... siden rigtig mange af os så hinanden sidst - dét kunne ikke mærkes :o)
Det var rigtig sjovt at møde 11 af mine gamle gymnasiekammerater (ud af 20-21) og flot at så mange kunne dukke op midt i ferieperioden.
Til næste år har vi så 20 års jubilæum og dato samt sted fandt vi ud af i fællesskab i dag :o) Kort sagt; en kanondejlig dag - omend turen derover ikke ligefrem var noget at råbe hurra for - i hvert fald ikke hele vejen*G*
Det kan godt være, jeg mente, jeg havde prøvet at køre i regnvejr på Sverigesturen...!! Selv om det p...... ned det meste af vejen til Fyn holdt regntøjet tæt og jeg sad egentlig og hyggede mig ganske godt dér på min maskine.
Godt nok blev handskerne temmelig hurtigt gennemblødte, men da det ikke var koldt, bare vådt om fingrene, var det ikke noget problem. Da jeg så skulle dreje af - så gik det til gengæld galt! Det er muligt det p...... ned på motorvejen, men det var da VAND (meget apropos!) ved siden af det, jeg kom ud for de sidste 10-12 km!!
Det er også muligt at bivejene på Fyn er dejlige at køre på - i tørvejr! Men det er godt nok ikke lige det sjoveste at køre mc, når vejene visse steder nærmest er skyllet væk i noget, der ligner "minimudderskred" og man pludselig ryger ned i noget, der viser sig at være et dybt hul fyldt med vand, så det sprøjter helt op på lårene - medmindre man altså kører offroader! - og det gør jeg ikke!*G*
Når man så foruden at holde tungen lige i munden, så man ikke skrider ud, skal forsøge at aflæse vejskilte samt et kort, der bliver mere og mere utydeligt, fordi tanktaskens plastic også er gennemblødt - gennem et visir, man intet kan se ud af fordi det øser så meget ned - og det så også begynder at regne IND i hjelmen, så der danner sig en helt lille sø omkring hagen, der med ét bliver for stor, så vandet pibler ned ad halsen og ind UNDER regntøjet så hele overkroppen bliver våd med KOLDT vand.....SÅ begynder man at bande over vejret.......men heller ikke før *GG*
Jeg nåede dog frem i god og hel - men temmelig våd, for nu at sige det mildt - tilstand og hjemturen var ikke noget at snakke om; der var det jo holdt op med at regne og vejene var noget mere fremkommelige, selvom der stadig lå temmelig brede bælter af grus nogle steder.
Men altså, på trods af vejret, så var det en rigtig god dag - men jeg tager jeg mig dog lige en slurk KanJang inden jeg går i seng - bare for en sikkerheds skyld :o)
Hvordan var din dag?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar