2 års motion på 4 dage - mindst!

Sådan føles det i hvert fald i kroppen. Anede slet ikke jeg havde så mange muskler, der ikke bliver brugt til daglig ;o) Først og fremmest kan jeg mærke det i samtlige benmuskler, men også overarmene, nakken og skuldrene er ømme......men at man åbenbart også bruger mavemusklerne, når man står på ski, dét havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig! Men okay, jeg er jo heller ikke ligefrem kendt for at være i nogen som helst form overhovedet *G* Jeg fik forøvrigt ret i det, jeg skrev i et tidligere indlæg; "Nå, men heldigvis plejer sådanne ture da at gå okay - når først jeg er kommet afsted. Jeg kan jo ikke slippe for turen, og så må jeg jo forsøge at få det bedste ud af den." Det blev nemlig en god tur, ungerne var søde og til at have med at gøre (Vi ser lige bort fra en enkelt hjemsendelse i utide!). Hytterne var fine, maden var supergod - hvilket jo også var forventet på forhånd - og vejret var også til at holde ud, selvom der var masser af sne. Det er som om, det ikke føles nær så slemt med alt det hvide, når man ikke skal ud i morgentrafikken med det deraf følgende kaos. Det der med at stå på ski. Jeg vil ikke påstå, at jeg er blevet aldeles vild med at stå på ski - men jeg har dog måttet sande - til min absolut store overraskelse - at jeg ikke vil have så meget imod at tage på sådan en skitur en anden gang! Det var godt nok ikke, hvad jeg havde regnet med! Til gengæld er jeg ikke spor begejstret for at stå på alpin-ski. Den times tid jeg prøvede, var et rent helvede; De der stive metalbokse (andre kalder dem skistøvler!) man skal presse sine fødder ned i, for derefter at have konstant krampe i tæerne al den tid man har dem på, det synes jeg godt nok ikke, der er megen sjov ved. Når støvlerne derudover også "niver" i læggen, bliver det helt uudholdeligt. Som om det ikke var nok med kramperne og "niveriet", så er det også komplet umuligt at stå og gå i dem og det bliver sgutte meget nemmere at holde balancen, når de bliver spændt fast på nogle meget glatte ski - så vælter man altså! Så - jeg kan nu med god samvittighed sige, at jeg har prøvet alpinski, og at det bare ikke er noget for mig. Hvis jeg skal stå på ski, så bliver det langrend! Ikke at jeg er nogen haj til det - har jo ikke fået nogen som helst undervisning - men støvlerne er aldeles dejlige at have på og jeg er også i stand til at bevæge mig fremad på langrend-ski uden at vælte - og derudover er det faktisk en rimelig behagelig måde at få motion på. Dermed ikke være sagt, at jeg ikke har prøvet at vælte. Dét har jeg, adskillige gange - når det gik for stejlt ned ad bakke! Der kan det nemlig - meget pludseligt - gå meget hurtigt! Det var en rigtig fed fornemmelse sådan at suse nedad en bakke - manglede dog min styrthjelm til at tage af for vinden; kunne ofte intet se pga. vindfremkaldte tårer - men for en nybegynder som mig, gik det ofte for stærkt til, at jeg kunne vedblive at holde balancen. Da jeg heller ikke har den fjerneste ide om, hvordan man bremser korrekt - så var eneste mulighed for at standse; at lade sig vælte. Det havde dog den ulempe, at jeg fik mængder af kold sne op under tøjet! Brrr - og at det ikke altid var lige nemt at komme op igen! Men sjovt var det nu alligevel. På trods af min manglende kondition præsterede jeg - i onsdags - at løbe langrend - kun afbrudt af fotopauser - i over 3 timer - dét er sgu da godt gået!! Summa summarum - jeg kan konkludere at: - det har været en god tur - jeg ikke har så meget imod at stå på ski (langrend) - det er SKØNT at være hjemme igen - det dælme godt må se at blive forår herhjemme!!! Du kan læse mere om Hafjell hér.