Det var ikke fordi, der var særlig meget med broderi på messen, men lidt fandt jeg da:
Heller ikke her kom pungen op af tasken. Det gjorde den så til gengæld ved en anden stand!
Som skrevet tidligere i dag, faldt jeg jo over en ny håndarbejdsteknik, som jeg bare måtte prøve - og efter ovenikøbet at have fået teknikken demonstreret grundigt, så er det da klart for enhver, at jeg da var nødt til at få mig et begynderkit med hjem.
Og hvad er det så for en ny teknik jeg snakker om?! Jamen, det er da perlebroderi!
Altså ikke de hængende eksempler, såsom klokker, figurer, kugler etc. på billede 2 Det er mig et nummer for avanceret.
Nej, jeg snakker om perlebroderi på aidastof, som på nederste billede.
Det er jo ingen hemmelighed, at jeg synes vældig godt om at lave småbroderier til kort, så næste skridt måtte da helt klart være at prøve at lave motiverne med perler!
Jeg er sikkert ikke rigtig klog sådan at kaste mig over en ny teknik - men ikke desto mindre glæder jeg mig nu til påskeferien, hvor jeg vil forsøge mig udi den kunst for første gang.
Jeg er overbevist om, at der kan komme kanonflotte kort ud af det, når først jeg mestrer teknikken.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar