Jeg mangler stadig surbundsbedet, men det må lige vente til vi er færdig med resten af haven. Det er nemlig ikke så slemt igen.
I dag fik vi taget en stor tørn i haven. Der blev luget i Flammebedet, de blå bede, halvdelen af det lyserøde bed + stien ud for bedene. Jeg har glemt at tage billeder og nu regner det, så de må komme en anden dag.
Bemærk lige min montbretia her - aldrig før har den set så stor og smuk ud. Den betyder rigtig meget for mig, da den kommer fra min afdødes fars have og det var min fars yndlingsblomst.
Mine 'Landini'-liljer er simpelthen så smukke i år. Jeg kan faktisk også vældig godt lide den skrigpinke røllike, der står i mit Flammebed - det ser kanongodt ud, at den står ved siden af mit blå græs.
Begge mine syriske roser har mange knopper i år - den i køkkenhaven er helt vild. Glæder mig til den springer ud.
Her et par af de sommerblomster jeg har sået:
Duftklinte Amberboa Moschata (har ikke tjekket om de dufter) og Rudbeckia -Marmalade' (den varme gule)
Nå, men efter at have knoklet et par timer, var der sørme blevet lidt ledig jord, og så måtte jeg bare ud på en planteskole.
Desværre har Frenderup lukket om mandagen, så i stedet blev det til Thyme i Køge.
Det eneste jeg ikke fandt der, var et par orange blomster til Flammebedet. Jeg gider ikke flere tagetes, så jeg må kigge videre....Ville have købt en orange røllike, men der var kun en tilbage og den så ikke særlig godt ud.
Jeg kom hjem med følgende stauder og sommerblomster:
Echinacea purpurea 'Kims Mop Head' (purpursolhat)
Astrantia hybrid 'Star of Billion' (stjerneskærm)
Salvia nemorosa 'Ostfriesland' (salvie)
Heuchera 'Lime marmalade' (alunrod)
Aster novae-angliae (høstasters)
Dichondra argentae 'Silver Falls' (nyresnerle)
Jeg er udmærket klar over, at stormhatten er meget giftlig, men ikke desto mindre har jeg længe ønsket mig en.
Af sikkerhedsårsager har jeg dog ikke plantet den i "kattehaven", men i stedet fundet en plads til den i forhaven, hvor jeg synes den står glimrende ved siden af den røde dahlia 'Glow'.
De andre planter blev plantet i de blå bede og lidt ind i Flammebedet.
Skønt med nogle kraftige farveklatter - det manglede der, synes jeg.
Det ser måske ud som om jeg har rigeligt med bar jord...men det er ikke så nemt at plante der, da der er proppet med løg.
Under alle omstændigheder har det pyntet med nogle ekstra farveklatter - den del af haven var lidt for fersk efter min smag.
Hej Esther
SvarSletDin Mombrecia er godt nok flot, og den pink røllike er jeg da helt vild med. Jeg har også flyttet rundt i dag og kan godt se at jeg også nok må en tur på planteskolen (Igen :o))
Det er imponerende at du kan skrue mere ned i jorden i din have :o) det har altså hjulpet med farveklatterne..det ser ski godt ud :o)
Jeg er også lidt imponeret over hvor meget jeg får plads til. Godt med planter med gevind...hihi. ☺
SletSå fint med nye farveklatter - der nu ikke noget som en tur på planteskolen :-)
SvarSletPlanteskole besøg er farlige. Men dejlige.☺
Slet