Det er jo ingen hemmelighed, at jeg er i gang med et større projekt; "Ryd op i dit liv" - eller dejunking, som jeg ynder at kalde det.
I den forbindelse synes jeg, det vil være oplagt at sætte en del af mine knapper på højkant i en "knap-give-away".
Langt de fleste af knapperne er fra tresserne og halvfjerdserne (Fra dengang man klippede knapperne af tøjet, inden det blev kasseret!)
Jeg kan ikke rigtig finde på noget at bruge knapperne til, men nu er jeg heller ikke specielt vild med "retrostilen"....men da rigtig mange i blogland er det, kan de sikkert også sagtens finde på noget at bruge knapperne til.
Jeg har lavet to 1. præmier; Retroknap-kasse 1 indeholder kun stof-betrukne knapper. (De to store brune fløjlsknapper er forøvrigt fra de orange (!) fløjlspuder, jeg havde på mit værelse, den gang i 70'erne.)
Retroknap-kasse 2 indeholder en masse blandede knapper i alle mulige størrelser. (Ingen stofbetrukne)
"Trøstpræmien" er nogle børnetøjsknapper jeg har købt en gang, men aldrig fået brugt.
For at deltage i give-away'en skal du blot skrive i en kommentar at du gerne vil deltage, samt om du ønsker at vinde kasse 1 eller kasse 2. Jeg udtrækker vinderne om præcis en måned; den 26. marts.
Anledningen er, at min elskede faster fylder 90 år den 25. :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar