lørdag den 17. september 2011

Haven - lidt fra oven

Blev inspireret her til at stille mig op på min lille 3-trins-stige og tage et par billeder af haven fra en (lidt) anden vinkel. Så her er altså et par billeder af min lettere forsømte efterårshave, der trænger til en kærlig hånd. Det sker forhåbentlig i næste weekend!

 

Selvom jeg altså kun kommer lidt over en meter op giver det alligevel en lidt anden effekt, synes jeg. Det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg har brugt stigen til fotografering af haven.

 

 Som det ses, er det snart på tide at få gladiolusløgene taget op, for det ser sgutte kønt ud mere. Næste år kommer de i krukker - med "støtteringe"...! På det sidste billede her ses "stigeeffekten" faktisk ret godt.

 

 Den halvt-etablerede sti ses langs plankeværket - til højre for buksbomhækken er det så meningen, jeg vil have min "frugthave"....og det er der, at Capriccios æbletræ skal plantes, men det bliver altså først til næste år. I bedet langs huset skal der lægges løg i læssevis - det sker forhåbentlig også i næste weekend.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar