mandag den 21. marts 2005
Søndagen, der forsvandt
Troede da ellers det var umuligt; at jeg endnu en gang lod mig indfange så totalt at jeg glemte både tid og sted. Jeg mener, det er altså fjerde gang jeg er gået i gang med Isfolkesagaen - hver gang jeg tager fat på en ny bog kan jeg huske handlingen i store træk - og alligevel lader jeg mig rive så totalt med, at jeg glemmer alt andet. Var ikke en gang ude og køre mc i går!! På trods af det fine vejr! Det giver vel et vist fingerpeg om den sagas tiltrækningskraft ;o) Det gik ellers ganske fornuftigt, da jeg startede på bog 1 i den forgangne uge - det var begrænset hvor meget jeg kunne nå at læse, da der jo også var forberedelse og jobbet at tage sig af. Lørdag - tidlig aften - var jeg så nået til bog 2. Tænkte jeg lige så godt kunne tilbringe aftenen i sofaen med et par Isfolkebøger, for som sædvanlig var der jo intet interessant i tv - det er jo mere reglen end undtagelsen! Som sagt så gjort; inden jeg fik set mig om havde jeg slugt bog 2 og var i gang med 3'eren....og 4'eren....og så vågnede jeg op på sofaen kl. 6 søndag morgen, godt mørbanket af en dårlig sovestilling. Jeg fik egentlig aldrig taget mig sammen til at stå op i går, lå bare på sofaen og læste og læste og læste og nød atter at være i dét der specielle Isfolke-univers. Jeg havde godt nok bemærket det fine vejr og temperaturen - og overvejede da også at køre en tur, men så skulle jeg liiiiiige nå hen til dét der sted i bogen, før jeg lagde den fra mig....og så nåede jeg derhen og så skulle jeg liiiiiige.... ...og så var det pludselig meget sent på eftermiddagen, ergo ingen mc-tur. Var dog alligevel så fornuftig i går aftes, at jeg fik mig selv losset i seng, inden jeg faldt i søvn på sofaen. Nu er jeg så nået til bog 10 - den ligger rigtig lokkende på sengebordet, så jeg må gøre mig selv hård for ikke at kaste mig over den - har altså et par praktiske ting jeg skal have klaret i dag - men damn, hvor er det svært at lade den ligge! Så, kære Anja - som gerne vil låne serien af mig - læs ovenstående een gang til og overvej om du har tiden til det! *GGGG* Kender du det at blive så opslugt af en historie, at det føles som om man læser i en slags feberrus?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar