2010-03-17 15:06:20 2010-03-17 14:06:20 Det er ikke noget, der sker ret tit. I dag skete det dog. Jeg har købt mig en ny mobil. Min første ikke-sorte mobil. Denne gang sandelig med kamera (5 MP) (og en hel masse andet juks, som jeg ikke kunne slippe for.) Det værste ved anskaffelsen af en ny mobil er dog, at jeg nu skal bruge en del tid på at finde ud af, hvordan den virker - og hvordan jeg SLIPPER for at gå online med den. Det er jo hundedyrt at gå på nettet med mobil, har jeg læst og jeg kan godt undvære den funktion. Alligevel har jeg vist nok været online flere gange allerede - uden at ville det. Synes ikke rigtig jeg kan se, hvornår jeg er online, så håber dælme ikke min næste telefonregning bliver skyhøj. Telefonen har også GPS, men hvordan det funker, ved jeg ikke rigtigt - det koster vel også penge at bruge. Det skulle i hvert fald ikke undre mig. Nå, men jeg finder vel ud af det en dag. GPS'en vil jo være ganske praktisk, når jeg triller "ud i det blå" på mc'en. Så er der da håb om jeg kan finde ud på en større vej igen, hvis jeg får forvildet mig ind på en lillebitte en af slagsen ;o) En ting var dog dejlig nemt; at kopiere alle numre fra den gamle mobil over på simkortet og så sætte det i den nye telefon. Yeah! Alle numre overført uden problemer. Mange - i hvert fald blandt mine elever - udskifter deres mobil nærmest flere gange årligt. Det gør jeg ikke. Jeg udskifter den kun, når den batteriet på den gamle begynder at skulle oplades 4-5 gange ugentligt, selvom jeg knap nok har brugt den. Det var den begyndt på her det sidste, og så kunne jeg da lige så godt skifte den ud, inden batteriet hele tiden ville være fladt. Nå ja, min nye mobil er en Nokia 6700 classic. Den gamle en Nokia 6030, såfremt det skulle have nogen interesse.
Update 22.20: Har lige tjekket på bloggen. Sidst jeg købte mobiltelefon var i september 2005.. det er immervæk nogle dage siden, så man må da sige, dens batteri holdt godt denne gang ;o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar