tirsdag den 3. maj 2005

Fridagen i morgen aflyst pga. lettere kaotiske tilstande!

Så sgu da osse! I forgårs - under arbejdet med de to tyske prøver - gik PC'en i ged. Så virkede min CD-ripper ikke, så var lyden væk, så kunne jeg ikke brænde CD'er. SÅDAN NOGET MÅ BARE IKKE SKE LIGE NU! Fik endelig maskineriet til at makke ret kl. 1.30 sidste nat, efter diverse afinstallationer og geninstallationer, for ikke at tale om genstartning af maskinen et utal af gange - så på hovedet i seng efter brænding af CD til censorerne - til møde i dag og derefter knokle løs med kopiering af prøveoplæg......for så at opdage jeg mangler transkriptioner af 6 af lytteøvelserne og mappen findes ikke i skolens samling!! Ergo kunne jeg ikke blive færdig i dag, som planlagt. Tog først fra skolen kl. 20 her til aften. Havde ellers fri i morgen, men det må jeg skyde en hvid pind efter, skal på Amtscenteret og Pædagogisk Center for at tage kopier af de manglende tekster (Håber dælme mapperne er hjemme!) og så på skolen for at få samlet det hele. Jeg har lidt for meget at se til i disse dage - og derfor må jeg vente lidt med at kommentere de sidste (mange) kommentarer. Har ikke en gang tid til at ligge på sofaen og glo på lækre Joseph Fiennes - filmene kom ellers med posten i dag. ØV! Godnat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar