Jeg er stadig i fuld gang med at strikke på min "klud". Den er yderst velegnet til at få afprøvet de mønstre, jeg nu kan finde på - og til at træne min strikkefasthed (som faktisk er bedre end forventet!). Nu er jeg så godt nok ved at være løbet tør for "mønstre". Selvfølgelig kan jeg variere antallet af masker i "feltstrikningen", men det er trods alt begrænset, hvormange forskellige mønstre, der kan frembringes, når man kun behersker ret og vrang :o) Jeg har lige målt "kluden" og den er godt og vel 160 cm lang nu. Jeg regner med at den skal blive ca. 170-175 cm lang førend jeg lukker af.
Bagefter begynder jeg på endnu en "stribe", for godt nok er "kluden" blot ment som "strikketræning", men derfor kan den jo godt bruges til noget også. Derfor skal jeg vel have lavet en 10-15 af den slags "klude" i alt. Tilsidst skal de så syes sammen og der skal monteres en bagside - og så har jeg fået mig et hjemmelavet slumretæppe :) Næppe det kønneste af slagsen, men det er nu heller ikke så vigtigt. Det vigtigste er, at jeg selv har strikket det! Inden det kommer så vidt, skal jeg dog have anskaffet mig noget mere garn, for jeg har ikke ret meget tilbage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar