onsdag den 21. december 2011

...og nu atter med ftp...

..så jeg igen kan smide fotos på bloggen. Ja, jeg ved godt, at man normalt kan gøre det direkte i Wordpress, men det har jeg aldrig kunnet. Havde monster-mange problemer i sin tid bare at få lov til at oprette en Wordpress-blog på mit domæne...så fotos og andre filer bliver uploadet med ftp.

 Af samme grund kører jeg stadig med en gammel udgave af WP (2.5.1) - jeg tør simpelthen ikke ændre den. Kan nemlig godt huske, hvor mange problemer andre havde dengang de ændrede voldsomt i maskinhusets layout/opbygning...og forøvrigt:
If it ain't broken, don't fix it
Siden 2003/4 har jeg brugt ftp-programmet WS-ftp, men det kunne jeg ikke lige finde en Win7-udgave af, så nu har jeg fundet Classic FTP og den er meget nem at gå til.

I hvert fald har jeg uden problemer fået uploadet mine to fotos. Nu mangler jeg så bare at finde ud af, at gøre billederne mindre i det der totalt elendige og besværlige billedbehandlingsprogram, der fulgte med computeren. (Adobe Photoshop Elements) Nøøøøøøj, hvor er det ulogisk sammenlignet med min oldgamle PaintShopPro. hvor det var pærenemt at markere et område, kopiere og indsætte som nyt billede.

Det kan man slet ikke gøre direkte i PSE - der skal gås en del omveje - og så er billedet alligevel ikke kommet til at fylde mindre....kan jeg se nu! SAVNER dælme min computer...

 Nå, men nu til billederne af de to kræ, der på skift fik lov at komme UDENFOR i går - godt nok i sele, men det var dælme så spændende, at selen blev glemt meget hurtigt.

 Her er det Felix:

 

 Og her er det Quintus.

 

 Da jeg kun har en sele, kunne de ikke komme ud samtidigt....men det er der vel råd for. Jeg skal bare lige tage mig sammen til en 2x15 minutters gåtur....så kan de få hver sin sele og snor.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar