mandag den 8. august 2011

Hurra for min faskine...

2011-08-08 16:11:58 2011-08-08 14:11:58 ...og det faktum, at jeg ikke har ret meget flisebelægning. Der kom nemlig lige et skybrud forbi matriklen og på små tyve minutter væltede der 15 mm ned....det regnede så kraftigt, at jeg måtte have gang i fem spande i udestuen, fordi det dryppede ind; vandet kunne slet ikke nå at løbe af taget, så det begyndte at dryppe igennem hus og udestue-sammenføjningen. Der plejer det nu ellers sagtens at kunne holde tørt, men altså ikke ved så ekstreme vandmængder på en gang. Dele af haven var oversvømmet for et godt ord:

  I særdeleshed i mit "kvarte" bed stod vandet højt - har jo tung lerjord. Det positive er, at jeg nu har et præcist billede af, hvor meget jord jeg endnu mangler at fylde på omkring husets sokkel... ;o)

 

 Så snart det næsten var holdt op med at regne, måtte jeg ud igen for at besigtige evt. skader:

 

 Der var så ikke rigtig nogle - faskinen og dens brønd havde klaret vandmængderne- til min store lettelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar