søndag den 25. september 2011

Dagens arbejde

Nældefeberen afholdt mig nu ikke fra at få lavet en del i haven:
  • Fik kantet "det blå krokusbed" - det ser ikke helt ud som tiltænkt, men det får være til jeg finder på noget bedre.
  • Fandt en laaaaang stok, så pralbønnen atter kunne stå (nogenlunde) oprejst.

  • Fik flyttet en del planter, bl.a. hønsetarm og perlekurv, der begge stod for trangt.
  • Fik plantet nogle af krukke-planterne, men det er ikke nemt at finde plads, når der konstant dukker løg op (sat af tidl. ejer), når jeg graver..!
  • Godt 1/3 af det bed, hvor der har været "jordbunke" fik jorden gennemarbejdet, så jeg kunne plante der.
  • Fik også lagt nogle flere løg: 24 vibeæg, 25 Tulipa Dasystemon Tarda og 10 Rip van Winkle-narcisser
  • Capriccios æbletræ blev "indviet".


 Nogen synes måske det er en fjollet ide, men eftersom han døde i marts, hvor jorden stadig var bundfrossen, kunne jeg ikke begrave ham i haven, som jeg ellers havde villet. Derfor skulle mit første æbletræ være til minde om ham, min elskede kat, Capriccio, som jeg fik lov at dele mit liv med i 16½ år. ... Som allerede nævnt fik jeg taget hul på den hårde opgave, at få lavet et bed ud af sammentrampede græsklumper (for nu at sige det mildt...!) Der blev flittigt brugt greb og kultivator og fingerkræfter til de mest genstridige klumper, men nu kan jeg så glæde mig over, at lidt over en tredjedel er blevet beplantet.

 

 Beklager den lidt dårlige billedkvalitet, men mit kamera har meget svært ved "eftermiddagslys, når solen skinner". Hvis vi starter fra venstre, så kan man lige ane min blå-grønne cypres, så kommer krybende sølvbynke,Artemisia schmidtiana ‘Nana’, Skt. Hans-urt ( Ja, den er lyserød...!) hønsetarm, Cerastium biebersteinii, kærmindesøster, Brunnera macrophylla. Næste "række": Dværgsyren, perlekurv, Anaphalis triplinevis, Tidselkugle, Échinops rítro, og artiskok, Cynara scolymus, og bagved buksbomhækken. Foran artiskokken har jeg lagt 17 tulipaner, Dasystemon Tarda - resten kom i "Flammebedet" og narcisserne er blevet lagt til venstre for Tidselkuglen. Apropos Skt. Hans-urten, så har jeg forlængst besluttet, at den får lov til at blive i bedet og jeg synes faktisk den er kommet til at se helt pæn ud, nu den bliver flankeret af sølvbynken :o)

 

 ...og nu må jeg så hellere få opdateret min efterårs-to-do-liste :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar