fredag den 8. juli 2011

Hvor lagde jeg nu min skovl?

Så mangler der ikke meget før husets sokkel er så god som ny og nu er det blevet tørvejr, så tror jeg snart vil gå ud og få skovlet noget jord tilbage i renderne...!

Da sneen var forsvundet i det tidlige forår, kunne jeg se hvor hård vinteren havde været mod soklen - og det skulle der helt klart gøres noget ved før næste vinter!

  Alt det gamle puds måtte først hakkes af - dvs. allerførst skulle jorden jo fjernes.

 

Pyh, det er dælme ikke nemt at grave i stenhårdt lerjord, men jeg fik da lært at bruge en 2-tandet greb: Renden jeg har gravet er 30-40 cm dyb og det tog et par timer at få bugt med lerjorden, men jeg vandt! Jeg svedte så også som jeg ved ikke hvad bagefter...!

 

Efter afhakningen af den gamle mørtel kunne den rigtige slags puds (Der var brugt mørtel fremfor cementpuds før!) så blive "smurt på" - og jeg er meget tilfreds med resultatet. (Fik altså hjælp til den del!)



Stabilgruset er det første jeg skovler tilbage. En kammerat hjælper med at lægge fliserne rigtigt på plads - forhåbentlig snart, så jeg igen kan nyde at sidde på min terrasse.

Har jo også fået købt mig en parasol, som ikke har været så meget i brug endnu.

 En ting er terrassen, en anden ting er min jordbunke. Den glæder jeg mig til at få formindsket temmelig meget...!

 

Det er hårdt arbejde - men det er god motion og det er da a piece of cake at hælde løs jord i render og stampe det lidt, fremfor at skulle løsne tung lerjord :o)

Når den er blevet mindre, kan jeg nemlig få fjernet alt det haveaffald, der ligger til højre for skuret og få det kørt på genbrugspladsen. Det pynter jo alt sammen :o)

 Nå - det var det der gravearbejde....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar