tirsdag den 9. juli 2013

Åben have - i en meget inspirerende en af slagsen

På trods af det varme vejr, tog jeg mig en pause fra skolearbejdet (Er næsten i mål!) og tog en tur til St. Heddinge sidst på eftermiddagen.

Jeg havde læst i lokalavisen, at der ville være et Åben Have-arrangement - og den slags har jeg faktisk ikke været til før. Ikke fordi lysten ikke har været til stede, men fordi de fleste åbne haver-arrangementer jeg har læst om altid ligger et sted, der er svært at komme til med det offentlige, men denne gang lå haven 10 min gang fra stationen, så der var ikke så meget at betænke sig på.


Haven er normalt ikke åben, men de havde så valgt at åbne den to dage og i dag var den sidste mulighed. Jeg var der præcis kl. 18 og det var heldigt, for på det tidspunkt var der endnu ikke så mange gæster, så det kunne lade sig gøre at tage fotos uden folk på. Efter blot et kvarter begyndte det at blive en smule trangt på stierne.

Haven er på 700m2 og 7 år gammel.


Det var faktisk lidt sjovt at se, at der var visse fællestræk med min egen have; der var plankeværk næsten magen til mit, INGEN græsplæne, stier og buksbom..... ;)


Eftersom haven var noget større end min egen, kan jeg ikke gøre så meget i træer og buske som de, men jeg kan se, at jeg da bevæger mig i den rigtige retning, eftersom haven på en del punkter ligner det billede jeg har af, hvordan jeg gerne ser min egen have udvikle sig.

Når jeg har fået malet plankeværket (til næste forår) er det jo meningen jeg vil forsøge at lade dem dække at klatreplanter, især clematis og i denne have kunne jeg se rigtig mange "grønne vægge" - og blev bekræftet i, at det er sådan jeg gerne vil have det.

Min egen have viser en smule tendenser til "urskov" allerede nu ved den ene rosenbue og den er kun to år gammel....hvad kan det dog ikke blive til ;)


Nu følger en ordentlig bunke billeder - nyd dem endelig :o)













Plantesalg var der også - men jeg skulle ikke have noget!

Derfor kom jeg også kun hjem med 2 styk geranium 'Himalayense' og 2 clematis 'Cyanea' (lyseblå) og 'Koreana' (rød) - ;o)

Apropos clematis, så har jeg moret mig lidt de sidste par dage.
Sidste år købte jeg jo en 'Jackmanji' i Fakta til en tyver.....den skal, mig bekendt, være blå, ikke?

Det er min nu ikke - men jeg synes, den er ret flot, så det gør ikke noget ;o)

3 kommentarer:

  1. Dejligt at se dine billeder fra samme tur som jeg tog. Den Sonja er genial.
    Hilsen Bente

    SvarSlet
  2. Aj, var du der også? Men ja, det var en meget spændende have og Sonja var meget vidende om planter. Jeg er blevet fantastisk inspireret af deres have :)

    SvarSlet
  3. Dejligt med inspirerende havebesøg og du skal da bare "give den gas" med frodigheden og urskovsstemning i din egen have:0). Tror det er i frodigheden magien opstår.......

    Skøn sommeraften fra Katinka

    SvarSlet