Så mange dage, hvor jeg ikke har kunnet komme i haven.... så mig på med "havetøjet" og ud i haven. Startede med at slå græsset (Hurra for min græsslåmaskine!) og så gik jeg i gang med at luge, bare sådan lige det værste... ...og hører pludselig en lyd til venstre for mig....og opdager en lille skovspurveunge (tror jeg) liggende halvt på siden op ad buksbommen.
Jeg samler den forsigtigt op - den fylder næsten ingenting i min hånd -
- og bærer den hen til mit havebord, hvor jeg sætter den, så den får støtte af en klud, da den åbenbart ikke kan holde balancen selv. Tænker ved mig selv, at den enten kommer sig indenfor kort tid - eller også dør den. Hvis jeg kunne, havde jeg vredet halsen om på den, for da jeg forsigtigt undersøger den, kan jeg se den bløder en smule...så der er nok en kat eller en fugl, der har haft fat i den. Eftersom jeg ikke kan få mig selv til at slå den ihjel, lader jeg den være i fred på bordet og luger videre. Kigger over til den en gang imellem. Efter kort tid begynder den at lave små spjæt...
- enten er det fordi den er ved at komme sig, eller også er det dødskramper, det dertænker jeg ved mig selv.....
Jeg får ret i det sidste, for da jeg kigger til den et par minutter senere er den død....
Det er selvfølgelig naturens gang, at den skulle få sådan et kort liv - men ikke desto mindre syntes jeg nu det var en smule trist. Sætter dog pris på det skete i dag, og ikke i morgen, hvor jeg har fødselsdag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar