Ikke et ord om den lånte mc, det er ikke dén dette indlæg handler om. Næ, det er noget helt andet jeg farer i hartkorn over, nemlig dette citat;
"Samtidig citerede Motorcykelimportørernes Forening ham i en pressemeddelelse for, at det ikke burde være nødvendigt med motorcykelkørekort til små motorcykler."
Når man kommer med sådan en udtalelse kan det da kun skyldes, at man mener ulykkesstatistikken for mc'er er blevet for lav!!!!
Som det fremgår af nedenstående tabel er antallet af færdselsuheld med mc'er indblandet nemlig faldet på trods af det stigende antal mc'er på de danske veje:
Såfremt det bliver muligt for folk at køre op til 125 ccm motorcykler med bare et bil-kørekort, så er det da helt sikkert, at der kommer rigtig godt gang i uheldskurven for mc'er - den forkerte vej!!!
Selvfølgelig giver et mc-kørekort ikke sikkerhed for at man ikke kan køre galt, men man får i det mindste en grundig indføring i både centrifugalkraften og gyrovirkningen, for ikke at tale om kontrastyring - noget der er temmelig essentielt at vide for at kunne køre sikkert på to hjul - også i sving!
I følge Sikkertrafik.dk bør man faktisk forbedre køreundervisningen til mc endnu mere: "Undervisning og øget kontrol betyder færre ulykker Den høje fart er den væsentligste årsag til ulykker på motorcykel: Derfor skal vi forbedre køreundervisningen til motorcykelkørekort. Undervisningen skal have mere fokus på farerne ved høj fart på motorcykler. Og der skal øves mere kørsel i sving på køretekniske anlæg. "
Når man tager i betragtning, hvor tumpet rigtig mange knallert45-bilister bevæger sig i trafikken - så en så sent som i går, ved Rungsted - er det da helt hul i hovedet hvis man tillader bilister at køre 125 ccm uden først at have modtaget undervisning!
Hvis man vitterlig vil gennemføre det aldeles fjollede forslag, så bør man som mindstekrav indføre et selvbetalt obligatorisk to-hjuls-kørekursus på køreteknisk anlæg, der så bagefter giver en "påtegning" i kørekortet; at man må føre op til 125 cm mc.
Jeg mener dog stadig, det er fuldstændig gak-gak at komme med sådan et forslag. At mcimportørerne gerne så forslaget gennemført kan jo ikke undre - det ville jo give penge i kassen...!!
Næ, hvis bilister vil køre mc, så må de sgu tage et motorcykelkørekort!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar