torsdag den 26. januar 2012

Felix' fornemmelse for sne

Så kom der sne i løbet af natten. Inden jeg kastede mig over husejer-opgaven med at skovle sne, skulle kræene dog have lov til at komme ud i den jomfruelige sne. Som sagt, så gjort.... og sikke en forskel på de tos reaktioner:

  .

 Felix kunne næsten ikke komme hurtigt nok ud. Han stoppede godt nok lige op ved første kontakt med sneen, for hov det var jo vådt og koldt...men efter en omgang poterystning var han klar til at tage på opdagelse i denne helt nye verden.

Det samme kan så ikke helt siges om Quintus. Bevares, han snusede da til sneen, daskede lidt til den, gik lidt i den....og så vendte han om og ville gerne lukkes ind igen. Det blev han så.... ....og så kunne Felix ellers få lov til at gå på opdagelse. Hu-hej hvor det gik.

 

 Først på flisegangen...og så om i haven, hvor det nærmest så ud som om han ikke ville lade en eneste plet sne være uberørt... Han havde det dælme sjovt.



 Efter 15-20 minutter fik han dog pludseligt nok og så gik det i fuldt firspring om til fordøren....med mig halsende bagefter :o) Det har sikkert set ganske morsomt ud :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar