Jeg er yderst tilfreds med de dahlia jeg købte i sådan en sampak, bortset fra at kun to ud af tre er blevet til noget - men eftersom de blevet både store og smukke kompenserer det jo for den manglende dahlia. Den ene er blevet smuk hvid og nu er den anden også sprunget ud - og har den flotteste citronvandsgule farve.
Jo, dem er jeg meget tilfreds med. Lidt anderledes stiller det sig med de liljer, den tidligere ejer har sat.
Jeg har før nævnt, at jeg havde meget svært ved at kunne lide de "Lollipop"-liljer, der var en hel del af.
De er derfor nu blevet gravet op og er klar til at blive overgivet til min mor. De andre liljer er også sprunget ud nu og jo, jeg kan bedre lide dem end "Lollipop", men jeg er altså ikke helt tilfreds med farven.
Den er mig noget fesen...men indtil videre får de lov til at blive stående i flammebedet, selvom jeg ikke helt synes de passer ind der.
Men - jeg ved heller ikke rigtigt i hvilket andet bed de ville passe ind...så...derfor får de lov til at blive stående.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar