onsdag den 20. maj 2009

Lidt lækkerier

2009-05-20 18:13:27 2009-05-20 16:13:27 Jeg fik tidligt miniferie i dag. Allerede kl. 11 kunne jeg så småt trille hjemad. Tak, terminsprøver ;o) Maven er - langt om længe - ved at blive normal igen, så jeg rundede lige ostehandleren og grøntsælgeren på torvet på hjemvejen. Det er meget længe siden jeg sidst har besøgt ostehandleren, eftersom jeg jo selv slæbte en del pecorino med hjem fra Calabria. Jeg havde egentlig kun tænkt mig at købe et stykke pecorino, men min pengepung ville det anderledes:

   

Som det ses på ovenstående billede blev det både til pecorino m/trøffel, et pænt stykke cheddar, almindelig pecorino og den fantastiske italienske trøffelsalami. Efter osteindkøb kom jeg forbi grønthandleren og var bare nødt til at have lidt flere lækkerier med hjem:

 

Dagens frokost (lækkert rugbrød med leverpostej) fik fornemt tilbehør:

 

 Og meget apropos mad, så må I lige have mig undskyldt; min pasta er ved at være spiseklar. Ciao!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar