lørdag den 24. september 2011

Mission accomplished

Æbletræet er blevet plantet! Sørme så!

 Det tog ellers sin tid inden jeg kom i gang, da rengøringen af hytten tog en hel del længere end beregnet (Fru Hyacint brillerede nemlig totalt med sit fravær - og derfor fik jeg klaret adskillige overspringshandlinger undervejs i stedet for bare at koncentrere mig om rengøringen...!)

 Ide-Nyt havde i foråret en "æbletræs-guide" i deres blad - den om plantning havde jeg heldigvis gemt og så var det jo bare at følge den. Plantning af æbletræer kan dog også læses her.

 Allerførst fik jeg dog lige slået græs - alt andet lige ville det lette hul-gravningen en smule.

 I mens jeg gravede og gravede i min lerjord - det gik forøvrigt forbløffende let, efter jeg har fået mig en havegreb - stod træet i en spand med vand.




 

Nu tog jeg ikke tid, men vil gætte på at det tog omkring et kvarter at grave hullet.

 

 Umiddelbart kunne hullet godt se for dybt ud, men jeg fjernede jo en hel del af jorden fra klumpen inden hjemtransporten, så det passede perfekt.

 

Jeg havde ikke Ide-Nyt med ude, så min eneste "fejl" var at jeg ikke fik fyldt hullet halvvejs med jord, før jeg hældte vand i, men det tror jeg nu træet overlever :o)

 Det tog temmelig lang tid for vandet at sive væk - men det ved jeg jo godt sker, når jeg graver i græsplænen, for der er jorden blevet mast sammen af tunge maskiner dengang huset blev bygget - og man har ikke ulejliget sig med at løsne jorden, før man såede græsset - hvilket jeg jo så har glæde af nu *G*

 Efter ½ -1 time kunne jeg så endelig få fyldt jord i (Skal nok have lidt mere lagt på i morgen) og så havde jeg plantet mit første æbletræ.

 

 Træet er en smule skævt, men det går nok. Kæden med "Capriccio" bliver hængt på i morgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar