fredag den 12. februar 2010

NØJ, hvor jeg får smidt ud! Nu med billeder

Status er indtil videre, at min seks-skuffers kommode stadig har tre tomme skuffer. Diverse søm og skruer m.m. er flyttet ind i det nye skuffedarium, og så har jeg ellers smidt ud med hård hånd! De få gange jeg har været i tvivl, om jeg skulle beholde noget, har jeg kastet et enkelt blik på opslagstavlen:
Dejunking is Number 1 until it’s done
...og så er tingen i 99% af tilfældene røget ud :) Det kalder jeg sgisme effektivt! Det lyder måske ikke af så meget, at jeg kun har fået tømt tre skuffer, men dertil skal lige siges, at der nu også er plads til alle mine strikkepinde (incl. de nye fra Sus) samt alle knapper i kommoden.

Begge dele befandt sig tidligere i et andet møbel! Øverste skuffe før og efter oprydning:

 

 Egentlig burde jeg nok også smide knapperne ud, da de hovedsagligt bare ligger og fylder. Det er jo yderst sjældent jeg bruger dem - men indtil videre får de lov at ligge. Måske jeg skulle lave en ordentlig blanding til en give away på det tidspunkt, hvis der ellers er interesse for knapper i blogland?!

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar