Det viste sig så, at der meget tæt på den lå en planteskole "Immer Grün"...så der parkerede vi.
Jeg er godt nok ved at være træt at at sige/skrive det, men da jeg jo har meget begrænset med plads i haven, er det meget lidt jeg får købt af planter for tiden.
Priserne var rimelige, synes jeg....men jeg er da (heldigvis?) blevet sværere at friste, når det kommer til udplantningsplanter, så der skal noget til, før der ryger en plante i kurven.
Der var endda staudeudsalg...med priser fra 1,50 euro - det er ca. 12 kroner og der var rigtig mange stauder til den pris og 2/3 euro.
Det eneste jeg faldt for var denne Euonymus (benved) - den havde det smukkeste løv.
Den kan formklippes og bliver ikke mere end 40-50 cm høj, sagde hende jeg snakkede med. Hun slog det endda op i en bog for at være sikker.
Vi var kun inde i et af drivhusene. Det med krydderurterne. Der duftede dejligt, men jeg gør ikke så meget i krydderurter, så der kom ikke flere planter i kurven.
Lige ved siden af planteskolen ligger en tilhørende blomsterbutik. Der skulle jeg naturligvis også lige snuse lidt.
Der fandt jeg en høne i rustent jern til 6.50 euro...så den måtte med hjem, nu jeg ikke har plads til rigtige høns :)
Bagefter gik vi en tur over til Andersen Blumen, hvor jeg lod mig friste af en enkel solhat, der ligner den smukke limegrønne 'Virgin' jeg havde sidste år. Jeg kunne kun få at vide, at det var en Echinacea - ikke noget navn ellers.
Skidt pyt, den er formentlig ikke vinterhårdfør alligevel. 4 euro kostede den.
Efter denne lille, hyggelig pause, kørte vi mod Fehmern. Der var kø på motorvejen pga. vejarbejde på Fehmernbroen, så vi kørte en omvej og kørte først ind på den proppede motorvej ved sidste tilkørsel.
Heldigvis opløste køen sig ret hurtigt efter broen - i vores vejbane. Den anden vej - fra Puttgarten - var een stor kø.
Vi tog en tur ind til Burg auf Fehmern og spiste frokost på "El Greco" - glimrende græsk mad. Dernæst en smule shopping og så op til Puttgarten og hjem.
Inden jeg viser mine plantekøb er her lige et par indtryk fra Burg.
Som det ses havde vi fint vejr denne dag.
Måske en ide til haven - jeg kan jo godt lide at lave mosaik...bare ikke så "broget" som denne er.
Jeg kan jo ikke være i Tyskland uden at forsyne mig med tyske haveblade. To af dem fik jeg endda to numre med af. (Det nye nummer udkom den dag vi kørte hjem.)
Her er så mine indkøb:Benveden (som nu står i en krukke)... jeg er, som sagt, helt vild med dens løv.
...og solhatten, som har fået plads ved siden af vandpumpen i forhaven.
Og her er så min høne. Jeg ved ikke helt hvor den skal stå endnu, men det bliver formentlig i surbundsbedet, når jeg har fået det luget. Det ville nemlig være der, hvor jeg ville have hønsegård, hvis jeg ikke havde surbundsbedet.
Jeg synes den er mægtig fin - enkel, men alligevel med fine detaljer....og så er jeg færdig med indlæg fra vores lille Tysklandstur :)
Jeg har også en sånn gulbladet benved og har hatt den i flere år. Jeg får solhatt til å overleve fint her,men i Danmark er det nok våtere/fuktigere om vinteren enn her. Her får vi snø som dekke og det hjelper nok på overlevelsen tror jeg.
SvarSletDet tror jeg du har ret i, det med sneen. Her er det ofte bare vådt og fugtigt. Jeg tror jeg prøver at dække den med gran til vinter, solhatten. Den står jo i meget blandet jord, der forhåbentlig ikke bliver alt for våd til vinter...selvom man jo aldrig kan vide.
SletJeg tror, din høne er en hane😀 Men den er rigtig fin.
SvarSletDejlige billeder fra turen i planteskolen. Interessant, at se hvordan det ser ud sydpå.
Vh Lotte
Haha...ja, det har du nok ret i; at det er en hane...nu jeg har fået set nærmere på den.
SletDet var da et skønt sted i har været, jeg så lige en opstammet rose mellem det hele..:o) Det var fine ting du fik med hjem..især dine Hane :o)))
SvarSletKnus
Ja...det var et fint sted. Hanen står pt. i et af højbede ned. Der står den godt ☺
Slet