mandag den 29. februar 2016

En uforbeholden undskyldning...

...er det første jeg iler med at bringe:

UNDSKYLD

Jeg havde ingen anelser, om hvilke pinsler og fysiske skavanker (= især savl) mine billeder fra chokoladefestivalen ville afstedkomme. Havde jeg vist det, havde jeg da aldrig vist dem. Undskyld!

;)

Jeg vil fluks se til at få mine fremtidige indlæg tilbage i rette spor -> have-sporet.

------------------
Se lige hvad jeg kom hjem til i dag:
Der er jo tilbud i Jem & Fix i denne uge, så jeg fik lige kammeraten med traileren til at hente "et par poser" til mig.

Jeg forsøgte at tage et par billeder i haven, men sådan et sen-eftermiddagslys den sidste vinterdag er ikke nemt at arbejde med og det var kun disse to billeder, der blev bare nogenlunde tydelige.
 Dortealiljer og clematisen 'Duchess of Edinburgh'.

søndag den 28. februar 2016

Et indlæg helt uden haverelateret stof....

...bortset fra en rosensaks ;)

Vi har nemlig været på Chokoladefestival i formiddags.

Det er fem år siden jeg sidst var til Chokoladefestival i TAP1, så det var ved at være på tide igen. Jeg har ikke så meget at fortælle, da en chokoladefestival skal opleves, så jeg vil hovedsaligt lade billederne tale for sig selv.





 Én af standene gjorde et fantastisk indtryk på os begge. Det var simpelthen utroligt, hvor vellignende chokoladen var. Prøv lige at se her:
 Bemærk lige rosensaksen til venstre i midten.


Vi vendte tilbage flere gange for at kigge, for det var altså fuldstændig vildt, hvor flot det var lavet.

lørdag den 27. februar 2016

Så kom der gang i såningen

Hvor har jeg egentlig været tålmodig i år. Tidligere år er jeg begyndt at så allerede i midten af februar...nu har vi næsten marts.

Til gengæld har jeg så også fået sået flere end jeg troede jeg kunne nå i dag :)
Udestuen:

Drejeblomst - Alba
Haveklinte - hvid
Digitalis - Alba
Violfrøstjerne

Indendøre:

Spiseligt:

Tomat - Red Profusion
Tomat - Tumbling Tom
Penis-peber (Ja, ja...det hedder de...se bare her...)

Blomster:

Blomsterkarse
- Red Indian
- Phoenix
- Black Velvet
- Alaska Salmon orange (Frøene er muligvis for gamle, vi får se.)

Løvemund
- Black Prince
- Rocket White
- Rocket Lemon Yellow
- Mix
- Rainbow

Rudbeckia
- Cherry Brandy
- Marmelade

Scabiosa
- Cherry
- Magic Night

Zinnia
- Hot Mix
- Old Mexico
- Envy

I stuen er "frølingebordet" og det kunstige lys sat op igen. Det står på et bord ved siden af spisebordet. De næste par dage kommer jeg sikkert til at sidde og kigge ret meget efter frølinger...haha.
Er du begyndt at så?

Lister, lister, lister

Indtil videre har jeg blot haft mine plantelister liggende som et Word-dokument på pc'en...men nu er jeg så gået i gang med at "konvertere" dem til brug på bloggen.

Første liste - clematis - er færdig, altså så færdig som jeg kan gøre den i skrivende stund.

Jeg har bemærket, at flere skriver rigtig meget om hver plante på deres lister. Det gør jeg ikke. Der er et billede og navnet - og i tilfældet clematis; beskæringsgruppen. Det fungerer fint for mig.

Du finder listen "Havens Clematis" som faneblad over indlægget her.

UPDATE: Nu kan du også finde de fleste af havens løgplanter  - samt anemoner :) på listen "Havens løgplanter".

fredag den 26. februar 2016

Han er bare go'...

...ham, kæresten min.

Det er jo et evindeligt problem for mig at få plads nok til mine frølinger - og derfor er udestuens gulv og diverse flader derude tæt besat med skobakker med småplanter fra marts/april til juni.

Ude i haven er jeg vant til at tænke i højden, eftersom haven ikke er så stor, så hvorfor ikke også gøre det mht. frøbakkerne. (Så kan jeg jo få plads til endnu flere...hihi.)

Jeg fandt et billede på nettet af noget, der mindede om den ide jeg havde i hovedet, viste det til kæresten og fortalte, der dog skulle være plads til fem skobakker.

Han satte sig til at beregne og i mandags indkøbte vi så træet og jernstængerne. Alle dele blev savet ud, boret og så malede jeg brædderne.

I går begyndte han så at samle stativet og her for en times tid siden stod det så færdigt og jeg er SÅ glad og tilfreds med det :)
 Stativet er allerede taget lidt i brug :)
Jo, ham har jeg sørme været heldig med :)

På jagt efter foråret - i haven

Vågnede op til strålende sol og næsten vindstille - ergo måtte jeg da lige en tur rundt i haven med kameraet og "jagte foråret".

Her er resultatet af min jagt:
 Clematis alpina, stikling af clematis alpina
Akeleje (husker ikke lige hvilken), rabarber

 Lupin, krokus 'Creme Beauty' (ser ud som en mus har været på spil?)
Allium, Narcis ' Thalia'

 Skt. Hansurt, lammeøre
mor & barn med rimfrost, blå hyacinter (med knopper!)

 Rosen 'Blue Moon' (Står i udestuen om vinteren), primula
Erantis hiemalis, vintergæk

 Slangeskæg, alunrod (fra Westphal)
To, der har klaret vinteren: Malva ' Braveheart' og Løvemund 'Rocket White'

 Rhododendron 'Goldflimmer'

G. Oxonianum 'Maurice Moka' og G. pratense 'Double Jewel'

Mistbænken ved mc-parkeringen:
Udover lammeøre (sået efterår '14)
Heuchera 'Indian Summer', Ukendt Heuchera (fra Westphal) og Heuchera 'White Cloud' (sået efterår '14)

Blomsterbindingskursus

En forårs/påskekrans var torsdag aftens opgave.

Jeg er (igen) godt tilfreds med min. :)




torsdag den 25. februar 2016

Det lille projekt er færdigt

Så fik jeg malet barstolen for tredje og sidste gang og derfor skulle den naturligvis fotograferes - og naturligvis i dagslys, hvor farven træder mere rigtigt frem.. 
Jeg er meget tilfreds med resultatet.

Det er meningen den skal fungere som plantepiedestal i udestuen, når vi har fået gjort udestuen forårsklar. Indtil da får den lov til at stå og "hærde".

Farven er en af mine yndlingsfarver; lime og da vi sidste år fandt en 3 liters spand træmaling til blot en tyver - fordi det var en fejlblanding - så har det nærmest ikke kostet andet end slibepapiret og arbejdstiden at forvandle den triste sorte barstol til denne forårsagtige piedestal.

Der er rigeligt med maling tilbage - også selvom samme farve er blevet brugt til det større projekt, som kæresten formentlig bliver færdig med i morgen - så jeg finder jo nok noget mere at male på et tidspunkt :)

En ny epoke i mit haveliv

Var som sagt til generalforsamling i Haveselskabets Roskilde/Køge-Afdeling i går aftes og som nogle af jer allerede har gættet på, så er jeg nu blevet medlem af bestyrelsen.

Det er ikke en spontan ide jeg har fået. Faktisk er det den nu afgåede formands skyld (!). For et par år siden, til generalforsamlingen, spurgte hun mig nemlig, om ikke det ville være noget for mig at blive bestyrelsesmedlem.

Dengang takkede jeg nej, da det var kort før lockouten og jeg ikke anede, hvordan mit arbejdsliv ville komme til at se ud og hvordan det ville påvirke min fritid.

Som bekendt har min nye arbejdstidslov betydet, at jeg har FRI når jeg kommer hjem (bortset fra enkelte tilfælde) og det samme hver weekend og ferie - og derfor har jeg ofte tænkt og overvejet, om det mon ikke ville være noget for mig det der bestyrelsesarbejde.

Om et par uger har vi konstituerende møde og så skal jeg nok fortælle mere om min nye opgave - et er dog sikkert; jeg glæder mig til at komme i gang :)

Efter selve generalforsamlingen i går var der foredrag om dahliaer.
Det var et både informativt, inspirerende og underholdende foredrag. Selv kæresten fandt det underholdende - og han interesserer sig altså ikke for have!

Vel hjemme igen, var der ingen vej uden om og jeg måtte fluks ind og melde mig ind hos Dansk Dahliaselskab :)

De første mange dage uden ret mange gøremål plus det faktum at jeg sov helt til kl. 9 i dag, har gjort at jeg føler jeg har mere energi end jeg har haft længe, så lige om lidt vil jeg tage en pensel i hånden og komme videre i miniprojektet "barstol/piedestal".

Kæresten sleb den færdig i går, så nu skal den males :)
Kæresten har desuden lovet at arbejde videre på det byggeprojekt jeg har bedt om. Det viser jeg billeder af, når det er færdigt.

Jeg får kigget på jeres blogs senere i dag, nu er det penslen, der venter :)

onsdag den 24. februar 2016

Ned i gear

Så er halvdelen af den tiltrængte vinterferie allerede gået, og jeg har nydt den.

Jeg er ikke en gang kommet i gang med at så endnu - så jeg har virkelig haft brug for at lave så lidt som muligt, så det har jeg (næsten) gjort.

Bortset fra at have:

- nydt lækker mad sammen med gode venner
- Fået tjekket synet (alt er fint) og i den forbindelse været en tur i Hobbyland i Roskilde
 været til tandlæge i Skåne(og købt lidt haveblade)
- påbegyndt et maleprojekt - barstolen herunder
- malet en masse små brædder (Farven er limegrøn, hvilket ikke ses ret tydeligt.)
og 

- været til generalforsamling i Haveselskabet - Roskilde/Køge Afd.

så har jeg faktisk ikke lavet noget - og det har været skønt - og tiltrængt.

 Generalforsamlingen i Haveselskabet blev forøvrigt startskuddet til en ny epoke i mit haveliv, men mere om det i morgen :)

fredag den 19. februar 2016

Endelig.........vinterferie :)

Har ikke så meget at berette. Siden i tirsdags har jeg egentlig bare passet jobbet, spist og sovet og set frem til at få ferie i dag.

I går vågnede vi op til snevejr - igen...her ligger stadig et par klatter, men de forsvinder forhåbentlig snart.
 Quintus

Kan I have en dejlig fredag aften :)

tirsdag den 16. februar 2016

Trænger til ferie

Jeg kan stadig mærke efterdønningerne af lungebetændelsen (træthed), så i dag når jeg ikke forbi jeres blogs. Jeg vil i seng om et øjeblik.

Nøjes bare lige med at smide dagens fotos op.

Vi har også haft skønt solskinsvejr i dag - og fordi vinden var løjet af, kunne jeg for første gang i år, mærke solens stråler afgive varme...Nøj, hvor skønt.

Der var dog ikke meget solskin tilbage i min have, da jeg kom hjem...dertil står solen stadig for lavt på himlen.

Den første blå anemone. Jeg er vild med dens blå farve, selvom kameraet ikke rigtig fanger den.



 Min hvide løjtnantshjerte er vågnet op :)
 En asters rører også på sig.
 Naboens birketræ og en smuk blå himmel.
 Ikke meget sol i Sydhaven - endnu.
 Rose Helena 'Lykkefund' er begyndt at få knopper.
 Heuchera i det lyserøde bed, hvor der solen ikke nåede ned i dag. Beklager uskarpheden.
 Pudemos brugt til mit bundne juletræ, har nu fået nyt liv ved at blive sat udenfor (=genbrug)
 Clematis 'White Swan'
 Clematis Viticella 'Venosa Violacea'