Italien 13.-19. oktober 2007

"Angels &Demons Tour" eller "The Path of Illuminati" Indeholder spoilers!
På nettet var jeg stødt på en Angels & Demons Tour - og eftersom jeg havde slugt Dan Browns "Engle og dæmoner", så måtte jeg naturligvis på den tur, så den blev booket. Mødestedet var Santa Maria del Popolo-kirken på Piazza del Popolo. Som Robert (vores fremragende guide) sagde, så kan vi jo ikke starte, førend vi har fået Robert Langdon til Rom. Derfor fik vi først et lille resume af den første halvdel af bogen (!) - det kan derfor anbefales at have læst bogen inden man deltager i  denne tur :o)	Santa Maria del Popolo-kirken
Obelisken på Piazza del Popolo	Efter at have fået Langdon til Rom - er det så på tide at få kigget nærmere på det vers, han finder i Diagramma-foliet: From Santi's earthly tomb with demon's hole 'Cross Rome the mystic elements unfold. The path of light is laid, the sacred test Let angels guide you on your lofty quest Santi er Raphael og han ligger begravet i Pantheon og demon's hole er hullet i Pantheons loft, finder Langdon ud af. Her er det så at Langdon og Vittoria drøner afsted til Pantheon, hvor de finder ud af, at de er det forkerte sted. Santi var nemlig også arkitekt og "earthly tomb" henviser ikke til hans grav, men til en grav, han har tegnet...
...og derfor befinder vi os på Piazza del Popolo ved Santa Maria del Popolo-kirken.. Her ligger nemlig Chigikapellet, også kaldet Capella della Terra. "Jordens kapel". Robert (guiden!) gav os forøvrigt lidt "lektier"; at beliggenheden af videnskabens altre altid er i nærheden af pyramider (=obelisker) og statuer af Bernini.	En af pyramiderne i Chigikapellet - i brunt (=jordfarvet) marmor.
Dæmonhullet ved Chigikapellet.	Nede i et såkaldt "demon hole" (Et begravelsesrum for mindre værdige familiemedlemmer i nærheden af graven. Gik efterhånden af mode pga. stanken) finder Langdon og Vittoria den første kardinal, kvalt i jord og brændemærket:
Inden Langdon og Vittoria forlader kirken, leder de efter tegn på hvor det næste alter befinder sig. Langdon finder markøren i Berninis statue "Habakkuk og Englen". Englen peger mod Peterspladsen. Det kan Langdon først ikke få til at stemme, indtil han - naturligvis - finder ud af, 1) at der står en obelisk på Peterspladsen 2) at Bernini har lavet relieffer på Peterspladsen, herunder et, der hedder "Vestenvinden". Så afsted til Peterspladsen!
	Da vi ankom Peterspladsen, måtte vi desværre nøjes med at se obelisken på afstand - og relieffet kunne vi slet ikke komme i nærheden af. Pladsen var nemlig afspærret omkring obelisken, fordi der var gjort klar til Pavens tale dagen efter. Sådan noget hø! Derfor måtte Robert nøjes med at fortælle os om relieffet uden at kunne vise os det. Et andet relief. Men det var altså for foden af obelisken, at den næste kardinal findes myrdet og med brændemærke på brystet:
Langdon kender nu retningen af det næste alter, nu skal han bare finde ud af, hvad det er. Det har han ikke så store vanskeligheder med - han er jo vores helt, som Robert ofte påpegede *G* Og ganske rigtigt, Langdon finder ud af, at næste alter må findes i Santa Maria della Vittoria-kirken og ganske rigtigt. Da de kommer til kirken hænger der en brændende mand i røgelseskarernes reb. Han er også brændemærket:
	Langdon finder Berniniskulpturen "Den hellige Teresa" - og der er sandelig en engel, der udpeger retningen til næste alter med sit spyd.
Her er det så at Vittoria bliver bortført og Langdon næsten dræbt under en kæmpesarkofag. (Men reddet af Mickey Mouse! Vi kan jo ikke have, at helten dør!) Efter lige at være kommet til kræfter, finder Langdon ud af at næste sted må være på Piazza Navona, ved Berninis skulptur "De fire floders fontæne"  - så han drøner mod piazzaen.
	Det gør vi ikke! Vi skal nemlig først have en kaffepause ved Pantheon. På vejen dertil får vi en sjov lille historie, der intet har med bogen at gøre. I nærheden af Pantheon (Piazza della Minerva) står der en lille elefant med en obelisk. Elefanten er lavet af Bernini (hvem ellers!) Bernini havde egentlig planlagt, at obelisken skulle bæres af elefantens 4 ben alene, men det var der en Fader Paglia, der modsatte sig, fordi han var overbevist om, at elefanten så ville brase sammen under vægten. Derfor måtte Bernini lade elefanten få en støttesøjle under maven. Til hans store irritation. Han fik dog taget hævn. Han lod nemlig elefantens bagende pege mod dominikanermunkenes boliger på lettere obskøn måde:
Det var nemlig en hunelefant - og eftersom man ikke må ændre på en statue, når den først er sat op, endte det med at munkene måtte flytte! *G*
Det forkerte "demon's hole"	Efter denne morsomme historie var det så kaffetid og derefter gik turen ind i Pantheon. Rafael Santis grav
Efter besigtelsen af Rafaels grav fortsatte vi atter i Langdons fodspor, så vi gik fra Pantheon til Piazza Navona. Der var fontænen "De fire floder" pakket godt ind, pga. renovering. Den skal jo snart være klar til filmoptagelserne af "Engle og dæmoner".
Det er i denne fontæne at Langdon kæmper med morderen og forsøger at redde den sidste kardinal. Men forgæves. Også han udånder - brændemærket:
For at finde den sidste markør, kaster Langdom mønter op mod fuglen på toppen - og finder ud af, at den ikke er levende.  Aha, det er så nok markøren! (Forøvrigt temmelig imponerende, at han kan kaste en mønt så langt! Men okay, han er jo vores helt!) Langdon begynder at kravle opad obelisken (Dét syn glæder Robert - guiden - sig helt vildt til at se *G*) for at finde ud af, hvilke kirker, der kan ligge i fuglens næbs retning.
	Nå, men i følge bogen peger duen (symbol på fredsenglen - så her er englen!) over på Castel S'Angelo - Englenes Borg - med Englenes bro med 12 af Berninis engle. I virkeligheden peger den i den modsatte retning! Altså har Dan Brown endnu en gang fusket lidt med sandheden. (Vi fik en del eksempler undervejs - dette er dog den eneste, jeg lige kan huske.)
Så os over til Castel S'Angelo.
	Inde i gården står den gamle engel. En gang blev den ramt af lynet og derfor skulle den flyttes.
Så nu står den altså i gården og en ny engel er sat på dens gamle plads - med en kæmpe lynleder bag sig! Det er den engel Langdon ser, da han kravler op på Castel S'Angelo. Den der står og peger ned i gården med sit sværd.
	Indenfor så vi så "Illuminationens kirke" - et stort rum med en kæmpepejs. Desværre var det lige netop det rum, hvor man ikke måtte fotografere! Nå, men tilbage til historien.
Efter en masse besvær er har Langdon atter fundet Vittoria og ved fælles hjælp får de hældt morderen ud over brystværnet - og han lander på en stak kanonkugler nedenfor.
	Nu var vi ved at nærme os bogens højdepunkt - og derfor gik vi op på taget, hvorfra der er en god udsigt over Rom.
Bl.a. kan man se Il Passetto, som slet ikke er en hemmelig tunnel, men en ganske synlig gangbro fra Vatikanet til Castel S'Angelo!
	Robert gik så i gang med at genfortælle romanens sidste kapitler - og sandelig om ikke der i det fjerne dukkede en helikopter op, samtidig med han var nået til "helikopterkapitlerne" i bogen. Dét var skisme timet! *G*
Godt 16.15 var turen så slut. Lidt over 6 timer havde den varet. Den skulle egentlig kun vare 4 timer, men Robert havde det med at blive "carried away" - og det nød vi jo så kun godt af. På intet tidspunkt kedede vi os. Det var virkelig en tur, som vi kun kan anbefale til andre. Faktisk var vi så begejstrede, at vi bookede "Dark Heart of Rome-turen" til torsdag aften - men jeg blev jo ligesom syg - så den måtte vi desværre aflyse. Men næste gang vi skal til Rom...så!

Via Appia Antica
	Efter Colosseum var det så på tide at stifte bekendtskab med Roms offentlige transport, for ligefrem at gå ud til Via Attica, var ikke noget vi havde lyst til. Først med Metroen fra Colosseo til Colli Albani, hvorfra vi tog bus 660 ud til Via Appia Antica.
	Dér var en bette butik, hvor vi fik provianteret til den senere frokost. Indehaveren forstod heldigvis mine italienske gloser, så jeg fik, hvad jeg gerne ville have :o)
	Efter provianteringen konsulterede vi lige vores kort, så vi ikke kom til at gå i den forkerte retning og så begyndte vi eller at gå ind mod Rom ad denne oldgamle vej.
	Lidt i 12 nåede vi så til Sebastiano-katakomberne - men dem kunne vi godt glemme alt om. De var nemlig ved at middagslukke! Hvilket også gjaldt toiletterne! Vi nåede dog et kort smut ind i den lille kirke.
	De har nogle helt fantastiske loftudsmykninger. Hvis jeg havde sådan et loft, ville jeg synes det var tudegrimt, men det ser godt ud i en kirke *G*
	I stedet for at sidde og vente i to timer, kunne vi lige så godt gå videre. Vi kunne også godt bruge nogle ikke-middagslukkede toiletter, så afsted med os. Lidt senere nåede vi så til Callistokatakomberne, hvor der naturligvis også var middagslukket. Men i det mindste kunne toiletterne da benyttes!
	Vi kunne læse os frem til, at det her var nogle af de vigtigste katakomber, så dem skulle vi altså se, så det blev til en god lang frokostpause - og mand, hvor min frokost dog bare smagte helt fantastisk!
	Kl. 14 kom vi så ned i katakomberne - med en guide. man kan slet ikke komme derned alene, for så er risikoen for at fare vild overhængende stor. Det var mægtig spændende at se og kan klart anbefales - også selvom man skulle have en snert af klaustrofobi. Jeg kunne i hvert fald sagtens klare turen, men nu var der også højt til loftet, selvom vi befandt os nede under jorden :o) Da vi atter var dukket op til overfladen, fortsatte vi turen ind mod Rom - og fik både set olivenhøst:
	...og bunker af de sødeste lam:
	Hele tiden mens vi gik, kunne vi se San Sebastianoporten. Eller rettere, det vi regnede med var porten (Det var det nu også!)
	Ca 1 km fra Callistokatakomberne passerede vi denne kirke, der skulle hedde "Quo Vadis?" Vi droppede dog at gå ind i den, eftersom vi var iført tshirts og ikke havde noget med til at tildække vores arme.
	Endelig nåede vi så hen til San Sebastiano-porten og gik igennem den. Hvis man så tror man er i Rom, så bliver man nu skuffet, for der er stadig et pænt stykke vej (med heftig trafik) men det er nu stadig en smuk tur.

Jeg er ynkelig....!

Hvor jeg dog bare ikke god til at være syg.

Nu mener jeg altså ikke en banal forkølelse og lignende. Den slags gør mig bare irriteret, nej, jeg mener sådan syg som i "min sidste dag i Rom", hvor det bogstavelig talt stod ud af begge ender på mig. Den slags omgange kan gøre det helt af med min kækhed og ellers udprægede trang til at være alene.

I går eftermiddags var det rigtig dejligt at komme hjem, efter at have tilbragt torsdag nat på at ligge og spekulere på, om jeg nu også ville være i stand til at rejse hjem overhovedet eller om jeg måtte tilbringe en dag eller to på et romersk sygehus (Det kræver en lægeattest, hvis sygesikringen skal betale for ens hjemrejse - og i Rom kører lægevagten ikke ud, så hvis man vil tilses af en læge, må man på sygehuset!) - når jeg altså ikke lige lå i pendulfart mellem sengen og hotelværelsets andet rum.

Jeg kastede mig derfor også omkuld i min egen seng og faldt ret hurtigt i søvn, da jeg var kommet hjem i går - og vågnede op nogle timer senere, sidst på eftermiddagen, i totalt panik.

I panik over alting; at jeg var alene, at jeg trængte gevaldigt til noget mere søvn, men pludselig ikke turde sove, at jeg trængte til noget næring, men alligevel ikke havde lyst til noget (Havde nu heller ikke noget i huset) - at jeg var bange for at være alene, bange for det kommende mørke, bange for overhovedet at være til, kort sagt kunne jeg slet ikke holde ud at være tilstede i min egen krop.

Det er eddermame en ubehagelig fornemmelse, sådan ikke at kunne holde ud at være nogen som helst steder, skulle jeg hilse at sige!

Næh, jeg er ualmindelig ynkelig, når jeg bliver så syg, at jeg ikke kan holde ud at være alene, men har brug for andre mennesker omkring mig - og hvor kan jeg dog bare ikke fordrage at have det sådan.

Heldigvis tog "anfaldet" eller hvad det nu var af efterhånden - og det lykkedes mig at få en rimelig sammenhængende nattesøvn.

Her i dag har jeg stadig en snert af panikken tilbage, men jeg er begyndt at kunne holde den nede og kan mærke det bliver nemmere, jo mere jeg kommer til kræfter igen, men det tager dælme sin tid.

Italiensk mad er ikke altid af det gode...

... i hvert fald fik jeg ikke meget ud af sidste feriedag i Rom. Til gengæld fik Rom meget ud af mig! Bogtavelig talt!

Flyveturen hjem var rædsom og selvom det er dejligt at være hjemme, så har jeg det ikke ligefrem godt.

Så, jeg skal først lige komme til kræfter, for jeg bliver klar til at skrive om turen til Rom, der altså var en god tur - når vi lige ser bort fra denne sidste maveoplevelse.

Så er det lige ved og næsten!

Man skulle tro, jeg opdrættede sommerfugle. I hvert fald har jeg da helt vildt mange glædessommerfugle i maven lige nu.

For pokker, hvor jeg dog glæder mig til at gense Rom.

Men nu må jeg hellere lukke ned for pc'en - det varer ikke så længe før taxaen er her.

Kan I nu hygge jer den næste uges tid. Det vil jeg i hvert fald :o)

C I A O !

Kan slet ikke huske...

... hvornår det sidst er lykkedes mig at vågne før vækkeuret! Ikke desto mindre, var det, hvad der skete i dag. Vågnede faktisk allerede kl. 5 - det var måske lige tidligt nok *G* - men falde sådan rigtigt i søvn igen, det kunne jeg ikke.

Efter at have døset en times tid stod jeg altså op - hele 20 min før vækkeuret! Jeg er en smule imponeret :o)

Nå - i bad med mig.

Sengetid

Hvis jeg skal nå alt det, jeg har tænkt mig, inden jeg skal ud ad døren i morgen tidlig, så er det vist ved at være sengetid.

Godnat :o)

Nøj - jeg kom igennem!

For sådan cirka 2 minutter siden, lykkedes det mig sandelig at komme igennem og få bestilt en vogn til i morgen. Det har så også kun taget lidt over 2 timer!

I mellemtiden har jeg forsøgt at ringe til det lille lokale taxaselskab ("nummeret er i uorden-lyd") samt telebussen (ingen tog den!) flere gange - uden held.

Men, nu lykkedes det så endelig - og jeg kan koncentrere mig om at få pakket kufferten færdig (bortset fra toilettasken), høre italiensk musik, få støvsuget det sidste og så ellers bare vente på, det bliver lørdag morgen...

Godt nok dårlig service!

Nu har jeg i over en time forsøgt at få fat i Taxa Selandia Køge - og konstant får jeg at vide "Det er Taxa Selandia, alle linjer er desværre optagede. Vi beder dem venligst prøve lidt senere. Tak"

Helt ærligt - i disse såkaldte højteknologiske tider, burde det skisme da være muligt at lade folk vente i kø, fremfor at skulle ringe op igen og og igen og igen og igen og igen. Andre firmaer kan godt finde ud af det! Hmpfr.

Forøvrigt undrer det mig såre, at det er så svært at få fat i dem - godt nok er det fredag før efterårsferien, men det regner da ikke!

Italien på hjernen

Tegn på Italiensfeber:

- Hele eftermiddagen: italiensk musik ud af højttalerne

- Aftensmad: pasta med parmaskinke, mozzarella og pecorino

- Underholdning under fortæringen: et afsnit af "Italienske fristelser"

- Hygge resten af aftenen: I sofaen med "Den romerske familie I"

Godt jeg snart skal afsted :o)

Nyt ungt kød må der til ;o)

Det er egentlig temmelig begrænset, hvad jeg kender til italiensk musik.

Godt nok har jeg et par cd'er, men de er med sangere, der har temmelig mange år på bagen efterhånden; Umberto Tozzi ("Ti amo") og Toto Cutugno ("L'Italiano")

Derudover har jeg en "Absolute Italian" dobbelt-CD - og ved at høre den, har jeg så stiftet bekendtskab med et par nyere italienske sangere.

Derfor skal jeg naturligvis også ind i mindst en pladeshop i Rom. Jeg skal nemlig have mig et par CD'er med d'herrer:

NEK:



...og Tiziano Ferro

Een arbejdsdag tilbage... :o)

Jaaaaa - nu mangler jeg kun at tage på arbejde en gang til, så er der ferie!

Jeg har ikke en gang forberedelse til i morgen - fordi sidste dag før efterårsferien som bekendt er dagen for "Skolernes Motionsdag".

Når klokken er 13 har jeg ferie og så skal jeg bare hjem og have pakket det sidste og ellers bare slappe af - og tidligt i seng...

...og så er det endelig lørdag og jeg rejser en tur til ITALIA :o)

Heldigvis ser vejret okay ud. Bare det at temperaturen ligger omkring de 22-23 grader...aaaaaah :o)

Ole H - du skuffer!

Mens jeg støvsuger i stuen, kører fjernsynet i baggrunden. Ole Henriksen har besøg af Stig Tøfting. Jeg kan ikke rigtig høre, hvad der bliver sagt, men det er egentlig også ligemeget, jeg har travlt med rengøringen.

På et tidspunkt hører jeg dog lyden af en motorcykel - godt nok en Harley, men alligevel - og slukker for støvsugeren, for lige at høre, om der bliver sagt noget om den tohjulede...

...og så er det Ole skuffer mig "Sådan en motorcykel er jo et herligt stykke legetøj for rigtige mænd..."....

"Sgu da også for rigtige kvinder!! Nå!!" Helt ærligt Ole, det'en ommer!

Jamen dog - det lykkedes!

Jeg går og overvejer at droppe mit TDC-TV for jeg er stadig ikke helt tilfreds - forbindelsen ryger stadig for ofte.

Derfor fik jeg heller ikke set portrætprogrammet om Steffen Brandt den anden aften på DR2. Det blev så genudsendt sidste nat - og som et forsøg satte jeg harddisken til at optage.

Da jeg kom hjem i dag, skulle jeg så se programmet. Jeg havde ikke de store forventninger om, at det ville kunne lade sig gøre. De fleste gange jeg har forsøgt at optage noget, fryser billedet fast på et eller andet tidspunkt.

Nå, men denne gang var så en undtagelse. Kun to gange i løbet af den ½ times udsendelse "hopper" billedet en brøkdel af et sekund - that's it! Jeg var forbløffet!

Så nu har jeg sandelig fået set programmet med den charmerende mand - imponerende! *G*

...og den blev da en smule rød!

Nu kan jeg ses i mørke - eller noget. Jeg fik sandelig taget mig sammen til at få farvet manken i dag. Det var også tiltrængt. 

Var ved frisøren i fredags - og efter sådan et besøg er en ordentlig omgang henna nødvendig. Det manglede også bare, når jeg nu rendte rundt med hennagrøden i håret i hele 2½ time! 

Apropos hårfarven, så kan jeg slet ikke forestille mig ikke at være hennarødhåret - den farve passer bare så umanerlig godt til mit temperament ;o) 

Godt nok har jeg rødt i min naturlige hårfarve, men slet, slet ikke nok. *GG* 

Hele dagen har kræene slappet totalt af - men det er jo også søndag :o)

 

Nu kan jeg ses i mørke - eller noget

Jeg fik sandelig taget mig sammen til at få farvet manken i dag.

Det var også tiltrængt. Var ved frisøren i fredags - og efter sådan et besøg er en ordentlig omgang henna nødvendig.

...og den blev da en smule rød!

Det manglede også bare, når jeg nu rendte rundt med hennagrøden i håret i hele 2½ time!

Apropos hårfarven, så kan jeg slet ikke forestille mig ikke at være hennarødhåret - den farve passer bare så umanerlig godt til mit temperament ;o)
Godt nok har jeg rødt i min naturlige hårfarve, men slet, slet ikke nok. *GG*

Hele dagen har kræene slappet totalt af - men det er jo også søndag :o)

TV•2 må vige pladsen...

Min favoritplaylist er den, jeg har lavet med alle TV•2-sangene i min besiddelse. Det er ikke hver dag, jeg hører musik - men når jeg hører musik er det næsten altid den. Der er jo så mange sange, at det tager adskillige timer, før alle er blevet spillet.

Nu må TV•2 dog vige pladsen den næste uges tid- indtil jeg skal til Italien. For nu skal der sandelig lyttes til italiensk musik :o)

Jeg har også et lille forfængeligt håb om, at jeg ad den vej "genopdager" mit kendskab til det italienske sprog. Den gang jeg så småt gik i gang med det italienske selvstudium (før jeg skiftede job, vel at mærke!!) var musikken en af metoderne jeg brugte.

Jeg kan slet ikke tale italiensk - ikke endnu i hvert fald - men et par fraser kan jeg vel komme i tanker om.

Det ville jo ikke skade at kunne et par brokker, nu hvor veninden og jeg bl.a. har planer om at frekventere anbefalelsesværdige, romerske spisesteder, hvor tjenerne kun taler italiensk :o)

Desuden bliver det da lidt sjovt at kunne bestille på italiensk, på den Autogrill vi holder ved på vejen til Pompeji; "Vorrei un panino con formaggio e prosciutto, per favore..." :o)

Damn - for sent ude :o(

Hvert år ved denne tid plejer jeg Coop at have medlemstilbud på lammeskindshjemmesko og jeg plejer at købe 2 par. Det er nemlig det antal, jeg får slidt op i løbet af et år.

I år må jeg dog undvære - og nøjes med det hullede par jeg har - for de er allerede udsolgt fra coop. ØV

Så løber jeg vel for pokker ikke tør lige med det samme!

Indtil videre har jeg kunnet klare mig med 2 x 128MB memorycards til mit kamera (179 fotos pr. kort) , men efter jeg er begyndt at foretrække billeder i den højeste opløsning mit kamera kan klare (SHQ 1984 x 1488), så er der nu kun er plads til 59 fotos på hvert kort.

Det er jo ret meget i underkanten af, hvad jeg får brug for i Italien.

Heldigvis er kortene efterhånden kommet godt ned i pris, så jeg fik anskaffet mig et med 1GB kapacitet, hvilket er lig med 477 fotos i SHQ, uden at gå fallit.

Så nu kan jeg tage næsten 595 fotos - det burde altså række - ellers må jeg gå ned i opløsning *G*.

Sidste år tog jeg godt nok lidt over 1000 billeder, men der bestilte jeg heller ikke ret meget andet end at tage billeder - sådan føltes det i hvert fald til tider - og da havde jeg uanet billedkapacitet, fordi jeg tog dem med mit dvd-cam.

2 x genopladelige batterier blev det også til, så nu er jeg ved at være klar til Italien, hvad angår "det tekniske".

Se så at komme ud ad døren, Esther!

Hvis jeg skal nå alt det, jeg skal nå i dag, må jeg hellere se at komme ud af røret.

Første punkt er nemlig anskaffelsen af nye genopladelige batterier til kameraet + et ekstra kort. (Vil nødig løbe tør for memorykort i Italien.)

Derudover skal der købes lidt ind - og så venter der nogle tidskrævende opgaver herhjemme:

• manken skal farves (3-4 timer)
• færdigoprydning/rengøring af gang og soveværelse (min. 1 time)
• der skal laves forberedelse til den kommende uge (2-3 timer - kan nok nå en del, mens manken farves, men alligevel)
Tiden er knap - så afsted med mig.

Det pyntede vist

Udover reol-reorganiseringen har jeg også;

skrevet et par mails, læst blogs, lavet en tysk grammatikoversigt, skrevet blogindlæg, snakket telefon, set nyheder, vasket op, så jeg har været ret flittig i dag.

Jeg har - selvfølgelig - en del forberedelse jeg nu kunne kaste mig over - men ikke tale om. Jeg vil meget hellere beskæftige mig lidt med min slægt - og gøre det uden dårlig samvittighed. Den kan vente til i morgen.

Hmm, men allerførst skal jeg nu lige se, om jeg ikke kan finde noget materiale om hekseafbrændingerne i Danmark i 1600-tallet. Det er nemlig det næste emne min 7. klasse skal beskæftige sig med efter ferien.

Hul igennem!

Siden jeg begyndte på slægtsforskningen, har det irriteret mig grænseløst, at jeg konstant løb panden mod en mur, når det drejede sig om at komme længere tilbage på min morfars side.

Jeg gik konstant i stå ved hans forældre...

...så begyndte jeg på mit nye job og slægtsforskningen måtte hvile...

... så gik min mor i gang og så skal jeg da ellers lige love for, at der kom gang i sagerne. Hun fik nemlig kontakt med efterkommere i den gren!

...og så viser det sig, at flere af dem har beskæftiget sig med slægtsforskning!!!!

Så nu kan jeg bare næsten ikke vente til at få fingre i alle de kopier af dokumenter, hun er ved at fremskaffe - lige pludselig er vi tilbage til 1753 på min morfars side!

Det føles skønt - men lettere uvirkeligt.

Jo, jeg ved godt, hvad jeg skal bruge juleferien til! *G*

Om en uge - på denne tid...

...skulle veninden og jeg - hvis ellers der ikke har været nogle forsinkelser undervejs - være landet i Italien :o)

Efter indlogeringen på hotellet, går turen ret hurtigt ned til "vores" restaurant, der ligger i nabolaget....mums...italiensk mad, indtaget i Italien er noget af det bedste :o)

Stort X i kalenderen

Så fik hun da lige sat et kæmpestort X i sin kalender ud for d. 12. november.

TV•2 's nye album "For dig ku’ jeg gøre alting" udkommer nemlig den dag - og der er da slet ingen tvivl om, at jeg skal have albummet samme dag, det udkommer. Selvfølgelig skal jeg da det! Tak til Allan for info.

Ih - nyt album plejer da vist nok at betyde koncerter....*håbe, håbe* - det er så lang tid siden jeg har set dem!


Desuden kan jeg se, at der faktisk var et program om Steffen Brandt på DR2 i aftes - det bliver genudsendt i morgen aften. Det må jeg prøve at optage - men desværre er min TDC-TVforbindelse stadig ustabil, så om det lykkes er vist temmelig uvist.

Planmæssig reorganisering

Det går da støt fremad med min reorganisering af mine "skolereoler", men jeg bliver afbrudt gang på gang, selvom TV•2 ellers gør, hvad de kan for at holde mig i gang.

Jeg er nemlig rigtig god til at falde i staver over materiale, jeg havde glemt jeg havde, eller få en ubændig trang til at lave noget undervisningsmateriale midt i det hele - men i dag gider jeg altså ikke blive irriteret over min evne til at være lidt for god til at lave overspringshandlinger.

Herregud, jeg skal jo ikke nå andet i dag.

Nåhm, det var det der undervisningsmateriale....

Den var længe om at komme i gang...

...faktisk meget, meget, meget længe.

Jeg såede den en gang i foråret. Den spirede rimelig hurtigt, men så var det som om, den gik i stå.

I flere uger skete der intet - mens jeg samtidig kunne læse på andre blogs, at deres ærteblomster blomstrede og blomstrede.

Så vidt jeg husker, begyndte min først at blomstre i starten af august!

Billedet her er taget for godt en halv time siden - den sætter stadig blomster. Måske den på den måde undskylder for sin træghed tidligere på sæsonen *G*

På min morgenhavetur morede jeg mig med - for 117. gang - at puffe til springbalsaminen, så det føg om ørerne på mig med springende frø. Den plante er altså sjov.

Klar til spring

Et kig til æblerne blev det også til. Igen i år er der masser af æbler, som fuglene kan hygge sig med til vinter.



Det var skønt lige at være en tur udenfor - men ellers bliver det meste af weekenden nok tilbragt indendøre. Jeg har ligesom et par reoler, hvis indhold skal "reorganiseres", derudover kommer den tiltrængte, almindelige rengøring.

Skulle dog også gerne nå at få ryddet lidt op på min terasse.

Første punkt efter dette indlæg er dog morgenmad.

En helt særlig dato

Den 5. oktober vil for altid være en ganske særlig dato for mig.

Sakset fra min blog d. 12. oktober 2004:

Kl. ca. 8.45 hørte jeg så de ord, jeg havde længtes efter at høre i flere år (og
i særdeleshed i de sidste par måneder) : "Ja, det var jo så godt nok!"

Kort sagt; den 5. oktober 2004 var den dato, jeg blev motorcyklist :o)

Ergo har jeg dags dato 3 års jubilæum som motorcyklist - tror det koster en omgang i klubben i aften *G*.

I løbet af de tre år har jeg fået trillet i omegnen af 57.000 km. Så jeg har da fået kørt en smule - og nu vil jeg ud og trille lidt mere (Skal jo på arbejde).

Første frie weekend i 4 uger!

Hvor jeg dog bare glæder mig til i morgen; at det er weekend.

De sidste tre weekends har været fyldt med aftaler. Det er svært at holde weekend på den måde, når man er vant til at have en tom kalender i weekenden. Ikke at jeg har kedet mig på mine aftaler - tværtimod - men jeg er altså glad for jeg intet skal i denne weekend. (Udover rengøring - hytten er godt nok blevet forsømt groft den sidste måneds tid.)

At jeg så oven i købet får en time tidligere fri i morgen, fordi den ene klasse er fraværende - det gør det jo kun bedre.

Næste weekend har jeg igen en aftale - men en yderst behagelig en af slagsen - da går turen nemlig til R O M :o)

De der syv

Nu jeg for en gangs skyld har lidt tid, vil jeg da også være med på legen - godt nok lidt forsinket - men bedre sent end aldrig.

Så her er syv uden lyv:

1. Jeg bliver irriteret, når folk mere eller mindre direkte udtrykker misbilligelse med den måde, jeg har valgt at leve mit liv på; uden mand og børn. Det er for pokker mit liv!

2. Jeg elsker mænd og at være i selskab med dem. Nok derfor jeg altid har haft flere mande- end kvindevenner. Jeg kan sagtens synes, at en mand er ualmindelig lækker, men jeg gider jeg ikke "rode rundt" med ham - det giver mere bøvl end fornøjelse. Dermed ikke være sagt, at jeg aldrig vil gøre det igen - man kan jo ikke vide, hvad fremtiden bringer.

3. Har i alt drukket 4 øl i mit liv. Jeg kan bare ikke lide det - og jeg kan ikke fordrage andres ølånde. Til gengæld er jeg begyndt at kunne lide vin - helst italiensk hvidvin. Jeg drikker nu ikke mere end 4-5 flasker i løbet af et år.

4. Jeg kan ikke forestille mig et liv uden katte og motorcykler.

5. Jeg elsker at rejse - og foretrækker at rejse i Europa. Ad åre vil jeg dog gerne en tur til USA, New Zealand og Australien. Andre steder interesserer mig ikke.

6. Jeg fatter ikke, at folk kan leve uden bøger. Bøger er pragtfulde!

7. Mit hjem ligner ofte noget, der er løgn. Til gengæld er jeg tæt på at være perfektionist, når det gælder organiseringen af mit skolearbejde.

Hvad sker der dog?

Klokken er kun lidt over 10 - og jeg er allerede færdig med forberedelserne til i morgen...!

Det betyder jo, at jeg for en gangs skyld har en smule tid til at blive blog-opdateret - kan ikke huske, hvornår jeg sidst havde tid til det.

Naturligvis er der masser af skolesager jeg kunne gå i gang med - men jeg skal altså have lært at tvinge mig selv til at lave andet end skolearbejde - ellers er risikoen for at brænde ud vist for stor - så fra i dag skal jeg lave andet end skolearbejde mindst ½ time dagligt!