Er du typen, der stadig har minder om gamle kærester liggende?
Eksempelvis som breve, fotos, små sedler, en tørret blomst man en gang fik af den udkårne osv.? Jeg håber snart at kunne sige, at jeg har været den type!
I går tog jeg i hvert fald det første skridt til at sige farvel til den del af min fortid - ved at smide den første lille bunke ud.... ting jeg troligt har flyttet med mig igennem de sidste mange år - ikke fordi jeg har kigget på dem i mellemtiden!! - uden at kunne nænne at skille mig af med dem. Det skal altså være slut nu!
Gårsdagens lille bunke var en "testbunke" - for at se, hvordan jeg ville have det, når det var endegyldigt væk. For at være helt sikker på ikke at kunne fortryde, nøjedes jeg nemlig ikke med blot at smide det i en skraldepose. (Så ville jeg jo kunne "redde" det!) Nope, jeg destruerede det hele grundigt med det samme!
Lige da jeg var færdig med ødelæggelserne, fik jeg mig noget af en overraskelse: (Jeg havde godt nok læst det kunne ske i "Biblen", men var nu ikke helt sikker - derfor "testbunken"). Jeg havde regnet med at mærke et lille stik i hjertekulen, fortrydelse, sorg eller andet i samme boldgade.
I stedet var følelserne kun GLÆDE, LETTELSE og FRIHED. I dag har jeg så bemærket, at de ting jeg destruerede i går er vendt tilbage som minder. Ikke minder, der fylder noget som helst, men som giver mig en god mavefornemmelse. Det er jo ikke nogen skidt byttehandel :o)
Jeg ved, jeg har flere gamle "hjerte-ting" liggende i diverse æsker og skuffer rundt omkring, men nu ved jeg også, at de kun ligger der indtil mit dejunking-projekt kommer den vej forbi og at belønningen bliver en endnu større følelse af FRIHED :o)
Det glæder jeg mig til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar