fredag den 29. juli 2016

Den tid på året... og lidt om min 'Blue Moon'-rose

Ih, hvor jeg har begrænset mig i år. Det blev kun til 405 løg, da jeg sammen med en veninde handlede på bulbi.nl.

Nu skal man dog endelig ikke tro, at det kun bliver til 405 løg i alt i denne sæson.... Jeg holder snart 50 års-fødselsdagsfest - og det kunne jo meget vel tænkes jeg fik et gavekort eller to til en planteskole...og så ved man jo aldrig, om jeg kan modstå de farvestrålende løg. Haha.

I år har jeg også bestilt lidt tulipaner, selvom jeg godt ved de ikke holder særlig længe.

Tulipaner:
80x Alibi (lilla)
40x Black parrot
70x Mount Tacoma (hvid)

Narcisser:
40x Paperwhite ziva
100x Thalia
25x Johann Strauss

Krokus:
50x Chrysanthus mixed




Og nu lidt om min 'Blue Moon'-rose. 

Siden jeg købte den for nogle år siden, har den tilbragt tilværelsen i en stor krukke i udestuen, da ham jeg købte den af, sagde den ikke kunne lide blæsevejr.

Den har aldrig haft ret mange blomster og der gik oftest utøj i bladene, så jeg måtte klippe den ned. Da jeg var til foredrag med Ernst Jensen, lærte jeg at jeg sagtens kunne plante den ud, så selvfølgelig skulle den få plads i min nye forhave.

Da jeg plantede den fik den RhizoBio på rødderne, drænrør til vand og sat i en blanding af rosenjord og almindelig jord. 

Desuden klippede jeg den helt ned, så den kunne koncentrere sig om at få sig etableret. Af samme årsag blomstrer den også først nu...og aldrig har den været smukkere!

De yderste blade er lidt skadede af al regnen, men set lidt på afstand ser den fantastisk ud, synes jeg.


Forøvrigt: Min stilhed her på bloggen skyldes, at vi er i gang med at male badeværelset og entreen og sådan et projekt tager bare altid meget længere tid end beregnet.

10 kommentarer:

  1. Hej Esther
    Det var dog farligt at minde om løgkøb og så lige på en lønningsdag ;)
    Godt din Blue moon kom ud i friheden og hvor er den smuk. Den må være tæt beslægtet med min Twice in a blue Moon farven ligger ihvertfald tæt på.
    Ja det tager altid længere tid med maleprojekter end man planlægger, men heldigvis kan man glæde sig resultatet i lang tid ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi...undskyld jeg nævnte løgindkøb :)
      Ja, de to roser er nært beslægtede, kan jeg se Karsten skriver længere nede :)

      Slet
  2. Jeg skal da love for, at du har fået handlet igennem med løg, så mange skal jeg nu ikke have, selvom jeg har en meget større have.
    Min Blue Moon gik til for et par år siden, din er blevet flot, det er godt med en god behandling ser det ud til. Roser i krukker har jeg aldrig haft held med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tja...jeg plejer vist at nærme mig de 1000 løg...så har da begrænset mig - indtil videre i år.

      Jeg har kun prøvet at have 'Blue Moon' i en krukke og det var ingen succes.

      Slet
  3. Tak for du deler dit foredrags viden.lyder til at være det hel rigtige du har fat i...min Blue Moon er 2 år og lider lidt af dværgvækst...men hvad er det til rødderne af stas du gav dem...noget fremmer noget..
    God weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er RhizoBio - som fremmer roddannelsen m.m. Du kan læse mere her:
      http://rosenselskabet.dk/wordpress/rhizobio/

      Slet
  4. Fargen på den er helt skjønn! Jeg har en rose som heter 'Twice in a Blue Moon' og de ligner egentlig veldig på hverandre

    SvarSlet
    Svar
    1. Karsten skriver nedenfor at de to roser er nært beslægtede...og ja, farven er totalt skøn.

      Slet
  5. Hej Esther
    Og ja de flotte Blue Moon og Twice in a Blue Moon er nært beslægtede og begge fra det store firma Tantau.
    Noget af et løgindkøb! Men ofte er der jo meget at hente når man tager de større mængder:)

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for oplysningen om roserne - den var vi flere der kunne bruge ;)

      Jeg har altså sparet på løgindkøbene indtil videre i år ;)

      Slet