Fredag (9.12) var hjemrejsedag.
Vi tog afsted fra hotellet kl. 9.15, så vi var i god tid. Vi skulle nemlig nå at aflægge "Den blå Lagune" et besøg, inden vi fløj fra Keflavik.
"Den blå Lagune" ligger inde mellem nogle kæmpestore, meget råt udseende lavamarker og mens mine kolleger hoppede i det lune vand, fik jeg taget en hulens bunke billeder og film - lige indtil både det ene og det andet kamera løb tør for batteri - hvilket aldeles ikke var planlagt :o(
Mens mine kolleger klædte om til badetøj fik jeg et par billeder af en næsten mennesketom lagune :o)
Der var bygget en udsigtsplatform ret højt oppe (uden sikkerhedshegn, selvfølgelig!) så der måtte jeg naturligvis også op for at tage billeder.
Oppe fra udkigsplatformen kunne man se lavamarker så langt øjet rakte:
Ca. ½ time før afgang gik jeg ud mod parkeringspladsen for at nå at finde et par lavasten til at tage med hjem... og opdagede så, at vejret pludselig havde forandret sig:
... 3 minutter efter piskede haglene ned - hurra for den overdækkede informationstavle, hvor jeg kunne stå i ly :o)
Jeg fik fundet nogle lavasten - for bygen varede heldigvis kun 5 minutter. Ved 12-tiden kørte vi så til Keflavik og lettede fra Island kl. ca. 14.40.
Flyveturen til København tog kun 2 ½ timer (mod 3 timer på vejen derop) - og så gik der selvfølgelig ged i den resterende del af hjemturen...! Hvad andet kan man forvente, når vi snakker om DSB? *G*
Naturligvis kom turen fra Kastrup og hjem til at vare lidt længere end flyveturen fra Island til Danmark! Mit tog var jo - selvfølgelig - kørt 8 min. før jeg ankom Hovedbanegården og derfor kunne jeg få lov til at vente 52 min. på det næste....!
Det sker sjovt nok aldrig, at jeg ankommer Hovedbanegården 8 min FØR mit tog afgår...!
Det må være Murphy, der er på spil igen igen! Nu er det jo ikke det allermorsomste at sidde og vente på en kold perron i så lang tid, når man allerhelst bare vil hjem, men tiden gik da heldigvis, så da kl. var ca. 21.00 kunne jeg endelig træde ind ad døren herhjemme - en utrolig, fantastisk, pragtfuld etc. etc. kæmpeoplevelse rigere :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar