2009-05-23 19:11:51 2009-05-23 17:11:51 Jeg har skrevet om ham før, ham der min vildkat, Speedy, men det er ved at være et stykke tid siden, han har ageret fotomodel for mig. Det er der nu en god grund til, for han har meget svært ved at blive liggende, når jeg nærmer mig med kameraet. Hver gang jeg nærmer mig for at tage billeder, rejser han sig op, og så er han i totalt-over-kæle-humør - og så er det altså ikke nemt at tage billeder. Det er forøvrigt også grunden til der er flere billeder af Capriccio end Speedy her på bloggen; Cap bliver nemlig liggende/siddende, selvom man kommer med et kamera ;o)
I dag VILLE jeg dog have nogle billeder af Speedy, taget med det nye kamera, så jeg lod ham kæle lige så længe han ville - på et eller andet tidspunkt ville han vel få nok - og så ville jeg kunne tage nogle fotos af ham. Der ville godt nok være risiko for, at han ville forlade lokalet efter endt kæletur! Det sker nemlig ret tit. I dag var jeg dog heldig. Efter godt 10 minutters kæl lagde han sig ned - og så kunne jeg endelig begynde at knipse løs. Bagefter genfandt jeg lige et billede af ham som killing. Tænk, at det snart er 5 år siden jeg tog det billede! Jeg synes, han har udviklet sig fra at være en nuttet killing til at være en stor, flot kat med blank og blød pels. Men - sådan har alle katteejere det nok med deres kræ ;o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar