Kiggede nemlig lige mine kvitteringer igennem og fandt den vigtige kvittering, der fortæller mig, at jeg i dag - for et år siden - med ét hug blev 46.737 kr. fattigere (+ de 5000,- i depositum), men til gengæld en motorcykel rigere :o)) Og hvor har jeg dog bare aldrig nogensinde fortrudt den handel! Godt nok gik der næsten 5 mdr. førend jeg måtte køre på den, men bare TANKEN om at jeg ejede min helt egen motorcykel, den var alle pengene værd! Som jeg sagde til min mor, da jeg snakkede i telefon med hende i dag;
"Den motorcykel er bare det allerbedste jeg nogensinde har gjort for mig selv!"Selv en regnfuld morgen med udsigt til evindelige bilkøer, kan ikke ødelægge det lys af uforstilt glæde, der tændes i mine øjne, hver eneste gang jeg runder hjørnet til garagen og ser min motorcykel stå der og bare vente på, jeg starter den :o)) Jeg ELSKER den maskine!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar