Indtil videre har jeg ikke fået nogle klager fra havens fugle over serveringen :o)
Jeg vil til gengæld godt klage over, hvor svært det er at få taget ordentlige billeder af dem. De flyver jo væk ved den mindste bevægelse...og jeg bevæger mig ellers så forsigtigt som muligt, når jeg nærmer mig med kameraet!
Det gør det så heller ikke nemmere at skulle tage billeder gennem ruder, der godt kunne trænge til en pudsning. (Måske jeg snart skulle se at kontakte min vinduespudser...på den anden side, så kan det næsten være lige meget, så længe der stadig kan falde sne...!)
Nå, men et par rimelige billeder blev det da til, men jeg er nu meget i tvivl om det er bogfinker eller kvækerfinker, der dominerer billederne. Jeg tror det er bogfinker, men er ikke helt sikker. Det er jo egentlig også bedøvende ligegyldigt, bare der er liv ved foderbrættet :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar