2009-05-22 18:05:06 2009-05-22 16:05:06 Jeg har før skrevet, at jeg kan få en afsindig lyst trang til at købe garn. Tidligere var det sådan, at jeg slet ikke vidste, hvad jeg i så fald skulle stille op med det, hvis jeg faldt for fristelsen. Sådan har jeg det tildels lidt endnu. Godt nok er jeg begyndt at strikke, men meget andet end tørklæder og tæpper bliver det nok ikke til. Det er jeg ikke god nok til. jeg kan nemlig stadig ikke forstå en strikkeopskrift *G* Til gengæld er trangen til at købe garn så ikke blevet mindre, skulle jeg hilse og sige! De sidste to gange jeg har handlet i Rema1000 har jeg da også slæbt garn med hjem. Bomuldsgarn. Noget af det sværeste at strikke pænt og jævnt i. Ihvertfald for mig. Ikke desto mindre ejer jeg nu ikke mindre end 32 nøgler bomuldsgarn!!
Jeg er sgu ikke rigtig klog :o) Jeg trøster mig ved tanken om ikke at være den eneste her i blogland, der kan gå amok i garnindkøb! Nå, men de off-white nøgler skal dog gives videre til veninden, der jo har lovet at hækle en sommerbluse til mig. Jeg skulle mene, at 17 nøgler må række!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar