Golden Circle Express - Gullfoss

Som nævnt i forrige indlæg gik turen ned til den anden seværdighed nedad en trætrappe, der til tider var temmelig glat. Så det var om at gå forsigtigt.

Turen ned blev dog ikke gjort nemmere af vinden; det stormede med 19 m/s!

 Jeg var vældig glad for at have købt mig et pandebånd af islandsk uld i Hveragerði - ellers var mine ører da frosset af ;o) Mere eller mindre tilsneede lavamarker. Nå, men vi kom da ned ad trappen uden uheld - og der mødte os et helt fantastisk, formidabelt, smukt, betagende, utroligt (fortsæt selv listen!) syn: GULLFOSS: Billederne yder slet ikke Gullfoss den fulde retfærdighed.

De giver kun et mangelfuldt indtryk af, hvor totalt breathtaking - og det skyldtes ikke kun de 19 m/s ;o) - det var at stå og kigge på elven Hvitá, der styrter 32 meter ned i en 70 m dyb og 2,5 km lang kløft. Lige bortset fra enkelte steder, så er langt de fleste seværdigheder i Island kendetegnet ved, at der ikke er opsat sikkerhedshegn.

Man kunne sagtens gå meget længere ned og komme endnu tættere på vandfaldet, gå tættere på kanten, belagt med is...... og så kunne rejsen meget vel være sluttet lige dér!

Kort sagt; man skal bruge sin sunde fornuft og undlade dumdristige manøvrer, når man er på sight-seeing i Island. Jeg kan faktisk godt lide, at der ikke er opstillet diverse sikkerhedsforanstaltninger over det hele. Rigtig mange steder i verden er naturoplevelser skæmmet af diverse stilladser, reb etc, etc.

Sådan er det som sagt ikke i Island - og det er formodentlig også en af grundene til, jeg er så vild med den islandske natur; den er uspoleret og man føler virkelig, hvor lille og ubetydelig mennesket er. 

Efter at have været ude i den stride blæst i en halv times tid, var det rigtig dejligt atter at kunne sætte sig ind i en varm bus og blive fragtet videre.