Jeg fik sørme lavet lidt i haven - udover at tage billeder :)
Her ses venstre side af "Det-blå-bed-med-det-lille-stenbed-i-midten"....
...og her højre side af bedet.
Spørg mig ikke, hvorfor jeg ikke fotograferede stenbedet...? (Måske fordi det alligevel skal sløjfes?)
Bemærk lige min fine "klump" snepryd, bagerst i billedet :)
Nå, men jeg kunne jo ikke luge helt i bund, da det de næste par dage ( Især hvis varmen fortsætter) vil vælte op med planter. Endnu husker jeg ikke, hvor alle planter befinder sig, så derfor turde jeg ikke tage for hårdt fat.
Her ses bedet efter endt arbejde.
Der ligger stadig de store sten i stenbedet, men resten er blevet taget op og smidt i to spande, så de er klar til når jeg skal anlægge det nye - og større - stenbed et andet sted i haven.
Det var faktisk slet ikke så nemt at luge i venstre side af bedet, da den krybende nepeta jeg købte i Kew Gardens sidste år, har lavet lange aflæggere over det meste af bedet.
Den er først ved at vågne, så vil ikke gøre mere ved den lige nu, men snart vil jeg kunne klippe den tilbage (og lave mængder af aflæggere :)) :
Min 'Blue Barlow' akeleje er stærkt på vej:
Men dog ikke helt så langt som en selvsået akeleje jeg fandt ovre ved plankeværket:
Et par af hyacinterne ved den varme sydmur er snart klar til udspring:
...og min allium samme sted er sørme begyndt at få knopper:
Narcissen 'Rip van Winkle' er begyndt at springe ud:
Det går også fint på så-fronten.
I dag er der to lathyrus i samme potte:
....og valmuen 'Fire Poppy' er snart ikke til at styre :)
Jo, jeg kan ikke andet end at være GLAD :)
Nogen undrer sig måske over mine gøremål i haven, når jeg nu i går skrev om mine rygproblemer.
Det er jo komplet umuligt at lade være med at gøre noget i sådan et vejr, så derfor har jeg valgt, at jeg må lave en enkelt ting om dagen (som f.eks. grovlugning af et overkommeligt bed) eller et par små ting, men hele tiden være opmærksom på hvordan ryggen har det.
I morgen formiddag er planen derfor at få ordnet mit krydderurte-højbed. Det er 4
pallerammer i højden, men jorden er i løbet af vinteren sunket 1½
palleramme, så jeg skal have fyldt mere jord i.
Derudover - hvis ryggen siger okay - at få puttet mine hornvioler i krukker og så må jeg ikke lave mere den dag.
På denne måde kommer det godt nok til at vare meget længere tid, inden jeg kommer igennem alle gøremål, men hellere lave lidt hver dag, hvor ryggen kan følge med, end at knokle løs - og få et knæk i ryggen og være ukampdygtig i flere uger.
P.S. Det der træning skal jeg nok snart komme i gang med inden det hårde havearbejde, for jeg er klar over, det er nødvendigt.
Skønne forårstegn. Jeg elsker bare at finde disse skønne tegn på vækst.
SvarSletJeg har også sået latyrus, og de trives fint i drivhuset.
Ja, det er skønt. I de her dage går det oven i købet mægtig stærkt. Det ser ud som nogle planter vokser 2 cm i løbet af een nat :)
SvarSlet