Så er kræene aka Felix og Quintus blevet så store, at de nu kan hoppe op på bryggersbordet uden problemer. Forøvrigt det eneste bord, de må hoppe op på.
Derfor kunne jeg i går - under den ugentlige rengøring af hytten - få flyttet deres madskåle til den blivende plads: oppe på bordet i bryggerset. Speedy har sin spiseplads der og det har hele tiden været meningen, at de alle tre skulle indtage maden deroppe. De skulle bare lige blive store nok til at kunne hoppe derop.
Så slipper jeg også for at jokke ind i deres vandskål fremover, for ikke at snakke om at vade i tørfoder på badeværelsesgulvet :o) Dejligt.
Det tog dem sådan ca. tre-fire sekunder at finde ud af det nye spisested - og de var ganske begejstrede, hvilket ses på de løftede haler.
Skal dog ikke helt kunne afvise, at de løftede haler blot skyldes glæden ved at få mad... ;o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar