o) Efter isen gik vi langs Circus Maximus til vi nåede til Santa Maria in Cosmedin-kirken, hvor vi ville se Bocca della Veritá. (Sandhedens mund) Vi blev begge fotograferet med hånden inde i munden - og eftersom ingen af os er løgnere, har vi stadig vores hænder ;o)



Bocca della Veritá

 Derefter gik vi igennem det jødiske kvarter og indtog en temmelig kedelig frokost ved Largo Argentina. Efter frokosten fortsatte vi med kursen mod Pantheon og kom bl.a. forbi et katte-fristed:

 

 

Vi så nu ikke særlig mange katte i ruinerne - kun en 5-6 stykker - men på den anden side, så holdt de vel også middagspause og hvilede sig i skyggen :o)

 Apropos skygge, så var det slet ikke et dårligt sted at opholde sig, hvis man syntes det var blevet lidt hedt. Herhjemme kan jeg godt have vanskeligheder ved at kapere temperaturer på over 23 grader - men det var nu ikke tilfældet i Italien. Det skyldes helt sikkert den meget lavere luftfugtighed dernede, for jeg kunne holde ud at sidde i solen i meget lang tid uden overhovedet at komme til at svede. Dét ville ikke have kunnet lade sig gøre herhjemme. Så når jeg en gang vinder de der millioner i Lotto, kunne jeg godt finde på at købe en bolig i Italien - og så opholde mig der om vinteren ;o)

 Nå, men tilbage til emnet. Vi fik set Pantheon udvendig - men billederne blev ikke særlig gode, da solen stod det forkerte sted. Så var vi straks noget heldigere med lyset ved Trevifontænen.

 Der var så bare så mange folk, at det var komplet umuligt at komme bare i nærheden af vandet, så man kunne smide en mønt i. Tror dog nok vi skal komme til Rom igen ;o)


 

Når vi nu alligevel var i nærheden, skulle vi selvfølgelig også bese Den Spanske Trappe, der ligesom Trevifontænen havde besøg af alt for mange mennesker. Men vi fik da set den :o)



Udsigt fra Den Spanske Trappe Jeg havde hjemmefra læst lidt om kirken Santa Maria della Concezione (Via Veneto 27) hvor krypten er udsmykket med menneskeknogler, så den ville jeg gerne nå at se, inden vi vendte snuden mod hotellet.

 

Santa Maria della Concezione Vi fandt kirken uden problemer (Tæt på Piazza Barberini) og fik set krypten - spændende, men en smule makabert. Det var ikke tilladt at fotografere der, så jeg måtte nøjes med at købe nogle postkort (som ligger i min forsvundne kuffert *suk*). Der kan dog ses lidt billeder her.

 Efterhånden var klokken blevet henad halv 5 om eftermiddagen og vi var ved at være temmelig trætte, så vi besluttede at få noget at spise og så gå tilbage mod hotellet. Vi skulle jo tidligt op næste morgen og med bus til Pompei.

0