tirsdag den 1. marts 2005

Ikke nemt at komme på job idag

D. 1. marts i dag og livet står stille! Mc'en er stadig til opbevaring på ubestemt tid. ØV. Det betød dog ikke, at jeg slap for at skulle forcere lettere ufremkommelige veje på to hjul i dag. Til alt held skulle jeg møde lidt senere, var næppe kommet på job, hvis der ikke allerede havde været et par bilspor at køre i. At køre hele vejen (33 km) var helt umuligt, så kunne "nøjes" med de 6-7 km til stationen. De var nu også alt rigelige! Hjemturen her sidst på eftermiddagen var endnu værre - da var det nemlig atter begyndt at sne og der var næsten ingen trafik - dvs. jeg kun havde et tyndt bilspor at følge. Da jeg nærmede mig mit hjem, var det lidt bedre mht. bilspor - se billedet - men vejen var glat og baghjulet ville mægtig gerne skride ud, men heldigvis kom jeg - atter - hjem i god behold, omend temmelig snetildækket.
 

Lige nu sner det ikke - men i følge vejrudsigten kan jeg godt forvente mere sne i løbet af natten....! Så jeg er glad for jeg allerede har adviceret arbejdspladsen om, at det er tænkeligt, det er praktisk umuligt for mig at komme på job i morgen tidlig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar