Italien 13.-19. oktober 2007

"Angels &Demons Tour" eller "The Path of Illuminati" Indeholder spoilers!
På nettet var jeg stødt på en Angels & Demons Tour - og eftersom jeg havde slugt Dan Browns "Engle og dæmoner", så måtte jeg naturligvis på den tur, så den blev booket. Mødestedet var Santa Maria del Popolo-kirken på Piazza del Popolo. Som Robert (vores fremragende guide) sagde, så kan vi jo ikke starte, førend vi har fået Robert Langdon til Rom. Derfor fik vi først et lille resume af den første halvdel af bogen (!) - det kan derfor anbefales at have læst bogen inden man deltager i  denne tur :o)	Santa Maria del Popolo-kirken
Obelisken på Piazza del Popolo	Efter at have fået Langdon til Rom - er det så på tide at få kigget nærmere på det vers, han finder i Diagramma-foliet: From Santi's earthly tomb with demon's hole 'Cross Rome the mystic elements unfold. The path of light is laid, the sacred test Let angels guide you on your lofty quest Santi er Raphael og han ligger begravet i Pantheon og demon's hole er hullet i Pantheons loft, finder Langdon ud af. Her er det så at Langdon og Vittoria drøner afsted til Pantheon, hvor de finder ud af, at de er det forkerte sted. Santi var nemlig også arkitekt og "earthly tomb" henviser ikke til hans grav, men til en grav, han har tegnet...
...og derfor befinder vi os på Piazza del Popolo ved Santa Maria del Popolo-kirken.. Her ligger nemlig Chigikapellet, også kaldet Capella della Terra. "Jordens kapel". Robert (guiden!) gav os forøvrigt lidt "lektier"; at beliggenheden af videnskabens altre altid er i nærheden af pyramider (=obelisker) og statuer af Bernini.	En af pyramiderne i Chigikapellet - i brunt (=jordfarvet) marmor.
Dæmonhullet ved Chigikapellet.	Nede i et såkaldt "demon hole" (Et begravelsesrum for mindre værdige familiemedlemmer i nærheden af graven. Gik efterhånden af mode pga. stanken) finder Langdon og Vittoria den første kardinal, kvalt i jord og brændemærket:
Inden Langdon og Vittoria forlader kirken, leder de efter tegn på hvor det næste alter befinder sig. Langdon finder markøren i Berninis statue "Habakkuk og Englen". Englen peger mod Peterspladsen. Det kan Langdon først ikke få til at stemme, indtil han - naturligvis - finder ud af, 1) at der står en obelisk på Peterspladsen 2) at Bernini har lavet relieffer på Peterspladsen, herunder et, der hedder "Vestenvinden". Så afsted til Peterspladsen!
	Da vi ankom Peterspladsen, måtte vi desværre nøjes med at se obelisken på afstand - og relieffet kunne vi slet ikke komme i nærheden af. Pladsen var nemlig afspærret omkring obelisken, fordi der var gjort klar til Pavens tale dagen efter. Sådan noget hø! Derfor måtte Robert nøjes med at fortælle os om relieffet uden at kunne vise os det. Et andet relief. Men det var altså for foden af obelisken, at den næste kardinal findes myrdet og med brændemærke på brystet:
Langdon kender nu retningen af det næste alter, nu skal han bare finde ud af, hvad det er. Det har han ikke så store vanskeligheder med - han er jo vores helt, som Robert ofte påpegede *G* Og ganske rigtigt, Langdon finder ud af, at næste alter må findes i Santa Maria della Vittoria-kirken og ganske rigtigt. Da de kommer til kirken hænger der en brændende mand i røgelseskarernes reb. Han er også brændemærket:
	Langdon finder Berniniskulpturen "Den hellige Teresa" - og der er sandelig en engel, der udpeger retningen til næste alter med sit spyd.
Her er det så at Vittoria bliver bortført og Langdon næsten dræbt under en kæmpesarkofag. (Men reddet af Mickey Mouse! Vi kan jo ikke have, at helten dør!) Efter lige at være kommet til kræfter, finder Langdon ud af at næste sted må være på Piazza Navona, ved Berninis skulptur "De fire floders fontæne"  - så han drøner mod piazzaen.
	Det gør vi ikke! Vi skal nemlig først have en kaffepause ved Pantheon. På vejen dertil får vi en sjov lille historie, der intet har med bogen at gøre. I nærheden af Pantheon (Piazza della Minerva) står der en lille elefant med en obelisk. Elefanten er lavet af Bernini (hvem ellers!) Bernini havde egentlig planlagt, at obelisken skulle bæres af elefantens 4 ben alene, men det var der en Fader Paglia, der modsatte sig, fordi han var overbevist om, at elefanten så ville brase sammen under vægten. Derfor måtte Bernini lade elefanten få en støttesøjle under maven. Til hans store irritation. Han fik dog taget hævn. Han lod nemlig elefantens bagende pege mod dominikanermunkenes boliger på lettere obskøn måde:
Det var nemlig en hunelefant - og eftersom man ikke må ændre på en statue, når den først er sat op, endte det med at munkene måtte flytte! *G*
Det forkerte "demon's hole"	Efter denne morsomme historie var det så kaffetid og derefter gik turen ind i Pantheon. Rafael Santis grav
Efter besigtelsen af Rafaels grav fortsatte vi atter i Langdons fodspor, så vi gik fra Pantheon til Piazza Navona. Der var fontænen "De fire floder" pakket godt ind, pga. renovering. Den skal jo snart være klar til filmoptagelserne af "Engle og dæmoner".
Det er i denne fontæne at Langdon kæmper med morderen og forsøger at redde den sidste kardinal. Men forgæves. Også han udånder - brændemærket:
For at finde den sidste markør, kaster Langdom mønter op mod fuglen på toppen - og finder ud af, at den ikke er levende.  Aha, det er så nok markøren! (Forøvrigt temmelig imponerende, at han kan kaste en mønt så langt! Men okay, han er jo vores helt!) Langdon begynder at kravle opad obelisken (Dét syn glæder Robert - guiden - sig helt vildt til at se *G*) for at finde ud af, hvilke kirker, der kan ligge i fuglens næbs retning.
	Nå, men i følge bogen peger duen (symbol på fredsenglen - så her er englen!) over på Castel S'Angelo - Englenes Borg - med Englenes bro med 12 af Berninis engle. I virkeligheden peger den i den modsatte retning! Altså har Dan Brown endnu en gang fusket lidt med sandheden. (Vi fik en del eksempler undervejs - dette er dog den eneste, jeg lige kan huske.)
Så os over til Castel S'Angelo.
	Inde i gården står den gamle engel. En gang blev den ramt af lynet og derfor skulle den flyttes.
Så nu står den altså i gården og en ny engel er sat på dens gamle plads - med en kæmpe lynleder bag sig! Det er den engel Langdon ser, da han kravler op på Castel S'Angelo. Den der står og peger ned i gården med sit sværd.
	Indenfor så vi så "Illuminationens kirke" - et stort rum med en kæmpepejs. Desværre var det lige netop det rum, hvor man ikke måtte fotografere! Nå, men tilbage til historien.
Efter en masse besvær er har Langdon atter fundet Vittoria og ved fælles hjælp får de hældt morderen ud over brystværnet - og han lander på en stak kanonkugler nedenfor.
	Nu var vi ved at nærme os bogens højdepunkt - og derfor gik vi op på taget, hvorfra der er en god udsigt over Rom.
Bl.a. kan man se Il Passetto, som slet ikke er en hemmelig tunnel, men en ganske synlig gangbro fra Vatikanet til Castel S'Angelo!
	Robert gik så i gang med at genfortælle romanens sidste kapitler - og sandelig om ikke der i det fjerne dukkede en helikopter op, samtidig med han var nået til "helikopterkapitlerne" i bogen. Dét var skisme timet! *G*
Godt 16.15 var turen så slut. Lidt over 6 timer havde den varet. Den skulle egentlig kun vare 4 timer, men Robert havde det med at blive "carried away" - og det nød vi jo så kun godt af. På intet tidspunkt kedede vi os. Det var virkelig en tur, som vi kun kan anbefale til andre. Faktisk var vi så begejstrede, at vi bookede "Dark Heart of Rome-turen" til torsdag aften - men jeg blev jo ligesom syg - så den måtte vi desværre aflyse. Men næste gang vi skal til Rom...så!

Via Appia Antica
	Efter Colosseum var det så på tide at stifte bekendtskab med Roms offentlige transport, for ligefrem at gå ud til Via Attica, var ikke noget vi havde lyst til. Først med Metroen fra Colosseo til Colli Albani, hvorfra vi tog bus 660 ud til Via Appia Antica.
	Dér var en bette butik, hvor vi fik provianteret til den senere frokost. Indehaveren forstod heldigvis mine italienske gloser, så jeg fik, hvad jeg gerne ville have :o)
	Efter provianteringen konsulterede vi lige vores kort, så vi ikke kom til at gå i den forkerte retning og så begyndte vi eller at gå ind mod Rom ad denne oldgamle vej.
	Lidt i 12 nåede vi så til Sebastiano-katakomberne - men dem kunne vi godt glemme alt om. De var nemlig ved at middagslukke! Hvilket også gjaldt toiletterne! Vi nåede dog et kort smut ind i den lille kirke.
	De har nogle helt fantastiske loftudsmykninger. Hvis jeg havde sådan et loft, ville jeg synes det var tudegrimt, men det ser godt ud i en kirke *G*
	I stedet for at sidde og vente i to timer, kunne vi lige så godt gå videre. Vi kunne også godt bruge nogle ikke-middagslukkede toiletter, så afsted med os. Lidt senere nåede vi så til Callistokatakomberne, hvor der naturligvis også var middagslukket. Men i det mindste kunne toiletterne da benyttes!
	Vi kunne læse os frem til, at det her var nogle af de vigtigste katakomber, så dem skulle vi altså se, så det blev til en god lang frokostpause - og mand, hvor min frokost dog bare smagte helt fantastisk!
	Kl. 14 kom vi så ned i katakomberne - med en guide. man kan slet ikke komme derned alene, for så er risikoen for at fare vild overhængende stor. Det var mægtig spændende at se og kan klart anbefales - også selvom man skulle have en snert af klaustrofobi. Jeg kunne i hvert fald sagtens klare turen, men nu var der også højt til loftet, selvom vi befandt os nede under jorden :o) Da vi atter var dukket op til overfladen, fortsatte vi turen ind mod Rom - og fik både set olivenhøst:
	...og bunker af de sødeste lam:
	Hele tiden mens vi gik, kunne vi se San Sebastianoporten. Eller rettere, det vi regnede med var porten (Det var det nu også!)
	Ca 1 km fra Callistokatakomberne passerede vi denne kirke, der skulle hedde "Quo Vadis?" Vi droppede dog at gå ind i den, eftersom vi var iført tshirts og ikke havde noget med til at tildække vores arme.
	Endelig nåede vi så hen til San Sebastiano-porten og gik igennem den. Hvis man så tror man er i Rom, så bliver man nu skuffet, for der er stadig et pænt stykke vej (med heftig trafik) men det er nu stadig en smuk tur.