Det bliver rijstaffel!

Sent i går aftes (i nat) , besluttede jeg mig for at aftenens menu skulle være rijstaffel og kunne derfor lige nå at tage skinkekødet op til optøning, inden jeg gik i seng.

 Det er ellers ret sjældent, at jeg spiser svinekød, men lige netop i rijstaffel skal det være svinekød, så svinekød it will be.

 Det er ikke første gang, jeg spiser rijstaffel nytårsaften; For det første ser det jo festligt og farverigt ud med alt tilbehøret i små skåle:
fintsnittet tomat,
æg,
agurk,
rødbede,
banan,
clementin,
syltet peberfrugt,
majs og hvad man ellers kan finde på,
foruden syltede perleløg,
rosiner og
kokosmel.

 For det andet er portionen altid så stor, at der også er mad til næste dag.

Nogle gange er der endda så meget tilbage, at en portion kan ryge i fryseren. Kødet er allerede brunet i karry og ligger nu i det "vand", der gerne skulle blive til sovs senere.

Ved at kødet får lov til at hvile i karryvædsken et par timer, bliver det utrolig lækkert og mørt - og ikke tørt. Jo, jeg glæder mig til aftenens festmåltid :o)

Eneste ulempe er faktisk al den opvask, der følger efter *G*

GODT NYTÅR TIL ALLE :o)

Jo, 2005 var sandelig et dejligt år :o)

Som jeg også gjorde d. 30. december sidste år, har jeg taget et kig tilbage over året, der nu næsten er gået.

Det kommer ikke som nogen overraskelse for mig, at 2005 kom til at stå i motorcyklens tegn, det var jo min første hele sæson som motorcyklist. 2005 har været et rigtigt dejligt år: Jeg er sund og rask, det samme er min familie.

Jeg har haft nogle gode rejseoplevelser (Norge og i særdeleshed Island), fået mange km på de(n) tohjulede (Danmark og Sverige - i alt 19101 km) og sidst, men ikke mindst, var 2005 det år, hvor jeg, takket være mc'en, begyndte at være mere social (Gamle venskaber fornyet samt medlemsskab af mcklub) Fordelt på måneder så mit 2005 således ud:

Januar - Begyndte så småt på slægtsforskning – umådelig spændende, men ufattelig tidskrævende. - Anskaffede mig en scanner: CanoScan 5200F - Var uden strøm, vand og varme i 16 timer grundet orkanen
Februar - Kunne fejre 1 årsdag som blogger - Var i biffen og se ”Der Untergang” – forøvrigt eneste biftur i 2005
Marts - Var på min første skitur – til Hafjell i Norge – med 90 teenagere. - D. 17. begyndte livet igen – mc’en kom ud af vinterhiet :o)) - Min elskede faster blev 85
April - Fik kørt en del på mc’en - Min søster fyldte år
Maj - Min mor blev 70 - Var til mit første mc-træf på egen mc - Måtte aflevere mc’en til en større reparation d. 30.
Juni - Livet gik i stå de første 11 dage af måneden... - ... og gik i gang igen d. 10.6 :o) - Sommerferie :o) - Opdagede (endelig) det lokale bibliotek – efter at have boet 2 år i området! - Anskaffede mig mit første videokamera (Sony Handycam)
Juli - Var til en rigtig god kæmpefest i Skåne - Første gensyn med Sønderborg i 6 år og Ringridningsfesten - Høstede de første aspargeskartofler af egen avl - På 2 dages mc-tur til Västergötaland - Fik genoptaget forbindelsen med en gammel veninde i Nordsjælland - Mødtes med min gamle gymnasieklasse
August - Fyldte år - Tog til grillaften i en nærliggende mc-klub... - Var med til at lukke Bakken – for første gang på egen mc
September - Startede min 3 måneders prøvetid i mc-klubben - Deltog i en del fællesture på mc med klubben
Oktober - Dagen før min 1 års dag som motorcyklist bestilte jeg mc nr. 2 – en YBR125 som vinterkværn - D. 8. nåede jeg 15.000 kørte km i sæsonen - Vandt 1000,- på et skrabelod - Anskaffede jeg mig noget usandsynlig lækkert Dainesekluns - Blev atter lettere hooked på Diablo2
November - D. 14. hentede jeg ”den lille” = mc nummer 2 :o) - 10 dage efter kom ”den store” i vinterhi
December - D. 2. blev jeg optaget som medlem i mc-klubben :o) - Oplevede et fantastisk land: Island - Havde mit første styrt – ingen nævneværdige skader på hverken mig eller mc’en

Så skal der smovses!

Aarstiderne har lige været her med mine to bestilte kasser :o) Bliver helt sulten af at se på alt det lækre:
 Der er jo både grønkål, avocadoer, peberfrugter, skalotteløg, vanillestang, æbler, pærer, mangoer, clementiner, appelsiner, tomater, champignoner, kartofler, gulerødder, agurk og en enkelt citron. Kunne være jeg lige skulle tage et kig i fryseren og finde noget kød eller fisk.

2005 i korte træk

Som jeg også gjorde d. 30. december sidste år, har jeg taget et kig tilbage over året, der nu næsten er gået.

Det kommer ikke som nogen overraskelse for mig, at 2005 kom til at stå i motorcyklens tegn, det var jo min første hele sæson som motorcyklist. 2005 har været et rigtigt dejligt år: Jeg er sund og rask, det samme er min familie.

Jeg har haft nogle gode rejseoplevelser (Norge og i særdeleshed Island), fået mange km på de(n) tohjulede (Danmark og Sverige - i alt 19101 km) og sidst, men ikke mindst, var 2005 det år, hvor jeg, takket være mc'en, begyndte at være mere social (Gamle venskaber fornyet samt medlemsskab af mcklub) Fordelt på måneder så mit 2005 således ud:

Januar - Begyndte så småt på slægtsforskning – umådelig spændende, men ufattelig tidskrævende. - Anskaffede mig en scanner: CanoScan 5200F - Var uden strøm, vand og varme i 16 timer grundet orkanen
Februar - Kunne fejre 1 årsdag som blogger - Var i biffen og se ”Der Untergang” – forøvrigt eneste biftur i 2005
Marts - Var på min første skitur – til Hafjell i Norge – med 90 teenagere. - D. 17. begyndte livet igen – mc’en kom ud af vinterhiet :o)) - Min elskede faster blev 85
April - Fik kørt en del på mc’en - Min søster fyldte år
Maj - Min mor blev 70 - Var til mit første mc-træf på egen mc - Måtte aflevere mc’en til en større reparation d. 30.
Juni - Livet gik i stå de første 11 dage af måneden... - ... og gik i gang igen d. 10.6 :o) - Sommerferie :o) - Opdagede (endelig) det lokale bibliotek – efter at have boet 2 år i området! - Anskaffede mig mit første videokamera (Sony Handycam)
Juli - Var til en rigtig god kæmpefest i Skåne - Første gensyn med Sønderborg i 6 år og Ringridningsfesten - Høstede de første aspargeskartofler af egen avl - På 2 dages mc-tur til Västergötaland - Fik genoptaget forbindelsen med en gammel veninde i Nordsjælland - Mødtes med min gamle gymnasieklasse
August - Fyldte år - Tog til grillaften i en nærliggende mc-klub... - Var med til at lukke Bakken – for første gang på egen mc
September - Startede min 3 måneders prøvetid i mc-klubben - Deltog i en del fællesture på mc med klubben
Oktober - Dagen før min 1 års dag som motorcyklist bestilte jeg mc nr. 2 – en YBR125 som vinterkværn - D. 8. nåede jeg 15.000 kørte km i sæsonen - Vandt 1000,- på et skrabelod - Anskaffede jeg mig noget usandsynlig lækkert Dainesekluns - Blev atter lettere hooked på Diablo2
November - D. 14. hentede jeg ”den lille” = mc nummer 2 :o) - 10 dage efter kom ”den store” i vinterhi
December - D. 2. blev jeg optaget som medlem i mc-klubben :o) - Oplevede et fantastisk land: Island - Havde mit første styrt – ingen nævneværdige skader på hverken mig eller mc’en

Jo, 2005 var sandelig et dejligt år :o)

Sol på sne

Det ser altså flot ud, når solen skinner på sne :o) Første glimt af morgensolen. Jo, jo, har da fået en smule nedbør...! Ah - blå himmel :o) Sneploven har (vist nok) været forbi, men det kan nu ikke ses på vejen, så er da spændt på om vi får post i dag - det fik vi nemlig ikke i går. Han har ikke kunnet komme frem på alle de små veje herude.

 Desuden skulle Aarstiderne også gerne komme forbi med en ordentlig kasse grøntsager og en stor kasse frugt. Håbet er lysegrønt, har i hvert fald ikke fået besked om, at de ikke skulle dukke op..

For en gangs skyld serveret på en tallerken...

... og ikke et tærtefad, som ellers er mit foretrukne "spiseunderlag".

 Salat, tomat, kolde, kogte kartofler i skiver, resten af torskefiletten i små stykker (også kold) , nyristet bacon i tern samt en dressing bestående af creme fraiche, smagt til med citron, salt, peber, ketchup og purløg.

Det smagte kanongodt, skulle jeg hilse og sige :o) Hvad fik du til aftensmad i dag?

Okay, okay, jeg skal nok blive indendøre så!

 Havde da ellers lige overvejet en tur på mc'en denne skønne, lune aften *G*

Smukt vinterlandskab

Når jeg ikke absolut skal ud i snevejr, som f.eks. når jeg skal passe mit arbejde, kan jeg faktisk blive vældig begejstret for hvor smukt landskabet omkring mig bliver med et ordentligt drys sne.

 Derfor har jeg også været ude hele to gange i dag og tage billeder. Hvis vejen ser ud som ovenstående billede mandag morgen, er min begejstring nok ikke lige så stor som i dag ;o)

Ikke særlig gennemtænkt, Esther!

Skrev i en kommentar i går, at jeg ikke har så meget imod at gå en tur i snevejr, hvis det vel og mærke er frivilligt.

Det mener jeg sådan set stadig - lige med den undtagelse, at turen altså ikke skal være lige så lang som den jeg tog i dag! I formiddags fandt jeg ud af, at jeg havde glemt et par "småting", da jeg var ude og handle i går og dem ville jeg så lige smutte ned efter.

Nu var der bare det aber dabei at vejret ikke ligefrem så ud til mckørsel (i hvert fald ikke lige omkring min bolig) så jeg tog frisk og frejdig en rygsæk på ryggen og bevægede mig de små 3½ km ned til købmanden. Turen derned gik sådan set udemærket - og da jeg var kommet lidt væk fra min bopæl opdagede jeg, at vejene faktisk var til at køre på, men nu var jeg jo allerede godt i gang med at gå, så så ingen grund til at vende om og skifte til mctøj for at tage mc'en.

Dette valg skulle jeg fortryde senere!

Jeg fik handlet - og fik så en ubehagelig overraskelse, da jeg atter tog rygsækken på. Argh altså! Det ville godt nok blive en hård hjemtur - og jeg fik ret.

Det varede nemlig ikke længe førend mine ben og ryg begyndte at gøre ondt for hvert skridt jeg tog. Hjemturen tog godt og vel dobbelt så lang tid som udturen og utallige er de gange jeg bandede over ikke at have taget mc'en i stedet for.

Så har jeg vel lært det: Jeg er ikke bygget til at gå med en tung rygsæk. Her flere timer efter gør det nemlig stadig ondt hver gang jeg bare går lidt rundt - så resten af dagen vil blive tilbragt i sofaen ;o) 

En anden gang "spadserer" jeg ikke ned for at handle; jeg tager mc'en - snevejr eller ej - eller også bliver jeg dælme hjemme! *G*

Uhm - mad!

Hver måned, når "Spis Bedre" ligger i postkassen, er det en sand fryd at sætte sig godt til rette i sofaen og så ellers sidde og blive (temmelig) sulten ved synet af alle de lækre retter.

 Det ville dog være en overdrivelse at påstå, at jeg ofte afprøver opskrifterne - det bliver oftest ved tanken. I dag har jeg dog ladet mig inspirere af deres "Mad til 2 dage" i det seneste nummer.

 Her til aften stod menuen derfor på kogt torsk med kartofler og sennepssauce samt hårdkogt æg, bacon og rødbeder i tern samt lidt persille og peberrod. Det smagte aldeles forrygende!

 
 I morgen bliver resten af de kogte torskefiletter og kartofler så brugt til en "Kold torskesalat med bønner". Det skal nok blive godt.

 Forøvrigt, nu hvor jeg har et par fridage, tror jeg at en del af tiden vil blive brugt i køkkenet. Fik købt ret godt ind i dag, så derfor vil jeg om lidt sætte mig med papir og blyant samt diverse opskrifter og finde ud af, hvad jeg kunne tænke mig at lave af mad/bagværk de næste par dage.

Det er ikke fordi jeg har den store lyst...

... til at bevæge mig ud i alt det hvide om ikke så længe, men hvis den snestorm meteorlogerne har snakket om, vitterlig dukker op i løbet af en dag eller to, må jeg hellere få taget mig sammen til at få købt ind, mens vejene stadig er nogenlunde farbare.

 Herude kan man nemlig sagtens sne inde og det er alt andet lige mere behageligt at sne inde med et fyldt køleskab! Har vist før nævnt, at jeg ikke kan fordrage vinter...hmfpr.

En hyggelig jul...

 ...det var lige hvad det var. Der manglede bare intet.

 Der var en rar og hyggelig stemning, mængder af lækker julemad og desuden rekord i antallet af gaver under træet. I eftermiddags havde vi så en sjov omgang pakkespil efter en formidabel julefrokost - jo, jo, der manglede intet i denne jul :o)

 Heldigvis var vejret også med mig, så der lå "kun" rimfrost, da jeg ved godt 19-tiden her til aften satte mig på mc'en for at køre hjem.

 Hovedparten af mine julegaver står stadig på Nørrebro - men min mor kommer forbi med poserne en gang i løbet af i morgen.

 Blev begavet med bl.a. striktrøjer, en minilæselampe, (klipses på bogen) Frk. Jensens Kogebog, Katie Meluas nye CD, "Dødbringende Våben" DVD-boks, en æbledeler, Dainese 3-finger handsker - og så husker jeg ikke lige mere, resten må blive tilføjet i morgen.

 Nå, jeg er temmelig træt i låget, så vil smide mig på sofaen.

Glædelig Jul :o)

Nu varer det ikke længe førend jeg bliver afhentet og vi kører mod København.

Først går turen dog forbi mc-værkstedet, så jeg kan få min elskede vinterkværn med mig :o)

 Dernæst kører jeg så ind til min søster, hvor jeg skal holde jul.

 Jeg ønsker alle jer i blogland en RIGTIG GLÆDELIG JUL

Julegaveindkøbsræset slut kl. 10.30 :o))

Det var - når jeg selv skal sige det - et totalt genialt tidspunkt jeg havde valgt at købe julegaver på; Jeg var hele tiden forrest i køen, forstået på den måde, at der først begyndte at danne sig en kø, når jeg var ved at betale :o))

Så, da jeg gik op mod Køge Torv ved halv 11 tiden - og kunne se hvor mange mennesker, der pludselig fyldte godt op alle steder - var det ren fryd at vide, jeg var på vej hjem :o))

Det er jo ingen hemmelighed at jeg ikke kan fordrage menneskemylder. Nu har jeg så fået pakket alle gaverne ind - og de har ringet fra værkstedet og sagt, at min lille mc er klar til afhentning.

Så nu kan det godt blive jul :o)

 Hvad angår helbreddet er jeg stadig en smule "træt" i nakke og lænd, men er helt klar til at trille på mc'en igen i morgen :o))

Av min ryg og motorcykel :o(

Okay, så har jeg så prøvet at styrte/vælte eller hvad man nu skal kalde det... :o/

 I eftermiddags var jeg på vej hjem og skulle så rundt i et 90 graders højresving - havde gearet ned og hastigheden var meget tæt på stillestående - men det hjalp ikke en disse, når vejbanen lige der i svinget viste sig at være belagt med et tyndt lag is!

 1-2-3 så var jeg væltet om på højre side og lå der og så sikkert enormt elegant ud *G* Der var så glat, at jeg ikke kunne stå fast og derfor også havde vanskeligheder ved at få rejst cyklen op igen - en flink bilist (de findes altså! *GG*) kom over og hjalp mig med at få mc'en på højkant igen.

Det havde vi dog noget besvær med, eftersom mc'en kurede rundt på isen. Fik trukket den ind til siden - og så ville den selvfølgelig ikke starte igen og nej, det skyldtes ikke "dødemandsknappen" for det har den ikke. (Ligesom den heller ikke har katastrofeblink eller sidestøtteben - det er sparet væk)

Tror egentlig bare det er en eller anden ledning, der er blevet revet løs, for den så ikke særlig beskadiget ud. (Lige umiddelbart kunne jeg kun se nogle ridser på topboksen og et par huller i højre styrluffe + højre sidespejl var blevet slået løs) Håber jeg har ret :o)

 Så, der var ikke andet at gøre end at få ringet til Tophjælp og få Dansk Autohjælp til at hente mc'en. Mens jeg stod der og ventede begyndte jeg at blive øm i nakken, skuldrene og lænden. Fedt - not.

 Da mc'en var blevet afhentet for at blive kørt på værksted (Så kan den jo passende få sit 1000 kms serviceeftersyn samtidig - har lige rundet de 1200 km) og jeg kommet hjem, begyndte jeg at få endnu mere ondt, og så var der jo ikke andet for end at få fat i en taxa og blive kørt til skadestuen, bare for en sikkerheds skyld.

 Der kunne jeg så heldigvis få at vide, at jeg "kun" havde forstrukket musklerne/senerne i nakke, skuldre og lænd og derfor "blot" ville være øm de næste par dage. Jeg skulle dog nok regne med at det ville gøre noget mere ondt i morgen - så årets første sygedag er altså en realitet - ØV!

 Må så trøste mig ved tanken om, at jeg får juleferie en dag tidligere - og så må jeg senere finde ud af, hvordan pokker jeg så får båret mig ad med at få købt de sidste 5 julegaver...!

 Bortset fra en gedigen ømhed, så er humøret nu okay og jeg glæder mig til at få min motorcykel tilbage - så snart er jeg ude og køre igen :o)

... og jeg nåede det lige...

... at slippe for sneen - i dag, altså!

 Havde en del ærinder på hjemvejen (4 i alt) så hjemturen tog 2 timer, mod sædvanligvis 45 min. Da jeg kom ud til mc'en for at køre hjem efter sidste ærinde, begyndte det at sne (UF!!!).

Heldigvis kun let sne, der ikke generede på køreturen hjem. Til gengæld nåede jeg også kun lige hjem, før det virkelig gav sig til at sne. Det er på sin vis ganske hyggeligt at sidde indenfor, mens sneen lægger sig som en dyne udenfor - men når jeg nu ved at jeg skal ud og åbenbart køre i sne i morgen tidlig, så er begejstringen godt nok til at overse.

Det var skisme rigeligt med de spejlglatte veje i morges! Behøver ikke det der hvide stads for at gøre køreturen mere spændende...!

Og det var så den søndag

De sidste par timer blev forøvrigt slet ikke tilbragt på sofaen med en bog, men derimod foran PC'en, da jeg i et pludseligt opstået anfald af klarsyn (!) kom i tanker om, at jeg da vist hellere lige måtte forberede noget undervisning til i morgen, hvor jeg har 5 timer engelsk med min klasse! *G*

Det er ikke sådan lige at vænne sig til atter at skulle lave forberedelse, når nu man ikke har undervist eleverne de sidste 4 uger*.

Heldigvis er vi jo i gang med et af mine yndlingstemaer; Jack the Ripper, så det tog ikke så lang tid som frygtet at få planlagt undervisningen ;o)

I anledningen af den tilstundende jul slutter vi forøvrigt dagen af med Dickens' "Et juleeventyr". Tirsdag har jeg også 5 timer, men uden forberedelse :o)

Onsdag er der juleafslutning med eleverne og derefter julefrokost og eftersom jeg ikke tilhører kategorien af "Jeg-skal-bare-være-stinkende-beruset-og-te-mig-åndssvagt-til-julefrokosten-folk", så regner jeg da med at være hjemme omkring 19-20 tiden onsdag aften - håber i den forbindelse at vejret arter sig rimeligt til mckørsel, dvs. ikke al for megen sne og ej heller spejlglatte veje - og så har jeg ferie! HURRA! Nå, jeg vil i seng. Godnat :o)

 *Elever i folkeskolens 9. og 10. klasse kan prøve at følge undervisningen på enten teknisk skole, handelsskolen eller i gymnasiet i en periode. Ordningen kaldes Brobygning, og den skal give en introduktion til den eller de uddannelser, eleverne kunne tænke sig at fortsætte med efter folkeskolen. ...

Hvor blev tiden mon af?

Endnu en gang har jeg præsteret at tilbringe en søndag med at lave "ingenting", så dagen bliver en af de (mange) dage, der bare skal glemmes.

 Stod ellers rimelig tidligt op (9.15) for "at få noget ud af dagen..." og hvad skete der så lige? Okay, jeg har rengjort badeværelset, vasket tøj, vasket op, købt ind, lavet mad, læst weblogs...men det er ikke just at foretage sig noget - i min bog.

 Faktisk føles det som om det er ved at være rigtig lang tid siden, jeg har haft en oplevelsesrig dag (Og det på trods af, at det er kun 9 dage siden jeg kom hjem fra en utrolig oplevelsesrig og spændende tur til Island ...men den "gælder" ligesom ikke, da den foregik udenlands) og samtidig er jeg bare så træt, så træt og skal minimum have 9-10 timers søvn om natten for at kunne fungere bare nogenlunde til hverdag - hvilket igen betyder, jeg går i seng senest kl 21-21.30 og ergo får endnu mindre ud af en dag *G*

Selvom jeg kan sove hele tiden, fejler humøret nu ikke noget, jeg er hverken trist eller ked - bare TRÆT *G* Måske er det en form for juletræthed, der er ved at snige sig ind på mig?

Det er nu ellers ikke fordi jeg overhovedet har beskæftiget mig særlig meget med årets jul indtil videre (Har blot en enkelt nisse stående, har kun købt nogle af julegaverne, været til 1 ud af 2 julefrokoster, samt set alle 24 afsnit af Vinterbyøster *G* ) så kan vel næppe snakke om juletræthed. men hvad kan det så skyldes? Måske årstiden?

Jeg er bare ikke den store tilhænger af vinter, i hvert fald ikke vinter i Danmark - det er som om det er noget nemmere at klare sne og kulde, når det foregår i udlandet, som f.eks. Norge eller Island. Det er noget mere ubehageligt, trist og kedeligt med sne og kulde, når det er hverdag (også selvom jeg har en vintermc! *G*) og man skal ud i morgentrafikken med glatte veje og tumpede bilister...!

Jeg trives nu en gang bedst, når det er lyst når jeg står op, og lyst når jeg kommer hjem fra job og det samtidig er grønt omkring mig - derfor er det heller ingen overraskelse, at maj måned er min absolutte favoritmåned - i det hele taget elsker jeg foråret - så måske jeg bare skulle grave mig ned og vente på, kalenderen siger marts?

Na, det går nok heller ikke, medmindre jeg har i sinde at opgive mit job - og det har jeg altså ikke ;o) Trøster mig med at dagene snart bliver længere igen - omend det ikke kan mærkes sådan rigtigt før en gang i starten af marts - men i det mindste går det så den rigtige vej :o)

Nå, tror jeg vil smide mig på sofaen med en bog og læse indtil det bliver sengetid - om et par timer.

Godt der stadig er 14 dage til nytårsaften

Jeg har nemlig stadig ingen anelse om, hvad jeg skal fortære denne sidste aften i året. Godt nok gør jeg ikke noget særligt ud af nytårsaften, den bliver for det meste tilbragt foran tv/dvd eller PC'en, men maden denne aften plejer jeg, trods alt, at gøre noget ud af.

Sidste år fik jeg ovnbagt hokifilet, som smagte rigtig godt, men jeg ved nu ikke, om det også bliver til fisk i år. Lige nu har jeg ikke lyst til fisk, så det er ret sandsynligt, at det bliver til noget helt andet i stedet for. F.eks rijstaffel; Det smager supergodt og ser festligt ud.

Men som sagt, der er heldigvis stadig 13 dage at beslutte sig i :o) Ved du, hvad du skal have at spise nytårsaften?

Ikke på vilkår...

... om jeg gider lave noget som helst i dag - andet end at ligge på sofaen og enten læse eller glo film/tv. Jeg er bare træt og ser frem til snart at få juleferie.

Har undervisning mandag-onsdag og derefter er der lige en julefrokost, der skal overstås - og så har jeg juleferie - Okay, skal lige have købt julegaver...men ellers... :o) Hvor jeg dog glæder mig!

Nostalgi så det batter!

Så snart dette indlæg er postet, vil jeg smide mig i sofaen, tænde DVD'en og gense Vinterbyøster for første gang i 29 år!!! :o)

Jeg var vild med den julekalender (Desværre kun vist 2 gange; i 1973 og 1976). Til gengæld har de vist Jullerup Færgeby 4 gange i alt - 3 gange for meget efter min smag -

Vinterbyøster (med en vrissen Stempelquist) og Kikkebakke Boligby (med en aldeles pragtfuld Gniske) var/er helt klart mine favoritter blandt alle DR's julekalendre.

SMS fra elever

Kan se hos Many, at jeg ikke er den eneste, der modtager SMS fra elever.

For det meste drejer de sig om, hvilke lektier det nu lige var de havde for... (Har ellers flere gange fortalt dem om nytteværdien af at have en lektiebog - og bruge den til formålet!) Tsk tsk.

Dengang jeg gav dem nummeret, påpegede jeg også vigtigheden af, at de huskede at skrive deres navn i beskeden, da jeg ellers ikke ville ane, hvem beskeden var fra.

En af mine elever skulle så lige spille smart - og en aften fik jeg en SMS uden navn.

Jeg skrev så tilbage:

  "Flot - ingen afsender!" 

 Der gik ca. 1 minut, så fik jeg svar:

"Jeg er da selvfølgelig din sejeste elev!!!" 

 Med et grin sendte jeg følgende svar:

 "Så kender jeg dig ikke, for jeg har overhovedet ingen seje elever! ;-)" 

Så gik der lige et par minutter før jeg fik et totalt "usejt" svar:

  "Jamen, det er altså bare mig XXX. " 

 ....og jeg morede mig kosteligt :o)

Det kan du altså ikke være bekendt, Patricia!

For syv Søren da også! Kom desværre til at læse Patricias blog her til aften. Det skulle jeg bare aldrig have gjort!!!

Nu hænger jeg skisme igen på nettet og spiller Samorost - denne gang 2'eren, som er akkurat lige så vanedannende som 1'eren......*suk* *G*

Bláa Lónið - Den blå lagune

Fredag (9.12) var hjemrejsedag.

 Vi tog afsted fra hotellet kl. 9.15, så vi var i god tid. Vi skulle nemlig nå at aflægge "Den blå Lagune" et besøg, inden vi fløj fra Keflavik.

 "Den blå Lagune" ligger inde mellem nogle kæmpestore, meget råt udseende lavamarker og mens mine kolleger hoppede i det lune vand, fik jeg taget en hulens bunke billeder og film - lige indtil både det ene og det andet kamera løb tør for batteri - hvilket aldeles ikke var planlagt :o(
 
 Mens mine kolleger klædte om til badetøj fik jeg et par billeder af en næsten mennesketom lagune :o)
 
 Der var bygget en udsigtsplatform ret højt oppe (uden sikkerhedshegn, selvfølgelig!) så der måtte jeg naturligvis også op for at tage billeder.
 
 Oppe fra udkigsplatformen kunne man se lavamarker så langt øjet rakte:
 
Ca. ½ time før afgang gik jeg ud mod parkeringspladsen for at nå at finde et par lavasten til at tage med hjem... og opdagede så, at vejret pludselig havde forandret sig:
 
... 3 minutter efter piskede haglene ned - hurra for den overdækkede informationstavle, hvor jeg kunne stå i ly :o)
 
Jeg fik fundet nogle lavasten - for bygen varede heldigvis kun 5 minutter. Ved 12-tiden kørte vi så til Keflavik og lettede fra Island kl. ca. 14.40.

 Flyveturen til København tog kun 2 ½ timer (mod 3 timer på vejen derop) - og så gik der selvfølgelig ged i den resterende del af hjemturen...! Hvad andet kan man forvente, når vi snakker om DSB? *G*

Naturligvis kom turen fra Kastrup og hjem til at vare lidt længere end flyveturen fra Island til Danmark! Mit tog var jo - selvfølgelig - kørt 8 min. før jeg ankom Hovedbanegården og derfor kunne jeg få lov til at vente 52 min. på det næste....!

Det sker sjovt nok aldrig, at jeg ankommer Hovedbanegården 8 min FØR mit tog afgår...!

Det må være Murphy, der er på spil igen igen! Nu er det jo ikke det allermorsomste at sidde og vente på en kold perron i så lang tid, når man allerhelst bare vil hjem, men tiden gik da heldigvis, så da kl. var ca. 21.00 kunne jeg endelig træde ind ad døren herhjemme - en utrolig, fantastisk, pragtfuld etc. etc. kæmpeoplevelse rigere :o)

Perlan og Sagamuseet

Efter at være kommet ned fra kirketårnet, satte jeg kursen mod Perlan.

Det viste sig, at være noget af en opgave at finde vejen derover. Eftersom Perlan ligger på det andethøjeste punkt i Reykjavik, var det ikke noget problem at finde retningen... men at finde vejen derover var straks noget mere vanskeligt. Islændingene er ikke dem, der bruger mange ressourcer på skiltning; "Hvorfor i alverden sætte skilte op, vi ved jo godt hvad vej vi skal", lader til mere at være reglen end undtagelsen :o)

Nå, men jeg begav mig afsted - og det første stykke vej var nemt nok, ingen problemer der - og så gik det lige pludselig ikke særlig nemt; Jeg befandt mig i vejkanten af en meget trafikeret vej og selvfølgelig var der ikke noget fortov ("Hvad skal vi med fortove? Vi kører jo bil!") med andre stærkt trafikerede veje både over, under og ved siden af den - Ikke noget under dette trafikknudepunkt vist kaldes for "Kringlen"......hm....!.

Den omtalte vej var det heller ikke muligt at krydse, da der var opsat hegn i midterrabatten - og jeg kunne godt regne ud, at den skulle krydses, eftersom jeg kunne se Perlan ovre på den anden side... Jeg begyndte at gå langs vejkanten - helt ude i siden, for islændingene kører stærkt! - og med ét kunne jeg i det fjerne se en lysregulering.....ah!! Dér kan jeg krydse vejen.

Jeg fik endelig krydset vejen og bevægede mig så igennem en gade, der endte i et T-kryds, hvor den tværgående vej lå parallelt med den større vej jeg skulle ud på...umiddelbart kunne jeg dog ikke se, hvordan i alverden jeg skulle bære mig ad med at komme over på den større vej, så jeg valgte at dreje til højre og så håbe på at finde en mulighed.

 Lykken står åbenbart den kække bi, for jeg havde ikke gået meget mere end 100 m, da jeg opdagede en lillebitte sti, der så ud til at gå ud til den større vej, så den fulgte jeg - og voilá var jeg på den vej, jeg ønskede :o)

Nu var der så blot lige det problem, at jeg ikke umiddelbart kunne se hvordan i alverden jeg skulle komme op til Perlan, som lå på min højre side, for også her glimrede fortovene ved deres fravær - og trafikken var ikke mindre tæt.

Jeg besluttede i det mindste at krydse vejen (Der var trods alt et lyskryds!) for så at se, om ikke en mulighed ville dukke op. Som sagt, så gjort.

Da jeg nåede over på den anden side, opdagede jeg noget, der lignede en hestesti opad den bakke, hvor Perlan lå øverst. Den besluttede jeg at følge - og så gik det ellers opad.

 Undervejs vendte jeg mig om af og til og fik en flot udsigt over byen, jo højere jeg kom op.

Endnu en gang stod lykken den kække bi, for jeg nåede faktisk op til Perlan - godt nok bagsiden af den, men ved at skræve henover et par sten, nåede jeg ud på parkeringspladsen og kunne så gå halvvejs rundt om bygningen indtil jeg nåede indgangen.
I lutter glæde over endelig at være nået op til Perlan - endda i god tid (kl. var kun 11.50 og Sagamuseet åbnede først kl. 12) glemte jeg helt at få fotograferet Perlan, men jeg fik da taget et billede af de skulpturer, der stod til venstre for indgangen :o)

Mens jeg ventede på at museet åbnede, fik jeg tid til at kigge lidt nærmere på bygningens indre; i kælderetagen var der en geyser (mere eller mindre kunstig) men flot var den nu alligevel. Den kom dog slet ikke i nærheden af Strokkur, hverken hvad angik skønhed eller voldsomhed.

På 4. sal var der en souvenirbutik, hvor jeg så fik de sidste par minutter til at gå, førend Saga Museet endelig åbnede. Museet var meget mindre end jeg havde regnet med, så det var set på lidt over 1 time.

Det var dog stadig meget interessant for sådan en historiefreak som mig, så jeg var ikke spor skuffet over dets lidenhed. Efter en hyggelig snak med hende, der arbejdede der - og efter anskaffelsen af bogen om museet og CD'en med fortællingerne, samt en imitation af en af de gamle håndskrifter - forlod jeg Perlan for at bevæge mig ned til centrum igen.... og gik direkte ud i en piskende regn! 

Islændingene siger "Hvis du ikke kan lide vejret, så vent et øjeblik" - men vejret ændrede sig nu ikke til det bedre, så jeg kunne lige så godt forsøge at finde ned til et busstoppested.

Med hovedet bøjet for ikke at få de nålespidse dråber i ansigtet mere end højst nødvendigt, begyndte jeg at gå nedad. Det var næsten komplet umuligt at se noget, vinden hev og sled i mig mens regnen piskede ned.

Inden der var gået 2 minutter var min manke gennemblødt - men det kunne nu alligevel ikke ødelægge mit humør. På sin vis fandt jeg det ret fedt at opleve så voldsomt et vejr, omend den våde manke dog gav mig betænkeligheder; jeg ville jo nødig blive forkølet.

Vådt hår eller ej; jeg kunne ikke lade være med at gå og smågrine, mens jeg stred mig ned mod busstoppestedet.

Der kunne jeg så få lov til at vente i 20 minutter på en bus, for der var selvfølgelig lige kørt en bus for næsen af mig *G* Jeg stod dog i rimelig ly i skuret, så det gik.

Jeg tog bussen ned til den centrale busholdeplads og gik så atter ned ad Laugavegur, i den silende regn. Heldigvis holdt mine støvler mine fødder varme og tørre og de forede bukser blev kun våde på ydersiden.

Jakken holdt selvfølgelig både vind og vand ude - det er jo en Dainesejakke :o)) Så det var kun manken der blev våd og kold.

Efter at have shoppet i endnu en boghandel og en turistshop, besluttede jeg mig for at tage en taxa hjem til hotellet, for nu ville jeg altså hjem inden mine bøger og kameraer i tasken tog skade af alt det vand. Jeg havde ellers tænkt mig at gå langs bugten hjem, men den oplevelse må vente til en anden gang.

Reykjavik - Halgrimskirkja

Om torsdagen (d. 8.12.) havde vi fri indtil kl. 16.

Nogle af mine kolleger tog ud for at ride på islandske heste og andre havde lejet en bil for at køre rundt på egen hånd.

 Jeg havde derimod besluttet mig for at ville se Reykjavik og Saga Museet, når nu det ikke blev til noget med den snescooter-tur jeg allerhelst ville have prøvet. Dagen startede - som sædvanlig - med at være ualmindelig mørk og desuden p...... det ned, for nu at sige det mildt!

Da jeg var klar til at tage afsted ved 9.15 tiden var det dog heldigvis holdt op med at regne. Det var ret underligt at gå ad Borgatún mod centrum kl. godt halv 10 om formiddagen - og det så samtidig var så mørkt, som var det midt om natten: Ved halv ellevetiden begyndte det dog endeligt at lysne, men da der var mange skyer, virkede Reykjavik dog temmelig "grumset".

Efter ca. 20 minutters rask gang nåede jeg til byens "Strøget" = Laugavegur (lige bortset fra at biler altså godt måtte køre der) og kunne få nogle butiksvinduer at kigge på i stedet for kedelige bygninger.

Langt de fleste forretninger åbnede først mellem 10 og 11, men heldigvis var der en boghandel, der allerede havde åbnet, så jeg kunne komme ind og få varmen lidt inden min videre færd.

Efter at have kigget på bøger et stykke tid - og erhvervet mig en enkelt bog om Island, gik jeg videre ned ad Laugevegur og drejede så opad Skólavörðustígur for at komme op til Hallgrimskirkja - Og nej, den er ikke opkaldt efter Halgrim fra "Ørnen" ;o) - som ligger for enden af gaden:

 Da jeg nåede op til kirken var jeg ved at blive blæst omkuld. Her på byens højeste punkt skal jeg da lige love for det blæste en halv pelikan; det var næsten umuligt at holde mine kameraer stille, så en hel del af mine billeder blev desværre temmelig slørede.

 Det grumsede lys vanskeliggjorde forøvrigt også fotograferingen, så gik det noget nemmere med at filme.
  Halgrimskirkjan

Efter at have filmet og fotograferet udenfor i den stride blæst, var det dejligt at komme i læ i kirken. Jeg slap dog ikke for blæsten ret længe, for efter at have betalt hvad der svarer til 35 DKK, kunne jeg tage elevatoren op i tårnet.

Det er meget muligt, at det blæste voldsomt nede på pladsen, men det var da ingenting i forhold til oppe i tårnet ;o)
Heldigvis tog murene temmelig meget af for blæsten, så det var muligt for mig at nyde den smukke udsigt over Reykjavik:

Hotellet

Det var ikke fordi, der som sådan var noget galt med vores hotel: Hotel Cabin. Men det ville nu ikke have gjort noget, hvis det havde ligget noget tættere på byens centrum end det gjorde.

De omkringliggende bygninger var mildest talt kedelige at se på: kontor- og boligbygninger. Til gengæld fejlede udsigten dog ikke noget - i hvert fald ikke den fra mit vindue:

Golden Circle Express - Kerið

 Jeg har stået på kanten af en vulkan!

Okay, den var udslukt, men alligevel! :o)

 Det var en ærefrygtindgydende fornemmelse - for første gang i mit liv - at stå og kigge ned i et vulkankrater - udslukt eller ej! Selvom den er udslukt, ved man jo aldrig om den pludselig skulle finde på at komme til live igen, mens man står på kanten af den...!

 Her ved Kerið var der overhovedet ikke opsat sikkerhedshegn, så man kunne komme lige så tæt på kanten, som man havde lyst til.

Jeg holdt mig dog på 1½-2 meters afstand af kanten, jeg skulle ikke risikere at miste fodfæstet og styrte ned i søen....uf!

 Kerið var endnu en fantastisk flot naturoplevelse, som det er umuligt at beskrive fyldestgørende - den skal simpelthen opleves! Udsigten fra Kerið's kant var også aldeles fantastisk: Efter vi havde beundret Kerið gik turen så hjem til hotellet i Reykjavik.

Vi var alle godt trætte og fyldt med indtryk fra dagens oplevelser, så det var ikke nemt pludselig at skulle "tænke skole" fra 16-19.30 - men vi kom da igennem mødet :o)

Golden Circle Express - Laugarvatn

Fra Gullfoss gik turen atter mod Reykjavik.

Det var faktisk meningen, at vi skulle have været forbi þingvellir (Tingsletten), men da vi nåede afkørslen dertil, var den afspærret pga. tilisede veje. Så den må jeg se en anden gang.

I stedet for þingvellir gjorde vi så holdt ved to andre seværdigheder.

 Det første sted var Laugarvatn - 38 km fra Gullfoss og 100 km fra Reykjavik - endnu et sted med varme kilder, hvor der også forefindes et naturligt dampbad (Gufubad) og hvor vandet i søen er lunt, i hvert fald inde ved kanten, om det også er det længere ude, skal jeg ikke kunne sige - men mon ikke? 

Søens bred består af små lavasten, slebet runde af vandet. Desuden er de varme; man skal derfor ikke stikke sine fingre for langt ned imellem dem, så risikerer man at brænde nallerne - bogstavelig talt ;o) Efter dette korte ophold, var det så på tide at komme videre. Den skrånende vej op til hovedvejen var belagt med et 2 cm lag is, så det var vældig betryggende, at bussens dæk var pigdæk :o)

Island 6.-9. december 2005

ISLAND
6.-9. december 2005

Island er intet mindre end fantastisk!!!
... hvis man altså er til aldeles hensynsløs, rå og barsk natur - og det er jeg :o)

   

På vej til geyserne.

   

En lille geyser, jeg ikke så springe - men vandet kogte nu alligevel ret pænt :o)

   

Geyseren Strokkur som sprang 2 gange hvert 5.-7. minut.  

 

Onsdag d. 7. december 2005
Golden Circle Express

Hveragerði

Golden Circle Express er navnet på den 6 timers rundtur vi havde om onsdagen.
Vi kørte fra hotellet 9.30. Det var stadig mørkt - mod øst kunne vi dog ane, at det lysnede ;o) 

Dagslys er der dog ikke meget af i Island på denne årstid. Det blev "lyst" omkring kl. elleve, alt efter vejret og ved halv fire tiden var det så ved at være mørkt igen. 

Vores første stop var i byen Hveragerði, som er kendt for sine drivhuse - opvarmet af de varme kilder i området - hvilket muliggør dyrkning af bananer, appelsiner, eksotiske blomster m.m. 

Desværre kørte vi kun forbi de store drivhuse, så dem fik jeg ingen billeder af, men var nu også ganske godt tilfreds med omgivelserne, der hvor vi holdt pause; dejlig rå og barsk natur.

   

Efter 15 min. pause kørte vi så videre mod Geyserne. Undervejs passerede vi vejen til Skálholt, som var Islands første bispesæde. Det var også her Reformationen vandt sin endelige sejr. 

Islands sidste katolske biskop - Jón Arason - kæmpede voldsomt imod Reformationen - og havde folket bag sig. Derfor så reformatorerne (=danskerne!) åbenbart ingen anden udvej end at halshugge ham og to af hans sønner - og det gjorde de så i Skálholt - i 1550. 

Det kan næppe undre, at Jón Arason derefter blev anset som Islands første frihedshelt.  

Geysir-området

 Næste stop på turen var Geysir-området. Det var en helt fantastisk oplevelse, at se den største aktive geysir Strokkur springe 2 gange hvert 5.-7. minut. Det kan faktisk slet ikke beskrives - det skal opleves!

 

 

 

 

   

Vi var ved området ved halv 12 tiden - og fik endda en smule solskin, okay, vi ville have haft solskin, hvis ikke skyerne hele tiden havde dækket for solen! *G*

 

 

   

... og nej, det er ikke aften - kl. er godt og vel 12!

Efter en halv times ophold ved Geyserne var det atter på tide at komme videre - en utrolig oplevelse rigere :o)

Langjökull

Næste stop var der faktisk to seværdigheder. Den første var dog længere væk end vi kunne nå at gå, så den blev kun betragtet på afstand. Det var dog stadig et imponerende syn.

 

   

Efter at have betragtet gletcheren Langjökull med lavamarkerne foran, gik vi videre ned ad en mere eller mindre tiliset trætrappe for at se den anden seværdighed på stedet. 

Gullfoss

Som nævnt i forrige indlæg gik turen ned til den anden seværdighed nedad en trætrappe, der til tider var temmelig glat. Så det var om at gå forsigtigt. Turen ned blev dog ikke gjort nemmere af vinden; det stormede med 19 m/s! 

Jeg var vældig glad for at have købt mig et pandebånd af islandsk uld i Hveragerði -
ellers var mine ører da frosset af ;o)

 

  Mere eller mindre tilsneede lavamarker.

   

Nå, men vi kom da ned ad trappen uden uheld - og der mødte os et helt fantastisk, formidabelt, smukt, betagende, utroligt (fortsæt selv listen!) syn: GULLFOSS:

 

 

   

Billederne yder slet ikke Gullfoss den fulde retfærdighed. 

De giver kun et mangelfuldt indtryk af, hvor totalt breathtaking - og det skyldtes ikke kun de 19 m/s ;o) - det var at stå og kigge på elven Hvitá, der styrter 32 meter ned i en 70 m dyb og 2,5 km lang kløft.

   

Lige bortset fra enkelte steder, så er langt de fleste seværdigheder i Island kendetegnet ved, at der ikke er opsat sikkerhedshegn. Man kunne sagtens gå meget længere ned og komme endnu tættere på vandfaldet, gå tættere på kanten, belagt med is...... og så kunne rejsen meget vel være sluttet lige dér! 

Kort sagt; man skal bruge sin sunde fornuft og undlade dumdristige manøvrer, når man er på sight-seeing i Island.

   

Jeg kan faktisk godt lide, at der ikke er opstillet diverse sikkerhedsforanstaltninger over det hele. Rigtig mange steder i verden er naturoplevelser skæmmet af diverse stilladser, reb etc., etc. 

Sådan er det som sagt ikke i Island - og det er formodentlig også en af grundene til, jeg er så vild med den islandske natur; den er uspoleret og man føler virkelig, hvor lille og ubetydelig mennesket er. 

Efter at have været ude i den stride blæst i en halv times tid, var det rigtig dejligt atter at kunne sætte sig ind i en varm bus og blive fragtet videre.

Fra Gullfoss gik turen atter mod Reykjavik. Det var faktisk meningen, at vi skulle have været forbi þingvellir (Tingsletten), men da vi nåede afkørslen dertil, var den afspærret pga. tilisede veje. Så den må jeg se en anden gang. I stedet for þingvellir gjorde vi så holdt ved to andre seværdigheder. 

Laugarvatn

Det første sted var Laugarvatn - 38 km fra Gullfoss og 100 km fra Reykjavik - endnu et sted med varme kilder, hvor der også forefindes et naturligt dampbad (Gufubad) og hvor vandet i søen er lunt, i hvert fald inde ved kanten, om det også er det længere ude, skal jeg ikke kunne sige - men mon ikke? 

Søens bred består af små lavasten, slebet runde af vandet. Desuden er de varme; man skal derfor ikke stikke sine fingre for langt ned imellem dem, så risikerer man at brænde nallerne - bogstavelig talt ;o)

 

 

   

Efter dette korte ophold, var det så på tide at komme videre. Den skrånende vej op til hovedvejen var belagt med et 2 cm lag is, så det var vældig betryggende, at bussens dæk var pigdæk :o) 

Kerið

Jeg har stået på kanten af en vulkan! Okay, den var udslukt, men alligevel! :o) 

Det var en ærefrygtindgydende fornemmelse - for første gang i mit liv - at stå og kigge ned i et vulkankrater - udslukt eller ej! 

Selvom den er udslukt, ved man jo aldrig om den pludselig skulle finde på at komme til live igen, mens man står på kanten af den...! 

Her ved Kerið var der overhovedet ikke opsat sikkerhedshegn, så man kunne komme lige så tæt på kanten, som man havde lyst til. Jeg holdt mig dog på 1½-2 meters afstand af kanten, jeg skulle ikke risikere at miste fodfæstet og styrte ned i søen....uf! 

Kerið var endnu en fantastisk flot naturoplevelse, som det er umuligt at beskrive fyldestgørende - den skal simpelthen opleves!

 

   

Udsigten fra Kerið's kant var også aldeles fantastisk:

   

Efter vi havde beundret Kerið gik turen så hjem til hotellet i Reykjavik. 

Vi var alle godt trætte og fyldt med indtryk fra dagens oplevelser, så det var ikke nemt pludselig at skulle "tænke skole" fra 16-19.30 - men vi kom da igennem mødet :o) 

Hotellet

Det var ikke fordi,der som sådan var noget galt med vores hotel: Hotel Cabin. 

Men det ville nu ikke have gjort noget, hvis det havde ligget noget tættere på byens centrum end det gjorde. De omkringliggende bygninger var mildest talt kedelige at se på: kontor- og boligbygninger. 

Til gengæld fejlede udsigten dog ikke noget - i hvert fald ikke den fra mit vindue:

 

   

Reykjavik - Halgrimskirkja

Om torsdagen (d. 8.12.) havde vi fri indtil kl. 16. Nogle af mine kolleger tog ud for at ride på islandske heste og andre havde lejet en bil for at køre rundt på egen hånd. 

Jeg havde derimod besluttet mig for at ville se Reykjavik og Saga Museet, når nu det ikke blev til noget med den snescooter-tur jeg allerhelst ville have prøvet. 

Dagen startede - som sædvanlig - med at være ualmindelig mørk og desuden p...... det ned, for nu at sige det mildt! Da jeg var klar til at tage afsted ved 9.15 tiden var det dog heldigvis holdt op med at regne. 

Det var ret underligt at gå ad Borgatún mod centrum kl. godt halv 10 om formiddagen - og det så samtidig var så mørkt, som var det midt om natten:

   

Ved halv ellevetiden begyndte det dog endeligt at lysne, men da der var mange skyer, virkede Reykjavik dog temmelig "grumset". 

Efter ca. 20 minutters rask gang nåede jeg til byens "Strøget" = Laugavegur (lige bortset fra at biler altså godt måtte køre der) og kunne få nogle butiksvinduer at kigge på i stedet for kedelige bygninger. 

Langt de fleste forretninger åbnede først mellem 10 og 11, men heldigvis var der en boghandel, der allerede havde åbnet, så jeg kunne komme ind og få varmen lidt inden min videre færd. 

Efter at have kigget på bøger et stykke tid - og erhvervet mig en enkelt bog om Island, gik jeg videre ned ad Laugevegur og drejede så opad Skólavörðustígur for at komme op til Hallgrimskirkja - Og nej, den er ikke opkaldt efter Halgrim fra "Ørnen" ;o) - som ligger for enden af gaden:

   

Da jeg nåede op til kirken var jeg ved at blive blæst omkuld. Her på byens højeste punkt skal jeg da lige love for det blæste en halv pelikan; det var næsten umuligt at holde mine kameraer stille, så en hel del af mine billeder blev desværre temmelig slørede. 

Det grumsede lys vanskeliggjorde for øvrigt også fotograferingen, så gik det noget nemmere med at filme.

   

Halgrimskirkjan 

Efter at have filmet og fotograferet udenfor i den stride blæst, var det dejligt at komme i læ i kirken. 

Jeg slap dog ikke for blæsten ret længe, for efter at have betalt hvad der svarer til 35 DKK, kunne jeg tage elevatoren op i tårnet. 

Det er meget muligt, at det blæste voldsomt nede på pladsen, men det var da ingenting i forhold til oppe i tårnet ;o) Heldigvis tog murene temmelig meget af for blæsten, så det var muligt for mig at nyde den smukke udsigt over Reykjavik:

 

   

Perlan og Sagamuseet

Efter at være kommet ned fra kirketårnet, satte jeg kursen mod Perlan. 

Det viste sig, at være noget af en opgave at finde vejen derover. Eftersom Perlan ligger på det andethøjeste punkt i Reykjavik, var det ikke noget problem at finde retningen... men at finde vejen derover var straks noget mere vanskeligt.

   

Islændingene er ikke dem, der bruger mange ressourcer på skiltning; "Hvorfor i alverden sætte skilte op, vi ved jo godt hvad vej vi skal", lader til mere at være reglen end undtagelsen :o) 

Nå, men jeg begav mig afsted - og det første stykke vej var nemt nok, ingen problemer der - og så gik det lige pludselig ikke særlig nemt; Jeg befandt mig i vejkanten af en meget trafikeret vej og selvfølgelig var der ikke noget fortov ("Hvad skal vi med fortove? Vi kører jo bil!") med andre stærkt trafikerede veje både over, under og ved siden af den - Ikke noget under dette trafikknudepunkt vist kaldes for "Kringlen"......hm....!.  

Den omtalte vej var det heller ikke muligt at krydse, da der var opsat hegn i midterrabatten - og jeg kunne godt regne ud, at den skulle krydses, eftersom jeg kunne se Perlan ovre på den anden side... 

Jeg begyndte at gå langs vejkanten - helt ude i siden, for islændingene kører stærkt! - og med ét kunne jeg i det fjerne se en lysregulering.....ah!! Dér kan jeg krydse vejen. 

Jeg fik endelig krydset vejen og bevægede mig så igennem en gade, der endte i et T-kryds, hvor den tværgående vej lå parallelt med den større vej jeg skulle ud på...umiddelbart kunne jeg dog ikke se, hvordan i alverden jeg skulle bære mig ad med at komme over på den større vej, så jeg valgte at dreje til højre og så håbe på at finde en mulighed. 

Lykken står åbenbart den kække bi, for jeg havde ikke gået meget mere end 100 m, da jeg opdagede en lillebitte sti, der så ud til at gå ud til den større vej, så den fulgte jeg - og voilá var jeg på den vej, jeg ønskede :o) 

Nu var der så blot lige det problem, at jeg ikke umiddelbart kunne se hvordan i alverden jeg skulle komme op til Perlan, som lå på min højre side, for også her glimrede fortovene ved deres fravær - og trafikken var ikke mindre tæt. Jeg besluttede i det mindste at krydse vejen (Der var trods alt et lyskryds!) for så at se, om ikke en mulighed ville dukke op. Som sagt, så gjort. 

Da jeg nåede over på den anden side, opdagede jeg noget, der lignede en hestesti opad den bakke, hvor Perlan lå øverst. Den besluttede jeg at følge - og så gik det ellers opad. Undervejs vendte jeg mig om af og til og fik en flot udsigt over byen, jo højere jeg kom op.

   

Endnu en gang stod lykken den kække bi, for jeg nåede faktisk op til Perlan - godt nok bagsiden af den, men ved at skræve henover et par sten, nåede jeg ud på parkeringspladsen og kunne så gå halvvejs rundt om bygningen indtil jeg nåede indgangen.

   

I lutter glæde over endelig at være nået op til Perlan - endda i god tid (kl. var kun 11.50 og Sagamuseet åbnede først kl. 12) glemte jeg helt at få fotograferet Perlan, men jeg fik da taget et billede af de skulpturer, der stod til venstre for indgangen :o) 

Mens jeg ventede på at museet åbnede, fik jeg tid til at kigge lidt nærmere på bygningens indre; i kælderetagen var der en geyser (mere eller mindre kunstig) men flot var den nu alligevel. Den kom dog slet ikke i nærheden af Strokkur, hverken hvad angik skønhed eller voldsomhed. 

På 4. sal var der en souvenirbutik, hvor jeg så fik de sidste par minutter til at gå, førend Saga Museet endelig åbnede. 

Museet var meget mindre end jeg havde regnet med, så det var set på lidt over 1 time. Det var dog stadig meget interessant for sådan en historiefreak som mig, så jeg var ikke spor skuffet over dets lidenhed. 

Efter en hyggelig snak med hende, der arbejdede der - og efter anskaffelsen af bogen om museet og CD'en med fortællingerne, samt en imitation af en af de gamle håndskrifter - forlod jeg Perlan for at bevæge mig ned til centrum igen.... og gik direkte ud i en piskende regn! 

Islændingene siger "Hvis du ikke kan lide vejret, så vent et øjeblik" - men vejret ændrede sig nu ikke til det bedre, så jeg kunne lige så godt forsøge at finde ned til et busstoppested. 

Med hovedet bøjet for ikke at få de nålespidse dråber i ansigtet mere end højst nødvendigt, begyndte jeg at gå nedad. Det var næsten komplet umuligt at se noget, vinden hev og sled i mig mens regnen piskede ned. 

Inden der var gået 2 minutter var min manke gennemblødt - men det kunne nu alligevel ikke ødelægge mit humør. På sin vis fandt jeg det ret fedt at opleve så voldsomt et vejr, om end den våde manke dog gav mig betænkeligheder; jeg ville jo nødig blive forkølet. 

Vådt hår eller ej; jeg kunne ikke lade være med at gå og smågrine, mens jeg stred mig ned mod busstoppestedet. Der kunne jeg så få lov til at vente i 20 minutter på en bus, for der var selvfølgelig lige kørt en bus for næsen af mig *G* Jeg stod dog i rimelig ly i skuret, så det gik. 

Jeg tog bussen ned til den centrale busholdeplads og gik så atter ned ad Laugavegur, i den silende regn. Heldigvis holdt mine støvler mine fødder varme og tørre og de forede bukser blev kun våde på ydersiden. Jakken holdt selvfølgelig både vind og vand ude - det er jo en Dainesejakke :o)) Så det var kun manken der blev våd og kold. 

Efter at have shoppet i endnu en boghandel og en turistshop, besluttede jeg mig for at tage en taxa hjem til hotellet, for nu ville jeg altså hjem inden mine bøger og kameraer i tasken tog skade af alt det vand. 

Jeg havde ellers tænkt mig at gå langs bugten hjem, men den oplevelse må vente til en anden gang. 

Bláa Lónið - Den blå lagune

Fredag (9.12) var hjemrejsedag. Vi tog afsted fra hotellet kl. 9.15, så vi var i god tid. Vi skulle nemlig nå at aflægge "Den blå Lagune" et besøg, inden vi fløj fra Keflavik. 

"Den blå Lagune" ligger inde mellem nogle kæmpestore, meget råt udseende lavamarker og mens mine kolleger hoppede i det lune vand, fik jeg taget en hulens bunke billeder og film - lige indtil både det ene og det andet kamera løb tør for batteri - hvilket aldeles ikke var planlagt :o(

   

Mens mine kolleger klædte om til badetøj fik jeg et par billeder af en næsten mennesketom lagune :o)

   

Der var bygget en udsigtsplatform ret højt oppe (uden sikkerhedshegn, selvfølgelig!) så der måtte jeg naturligvis også op for at tage billeder.

   

Oppe fra udkigsplatformen kunne man se lavamarker så langt øjet rakte:

   

Ca. ½ time før afgang gik jeg ud mod parkeringspladsen for at nå at finde et par lavasten til at tage med hjem... og opdagede så, at vejret pludselig havde forandret sig:

   

... 3 minutter efter piskede haglene ned - hurra for den overdækkede informationstavle,
hvor jeg kunne stå i ly  :o)

   

Jeg fik fundet nogle lavasten - for bygen varede heldigvis kun 5 minutter. 

Ved 12-tiden kørte vi så til Keflavik og lettede fra Island kl. ca. 14.40. 

Flyveturen til København tog kun 2 ½ timer (mod 3 timer på vejen derop) - og så gik der selvfølgelig ged i den resterende del af hjemturen...! 

Hvad andet kan man forvente, når vi snakker om DSB? *G* Naturligvis kom turen fra Kastrup og hjem til at vare lidt længere end flyveturen fra Island til Danmark! Mit tog var jo - selvfølgelig - kørt 8 min. før jeg ankom Hovedbanegården og derfor kunne jeg få lov til at vente 52 min. på det næste....! Det sker sjovt nok aldrig, at jeg ankommer Hovedbanegården 8 min FØR mit tog afgår...! Det må være Murphy, der er på spil igen igen! 

Nu er det jo ikke det allermorsomste at sidde og vente på en kold perron i så lang tid, når man allerhelst bare vil hjem, men tiden gik da heldigvis, så da kl. var ca. 21.00 kunne jeg endelig træde ind ad døren herhjemme - en utrolig, fantastisk, pragtfuld etc. etc. kæmpeoplevelse rigere :o)

Jeg vil til Island igen, vil jeg!