tirsdag den 5. juli 2011

Flammebedet - uden græs!

Jeg siger jer, jeg har knoklet de sidste par dage, men det har også kunnet betale sig - for der er ikke mere græsplæne i mit flammebed. Jubi!

Flammebed er måske så meget sagt, men det er meningen, at der kun skal være gule, røde og orange blomster der. En af planterne i bedet fra min mor har så lige vist sig at være - lyserød....!

De planter jeg har sat, står ikke nødvendigvis på deres blivende plads, men i første omgang er det nu vigtigere for mig, at få flyttet planterne hen til deres respektive "farve-bede" - så må jeg tage fat på omrokeringerne til næste år - og næste år igen.

Jeg tog naturligvis også billeder af processen - og var så uheldig, at kameraet på et tidspunkt røg ned på fliserne, så nu virker min zoomknap ikke mere :o( og jeg tror ikke det kan betale sig at få det repareret. ØV.

 

 Så er jeg gået i gang med første bid - som det ses ganske tydeligt, har jeg lerjord! Efter en omgang med kultivator og rive, ser det jo helt tilforladeligt ud.

 

 Så kan jeg så småt begynde at plante.

 

Bagerst er sat montbresia, foran etageprimula. Ude til venstre er sat Ligularia przewalskii Aks Brandbæger.

Der skal sættes nogle andre primulaer til højre og venstre for etageprimulaerne, men de skal lige blive lidt større, før de plantes ud.
 

 I den anden side af bedet er sat Euphorbia myrsinitis og bagved montbresia og en, som jeg ikke har navnet på. Nå, men der skulle jo fjernes mere græs, så det gjaldt bare om at komme i gang.

 

...og så fjernes der mere græs...

 

 Eftersom jeg ikke rigtig har nogle andre steder at gøre af jordbunken lige nu, ligger den altså inde i et bed. I det bed, det var meningen skulle være et sølvbed...det bliver det nu ikke, da jeg i stedet har besluttet, at sætte mine sølvplanter rundt omkring i de andre bede, så de kan forstærke blomsternes farver i stedet for. .

Efter en hel del gravearbejde var jeg endelig færdig med at fjerne alt græs - yeah!

 

 Så fik jeg lagt et lag jord på og desuden et par trædesten.

 

 Rosen fra eleverne er blevet placeret midt i bedet, så den virkelig kan ses. Til venstre for den har jeg sat påfugleblomsten og foran karryplanterne. . I går fik jeg ryddet op i det blå bed og flyttet lidt flere planter, så her til morgen ser flammebedet således ud:

 

 Den lyserøde plante ses ganske tydeligt.... den bliver flyttet så snart jeg har plads i det lyserøde bed...! Skal først have flyttet nogle nepeta.

 

 Alt i alt er jeg godt tilfreds med de sidste dages arbejde. Det har været hårdt, men det gør ikke noget, når resultatet er okay.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar