Det går jo ellers fint nok med min petroleumsblå trøje/jakke, men de der 2x 30 cm perlestrik er altså lidt kedelige at lave, så hvorfor ikke gå i gang med endnu et strikkeprojekt? F.eks. i det der gule mohairgarn jeg købte i Helsingborg i sidste uge (Og har tænkt på lige siden...!) Så nu er jeg godt i gang med at lave mig et sjal - eneste problem er at der er ved at være RET trangt på pindene.... og så er plasticpinde heller ikke lige det nemmeste at lade mohairgarn glide henover, har jeg fundet ud af....!
Jeg må nok have fat i 2 x 80 cm rundpinde str. 9 meget snart for at kunne lave sjalet færdigt. For godt nok har jeg nu pænt mange strikkepinde, men altså ikke lige de her omtalte. Jeg har næsten besluttet mig for at pindene i så fald skal være DROPS-pinde. Jeg har én af slagsen og den er fantastisk dejlig at strikke på/med. Forøvrigt, mens jeg sidder og strikker, er der en lille fyr, der synes det er mægtig hyggeligt at putte sig opad mig - og det kan jeg da kun give ham ret i :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar