Jeg har stået på kanten af en vulkan!
Okay, den var udslukt, men alligevel! :o)
Det var en ærefrygtindgydende fornemmelse - for første gang i mit liv - at stå og kigge ned i et vulkankrater - udslukt eller ej! Selvom den er udslukt, ved man jo aldrig om den pludselig skulle finde på at komme til live igen, mens man står på kanten af den...!
Her ved Kerið var der overhovedet ikke opsat sikkerhedshegn, så man kunne komme lige så tæt på kanten, som man havde lyst til.
Jeg holdt mig dog på 1½-2 meters afstand af kanten, jeg skulle ikke risikere at miste fodfæstet og styrte ned i søen....uf!
Kerið var endnu en fantastisk flot naturoplevelse, som det er umuligt at beskrive fyldestgørende - den skal simpelthen opleves! Udsigten fra Kerið's kant var også aldeles fantastisk: Efter vi havde beundret Kerið gik turen så hjem til hotellet i Reykjavik.
Vi var alle godt trætte og fyldt med indtryk fra dagens oplevelser, så det var ikke nemt pludselig at skulle "tænke skole" fra 16-19.30 - men vi kom da igennem mødet :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar