søndag den 17. juli 2011

Agurketiden

Så er den der igen, den der misundelse over lærernes lange ferier og hvor kan jeg godt forstå folk! .

Det må altså også være ualmindelig surt, at man selv kun kan holde 5 (6) ugers ferie om året, mens man kan se hvor tit ens børn har skoleferie (Så har lærerne jo garanteret også fri!).

I det hele taget er det jo noget af en loppetjans at være lærer. En lærer er jo kun på skolen (=arbejder) fra 8 til 13/14, har fri hver weekend og har ferie flere gange om året.

 Desuden kan enhver jo blive lærer. Det kræver jo ikke det store. Næh, de skulle tage og arbejde noget mere, ligesom os andre. . Her kan jeg så ikke lade være med at spørge:
Hvis det er sådan du tænker, hvorfor skifter du så ikke profession?
For der er da ingen grund til at gå og være så misundelig, når du selv kan opnå de samme goder ved nærmest ingen arbejdsindsats. [Ironi kan forekomme]

Ingen kommentarer:

Send en kommentar