Forårstegn i haven

Var på en ganske kort fototur i haven.

Det blæser for koldt og voldsomt til at det er nogen fornøjelse at være ude, men jeg ville altså lige knipse et par billeder.

Quintus siddende på en sten ved det lyserøde bed.

Vintergækker på vej
Allium stikker også hovedet op

Vintergækker midt i hasselurten:

Et par hyacinter er også begyndt at røre på sig (beklager det lidt rystede billede):

De botaniske krokus (lagt i efteråret) har fuld fart på.

Åh, hvor jeg længes efter den første lune forårsdag, hvor størstedelen af tiden tilbringes ude i haven.

Læreren grinede, så tårerne trillede....

...til elevernes udelte begejstring.

Så har jeg oplevet det med! Det sker da ellers rimelig ofte, at jeg morer mig i en undervisningssituation, men sådan en oplevelse som i dag, har jeg ikke oplevet tidligere i mit 8½årige lærerliv:

Foran 16 temmelig forbløffede elever måtte jeg overgive mig totalt til den helt store grinetur – lige så tårerne trillede nedad kinderne på mig. Jeg kunne slet ikke holde op med at grine – var kort sagt, helt færdig af grin.

Hver gang jeg forsøgte at blive ”alvorlig” kom jeg – selvfølgelig – til at tænke på den elevbemærkning, der udløste latteranfaldet – og jeg hulkede atter hjælpeløst af grin :o)

Efter den første forbavselse havde lagt sig, morede eleverne sig kongeligt, skulle jeg hilse og sige :o) 

Jeg var fuldstændig ude af stand til at undervise i næsten 5 minutter og de sidste minutter af timen måtte jeg koncentrere mig voldsomt for ikke at begynde på endnu en grinetur. ...og så siger man at tysktimer er kedelige?? :o)

Mere om de dårlige læsere

Jeg er udmærket klar over, at rummeligheden i folkeskolen, som anført af /many i kommentarboksen til forrige indlæg, også er en af de mulige forklaringer på problemet med så mange dårlige læsere i folkeskolen.

Men jeg vælger, som i indlægget i går, at fokusere på een af de mulige grunde, nemlig dovenskaben/ugideligheden hos de unge selv. En grund, jeg er overbevist om, er stærkt medvirkende til de dårlige resultater!

Derfor blev jeg også mildest talt grundigt irriteret på DR her til aften. I TV-Avisen havde de - selvfølgelig - atter indslag om de tosprogedes manglende læsefærdigheder.

Der var bl.a. klip fra en 10. klasse, hvor 2 elever læste op fra en samfundsfagstekst om miljø. Indlægget indledtes med

Da x og x ikke har lavet lektier til i dag, starter de timen med at læse dagens tekst....

...Vi lader den lige stå et øjeblik...!!!!

Ikke én eneste af alle de "kloge hoveder" bagefter anførte manglende lektielæsning/forberedelse som en mulig medvirkende årsag til de dårlige resultater - ej heller studieværten forsøgte at få denne oplagte mulighed bragt på bane.

Derimod kunne vi atter høre undervisningsministeren udtale at der bare skal tests, tests, og flere tests til.....dét skal da nok hjælpe enormt meget! Vor Herre bevares! Indrømmet, undervisningsministeren er ikke lige min kop te. 

Jeg vil mene, at det ville gavne noget mere, hvis de unge - og deres forældre - ændrede deres holdning til lektielæsning og skolegang generelt; Tænk, hvis eleverne valgte at få noget ud af deres skolegang, mødte velforberedte og udhvilede op til timerne, deltog aktivt i undervisningen og gad bruge tid/energi på at dygtiggøre sig??!!

Tænk, hvis alle forældre deltog aktivt i skole/hjemsamarbejdet etc. etc. Og sikke en forskel det ville gøre, hvis de kunne/ville indse, at lektielæsning ikke er opfundet for at gøre læreren glad - At rette stile har den modsatte effekt, skulle jeg hilse og sige! - men for at gøre eleverne fagligt bedre!

Som sædvanlig er det lærernes skyld!

 ...når så mange tosprogede elever læser så dårligt.

Endnu en læseundersøgelse (fra København) blev offentliggjort i dag og bl.a. omtalt i TV-Avisen. Undervisningsministeren er ikke tilfreds og politikerne er "chokerede"... ...og som sædvanlig anfører man, at det først og fremmest er lærerne den er gal med; De skal på mere efteruddannelse, skolen gør bare ikke sit job godt nok, den skal gøre mere etc. etc. - underforstået, så bliver alle elever gode læsere.

Det er ikke fordi jeg har noget imod efteruddannelse - det ville sikkert helt sikkert også hjælpe - en lille smule.... Personligt har jeg faktisk ansøgt om at få lov til at læse "Dansk som andetsprog" som liniefag til næste år - da min ansættelseskommune ønsker at opkvalificere deres lærere, bl.a. med henblik på at hjælpe de tosprogede - de vil bare ikke give nogle penge til formålet, da de skal spare! 

Så jeg bliver meget overrasket, hvis jeg vitterlig får tildelt en pose penge at efteruddanne mig for!!!

Men tilbage til emnet: Det undrer mig til stadighed, at politikerne evig og altid nævner "efteruddannelse af lærere" som "Mirakelkuren" mod ethvert problem i folkeskolen.

Er der virkelig ingen af dem, der har spekuleret over, at problemet med manglende læsefærdighed (samt andre kundskaber) hos så mange unge (ikke kun de tosprogede) måske også kunne skyldes regulær dovenskab/ugidelighed hos de unge?????

Det er dælme begrænset hvor meget, selv en nok så dygtig - og flere-gange-efteruddannet-lærer, kan lære en elev, der ikke g i d e r bruge den fornødne tid og energi på skolearbejde - men hellere vil bruge (skole)tiden på snak, chat, sms, fodbold, fester etc. etc.

Jeg underviser ikke selv i dansk, men som sproglærer (tysk og engelsk) oplever jeg gang på gang at dovenskab/ugidelighed spiller en meget stor rolle for hvor meget sprog mine elever får lært i løbet af året.

De elever, der aldrig forbereder sig til timen, aldrig vil deltage aktivt i undervisningen og ofte forstyrrer undervisningen...Tja...de kan lige så meget (lidt) engelsk/tysk ved skoleårets slutning, som de kunne ved starten.

Men - det er jo"selvfølgelig" ikke elevernes skyld - det er sikkert min - jeg har nemlig ikke været på efteruddannelse i noget som helst - Der har kun været råd til et par småkurser af 3 timers varighed - siden jeg blev uddannet i 96 ;o)

Foranlediget af et par spørgsmål...

22082004 17.32

 ...i kommentarboksen til et tidligere indlæg, er det måske på tide at få gjort lidt op med folks opfattelse af, hvilke emner der bliver taget under behandling i folkeskolens tysktimer anno 2004. I hvert fald i mine tysktimer ;o)

Jeg starter skoleåret med at spørge eleverne hvilke emner, de (=elevmedbestemmelse) gerne vil arbejde med via et spørgeskema. Udfra deres ønsker planlægger jeg så årets emner. (Det samme gør jeg forøvrigt i engelskundervisningen)

Eneste emne, der er fastlagt på forhånd er 1. emne, der er valgt af mig. I år er det musik.

 Hvis de ikke skifter mening undervejs - det hænder nemlig - er årets emner foruden musik følgende: Sport, ungdom (herunder fritid, ferie, mode, subkulturer, fremtid) og fantasy/eventyr.

Til så mange emner som muligt, forsøger jeg at inddrage film og videoer (musik) - hvis jeg ellers kan finde en passende film ;o)

 Det glæder mig usigeligt, i år at kunne slippe for at arbejde med emner, der ellers er så "typiske" for tyskundervisningen (og som eleverne ofte - uvidst af hvilken grund, måske af vane? - faktisk tit sætter X ved), nemlig de grå/sorte emner: Racisme/nazisme, fordomme og 2. Verdenskrig.

De emner er bare så negativt ladede, at det halve kunne være nok. Efter min mening, hjælper den slags emner da kun med til at fastholde faget tysk i "hadefagets rolle".

 Da langt hovedparten af nutidens unge har store vanskeligheder med det tyske sprog, finder jeg det vigtigt, at de får lov til at beskæftige sig med emner, der interesserer dem og som de derfor vil være (bedre) i stand til at snakke om - på tysk.

 Fra engelskundervisningen er langt de fleste elever jo vant til - hovedsageligt - at arbejde med spændende og farverige (positive) emner- hvorfor skulle de så snydes for den slags emner i tysk?

  Skriftlig tysk I 10. klasse skal de også lære skriftlig tysk og hvert eneste år oplever jeg at hovedparten af mine elever, ikke før har prøvet at skulle skrive en længere tekst på tysk. De påstår det i hvert fald og når jeg ser deres første stil, er jeg tilbøjelig til at tro dem.

Det er sjældent nogen af dem når over 7-8 i karakter, langt de fleste ligger faktisk på 03, 5 og 6. Ikke noget under at landsgennemsnittet for skriftlig tysk er så lavt - det er altså begrænset hvor meget man kan nå at lære dem i løbet af knap 10 mdr - men gør da hvad jeg kan.

 Begynder for det meste med ret simple "skriveøvelser", der trin for trin stiger i sværhedsgrad. Derfor får de ikke nogen "rigtig stil" for før en gang efter efterårsferien - de er jo nødt til at kunne formulere sig en smule på tysk først ;o)

 ...og så lige et svar til Thea: Faktisk bruger jeg netop ordene "scheissen" (=skide) og "schiessen" (=skyde) når jeg skal illustrere for klassen, hvor vigtigt det er at være opmærksom på, om der står ie eller ei i et ord :o) ...

Sikke en oldnordisk test!

Det eneste den fortæller er da at folk nu til dags ikke har været elever i "den sorte skole".

 I følge artiklen her, kan kommende cand. scient. pol'er ikke svare korrekt på ret mange af disse spørgsmål.

 Det kan jeg heller ikke, men det betyder skisme ikke, at jeg ikke har en bred historisk viden - Jeg er klassisk-sproglig student og har derudover læst utallige historiebøger igennem mit liv - og gør det stadig.

Jeg synes, historie er både interessant og spændende og finder altid nye historiske perioder/begivenheder at interessere mig for, for ikke at tale om, hvor tit jeg vender tilbage til en periode/begivenhed jeg finder særlig interessant.

 Faktisk var omtalte artiklen genstand for en snak med et par kolleger i dag, og vi var alle enige om, at det da var nogle aldeles åndssvage spørgsmål at skulle kunne svare på.

 Jeg medgiver gerne, at unge mennesker nu til dags generelt har en ringe historisk basisviden - så på dét punkt er jeg enig med Gorm Harste - men så ophører enigheden også.

 Jeg vil til hver en tid mene, det er vigtigere at eleverne har et historisk overblik (At de kan placere vigtige begivenheder nogenlunde korrekt i tid og i forhold til hinanden) og at de desuden forstår baggrunden for forskellige begivenheder, fremfor at de fx. ved hvornår korstogene startede eller hvor mange indbyggere der er på Bornholm og i USA.

 Hvis Gorm Harste forventer at folk kan svare korrekt på de fleste af hans spørgsmål, burde han nok have spurgt folk, der havde gået i "den sorte skole", hvor terperi og udenadslære var i højsædet, fremfor nutidens studerende.

 Gad egentlig godt vide, hvordan svarene havde været, hvis han i stedet for havde spurgt de studerende om baggrunden for diverse historiske begivenheder.

  Hvad mener du?

Chokerende? Måske......Overraskende? Ikke spor.....desværre...

Jeg taler selvfølgelig om unges mangel på historisk viden og her snakker vi ikke en gang om teenagere, men om folk i tyverne der, på trods af man må formode de følger med i nyhederne/læser aviser (inkl. baggrundsartikler for f.x. D-day) ikke aner en pind om vigtige historiske begivenheder! Læs evt. artiklen i BT i dag.

Formodentlig har de haft historie i folkeskolen, men med 1 time ugentlig i 3.-5. kl og 2 timer i 6.-8. kl. og så 1-2 timers samfundsfag i 9. kl. er det begrænset hvor meget, selv en lærer med liniefag i historie, kan nå at lære eleverne.

Så det minimale antal historietimer de har haft, har en del af skylden for deres manglende viden, men jeg tror nu at størsteparten af skylden ligger hos dem selv.

De gider nemlig slet ikke historie: "Det er kedeligt, røvsygt etc."

Hvert eneste år oplever jeg, både som engelsk- og tysklærer at måtte bruge nogle timer på, bare at få givet dem noget ganske basal historisk viden, for at de vil være i stand til at forstå baggrunden for de tekster vi arbejder med i sprogfagene....og det er timer jeg er nødt til at tage fra den almindelige sprogundervisning, hvor timerne heller ikke ligefrem er i overtal, når man tænker på hvor lidt grammatisk basisviden de har!

Eksempelvis kan størsteparten af 10.klasse elever ikke ordklasserne, ergo kan de heller ikke analysere sig frem til at lave korrekte sætninger....nå, men det er en anden snak...tilbage til emnet.

Et par eksempler fra engelskundervisningen, med udgangspunkt i film:

Braveheart - Det er ret umuligt for eleverne at forstå baggrunden for hvorfor skotterne bekæmpede englænderne, når de ikke aner en disse om f.eks. feudalsystemet og livet i middelalderen generelt! Ergo må de lige have et minikursus i det.

Et andet eksempel:

From Hell - Foregår som bekendt i Victoriatidens London (1888) - Her er det nødvendigt, for det første at forklare dem, at Jack the Ripper altså ikke er en opdigtet historie, men noget, der skete "i virkeligheden"!!
Dernæst at få snakket lidt med dem om forskellen på rig/fattig i datidens England, snakke om politiets arbejdsmetoder dengang og forsøge at lære dem noget om at kunne datere en film nogenlunde udfra eksempelvis skuespillernes påklædning, transportmidler etc.

I tysk bliver deres manglende historiske viden endnu oftere tydeliggjort.

Emnet Berlin: Når man beskæftiger sig med emnet Ost/West, kan man slet ikke undgå at komme ind på slutningen af 2. verdenskrig, Berlinmurens opståen/fald, Den Kolde Krig etc. etc. og så er det altså beskæmmende gang på gang at opleve at eleverne ikke en gang kan tidsfæste 2. verdenskrig:

Foregik den ikke i 60'erne?

og aldrig nogensinde har hørt om Den Kolde Krig:

Foregik den ikke om vinteren?

Frustreret

Nogle gange kan jeg virkelig blive frustreret over så ringe deres viden er - for det første fordi jeg så må bruge nogle timer til historieundervisning, som jeg egentlig ikke har, og for det andet fordi jeg synes det er utrolig synd for dem, at de ved så lidt.

Jeg forsøger så ofte det kan lade sig gøre, at arbejde med emner hvortil jeg kan bruge en film eller to, da mange af nutidens unge er ekstremt visuelle - så jeg måske på den måde kan få givet dem lidt historisk viden - men mange af dem får en negativ attitude, så snart noget er "historie".

Det er måske dét jeg har allersværest ved at (ville) forstå, da jeg selv altid har været helt vild med historie. Har altid syntes at historie var noget af det allermest spændende. Selvfølgelig kan man ikke synes at al historie er spændende, men ligefrem at affeje det hele som værende kedeligt, går over min forstand.

Fra jeg lærte at læse, har jeg slugt den ene historiebog efter den anden, historie var et af mine yndlingsfag i skolen,( på trods af at vi faktisk blev direkte overhørt i lektien), på gymnasiet valgte jeg den klassisk-sproglige linje og i dag læser jeg stadig gerne historiebøger, både skøn- og faglitterære - for min egen fornøjelses skyld.

Som jeg nævnte før kan man næppe synes at al historie er lige spændende, f.eks. syntes jeg da det var temmelig dødssygt at lære om f.eks. "Palæstina-problemet" og Kinas historie - i det hele taget har jeg aldrig interesseret mig synderligt for Mellemøsten (bortset fra det, der berørte Hellas' historie) eller Østen. Nok også derfor jeg aldrig har overvejet at tage på ferie til hverken Mellemøsten eller Østen :o)

Til gengæld har jeg (og gør stadig) interesseret mig for:

Danmarks historie (mest fra vikingetiden og frem til i dag)
Det gamle Grækenland
Romerriget
Middelalderen i Europa
Reformationen
Amerikas historie
Begge verdenskrige
Den kolde krig
m. fl.

Min oldgræsklærer på gymnasiet havde et motto:

Man lærer aldrig at forstå sin samtid, hvis man ikke kender sin fortid

- og det kan jeg kun give ham ret i.

Hvordan har DU det med historie? Finder du det kedeligt/spændende? Hvorfor?Hvorfor ikke? Hvilke historiske perioder interesserer dig mest?

...og dagens prøve gik over al forventning...

...men jeg er godt nok også træt nu - så det varer ikke længe, før jeg skal se dyner.

Dagens engelskprøve gik rigtig godt for næsten alle mine elever - et flertal af dem fik ovenikøbet en noget højere karakter end jeg havde forventet - og det er jo dejligt som lærer at opdage man faktisk har fået lært dem en hel del i løbet af året, på trods af man nogle gange (=læs rigtig mange gange) har revet sig i håret af frustration over hvor lidt de kunne :o)

Så, jeg er rigtig glad over dagens forløb :o)))

Mht. de to elever, omtalt i går, så mødte den ene op :o)

I morgen har jeg lige et par møder og så ellers fri.

Torsdag er mit andet engelskhold så til prøve og så er jeg færdig med at være eksaminator i år :o))

Så skal der bare lige læses tekster til mit 2 dages-censorat.....og så kan jeg 100% koncentrere mig om ...!

Hav en god aften :o)

Er nutidens unge krystere eller...??

Som det sker hvert år ved denne tid (Folkeskolens Afgangsprøver) er der elever, der får kolde fødder og pludselig vil framelde sig den prøve, de selv har tilmeldt sig - dagen før prøvens afholdelse!

Havde to elever i dag til "spørgetime", der ville melde fra (prøven er i morgen).

Eftersom de har tilmeldt sig prøven, er de også i deres fulde ret til at framelde sig prøven igen, selvfølgelig - men det skal ske efter en vejledende samtale med læreren i det pågældende fag samt med forældre - og i så fald skal frameldingen ikke først ske dagen før prøven!

Både af hensyn til selve prøveplanlægningen og skolesekretærens arbejdsvilkår!

At ville melde fra dagen før prøven lugter lidt for meget af "Jeg-tør-ikke-gå-til-prøve-i-morgen-alligevel-det-er-ubehageligt-og-jeg-får-sikkert-også-en-dårlig-karakter-nej-puha-så-jeg-melder-lige-fra-så-er-jeg-fri-for-at-tænke-mere-på-det-jeg-vil-hellere-udskyde-EKSAMEN-til-næste-år"

Igennem hele skoleåret har jeg - når samtalen faldt på prøverne - gjort mine elever opmærksomme på, at det altså ikke er en eksamen de skal til, men blot en prøve. Til en eksamen kan man dumpe - det kan man ikke til en prøve - ingen af vores elever bliver nødt til at tage året om, selvom de kun skulle komme ud med karakterer på 5 og derunder. 

Samtidig gør jeg meget ud af at forklare dem, at det vigtigste for mig denne dag, er at de får sagt så meget som muligt på engelsk, (i dette tilfælde) og at jeg vil gøre mit til, at de får en så god som mulig oplevelse ud af det "at være til prøve".

Da langt de fleste af dem skal videre i uddannelsessystemet, ja så mener jeg klart, at de skal gå op, om ikke andet, så får de da noget træning i disciplinen "prøve/eksamen".

Hvis jeg nu var rigtig doven, ville jeg da synes det var helt fint, hvis næsten ingen af mine elever ville gå til prøve; Tænk, en masse arbejdstid jeg ville spare:

Der ville både skulle laves færre spørgsmål (dem har jeg det jo med at bruge en hulens tid på) og prøvedagen ville slutte allerede ved frokosttid....det ville da lige være til at overleve..!

Nu er jeg dog bare af den indstilling, at når man nu har fulgt undervisningen i et helt år - ja, så afslutter man da også med den dertil hørende prøve!

Hvorfor tror du så (relativt) mange unge stikker halen mellem benene og bliver de største krystere så snart prøverne nærmer sig? 

Hvad mener du om deres mulighed for at framelde sig prøver, de selv har tilmeldt sig? 

Hvad mener DU?? 

Er det bare mig, der er gammeldags, siden jeg mener, de selvfølgelig skal afslutte med prøve??

PS. For lige at vende tilbage til de to elever, så fik de at vide af både mig og skolelederen, at de selvfølgelig skulle til prøve i morgen; at det var for sent at melde fra dagen før. Så får jeg jo at se, om de møder op i morgen - er jeg ikke sikker på, men hvis de gør, er det jo kun glædeligt :o)